Beregningseksempler


Her kan du finde eksempler på typiske bygninger af forskellig alder.

Bygningerne er med få undtagelser, som de oprindeligt blev opført. Bygningernes energiforbrug er beregnet med standardforudsætninger. Forbruget i den enkelte bolig vil kunne afvige væsentligt fra det beregnede, hvis der fx bruges mere varmt vand eller der er ønsker om en højere rumtemperatur vil forbruget være højere. Omvendt vil der i en bolig med kun en beboer ofte være et lavere forbrug.

Der foretages forskellige energimæssige isoleringsarbejder, som hver for sig vil være rentable, hvis arbejdet blev gennemført samtidig med en renovering af den pågældende bygningsdel.

Yderligere bliver der foretaget udskiftning af fx vinduer og i forbindelse hermed installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding, endelig ændres varmeforsyningen.

Ved at gennemføre en række løsninger samlet set kan bygningens energimærke gradvis forbedres.

I mange boliger er dagslysforholdene i et eller flere rum ikke på højde med nyere vejledninger om godt dagslys. Ved renovering bør mulighederne for at forbedre forholdene derfor overvejes. Der vises eksempler på analyser af dagslysforholdene.

Enfamiliehus fra 1930erne


 

Enfamiliehus fra 1930erne

Enfamiliehus fra 1930’erne - Bungalow

Plantegning: Enfamiliehus fra 1930erne

Med udgangspunkt i det oprindelige hus foretages beregning af forskellige energibesparende løsninger, efterisolering, udskiftning af vinduer, forbedring af ventilationsforholdene og ændring af varmeforsyning. Desuden gennemføres pakkeløsninger med henblik på at forbedre husets energimærke, der i udgangspunktet er klasse G. Huset på billedet viser en typisk bugalow fra 30'erne, men det viste hus er ikke helt identisk med det hus, der regnes på, og som er vist på plantegningen.

Huset er en bungalow fra 1935 på 103 m2. Der er fuld, højt beliggende uopvarmet kælder. Kælderens bruttoareal er 103 m2. Det samlede vinduesareal er på 16 % af etagearealet. Det samlede rudeareal er 12,0 m2.

Husets energimæssige tilstand

Etageadskillelsen mod kælder er lavet som træbjælkelag uden isolering med lerindskud. Ydervæggen er en uisoleret hulmur med faste udmuringer omkring vinduer og døre. Radiatorerne i opholdsrummene er placeret i nicher under vinduerne. Loftet består af bjælkelag med brædder, bjælker og pudset underside. Kælderydervæggene er beton mod jord. Kældergulvet er af beton uden isolering under.

Huset har fået nye vinduer i 60’erne med 2-lags termoruder.

Der er naturlig ventilation i huset og som udgangspunkt kan bygningen kategoriseres som utæt.

Huset har et gammelt oliefyringsanlæg i kælderen med et 2-strengs radiatoranlæg. Alle varmerør er isoleret med 10 mm isolering (gammel). Varmtvandsbeholderen er på 200 liter med 30 mm isolering (gammel).

Huset har i udgangspunktet et energibehov på 410,2 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke G.

Forbedring af klimaskærm


Isolering

Etageadskillelse mod kælder
Kælderen er uopvarmet, og derfor foretages en efterisolering af etageadskillelsen mod kælderen. Lerindskud fjernes og erstattes med 75 mm isolering.

Ydervæg
Ydervæggen er som udgangspunkt uisoleret. Der betragtes to forskellige efterisoleringstiltag:

  1. Hulmuren efterisoleres med 80 mm hulmursisolering, hvorved hulmurens U-værdi reduceres til 0,43 W/m2K. Samtidig efterisoleres der bagved radiatorer i opholdsstuerne med 75 mm isolering, hvorved U-værdien i disse områder reduceres til 0,41 W/m2K.
  2. Hulmuren efterisoleres udvendigt med 175 mm isolering og pudses. Herved reduceres U-værdien til 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden.

Loft
Husets tagkonstruktion gør det vanskeligt at foretage loftsisolering, da der er meget lidt plads til rådighed. Opfyldelse af bygningsreglementets krav medfører en rentabel isolering på 300 mm og en tæt dampspærre. Det vil også være svært at få etableret i det pågældende hus. Afhængig af omstændighederne vil der være tilfælde, hvor loftskonstruktioner som denne ikke på rentabel vis kan bringes til at overholde bygningsreglementets krav.

Her i eksemplet antages, at det på grund af mangelfuld vedligeholdelse er nødvendigt at skifte tagkonstruktionen ud med en helt ny med 300 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

Kælderydervægge
I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn omkring huset, efterisoleres kælderydervæggene med 100 mm isolering (drænplader). Kælderydervæggenes U-værdi reduceres herved til 0,29 W/m2K.

Samlingen mellem vinduer/døre og ydervægge
I forbindelse med den udvendige efterisolering af ydervæggene, flyttes vinduerne ud i facaden. Herved reduceres linjetabet til 0,03 W/mK.

Fundamenter
I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn for huset, efterisoleres kælderydervægge samt fundamenter med 100 mm isolering. Herved reduceres fundamenternes linjetabet til 0,31 W/mK.

Tabel 1. Nedenfor ses virkningen af de enkelte tiltag hver for sig i forhold til husets oprindelige energibehov på 410,2 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Etageadskillelse mod kælder 378,0 2,3 0,0 383,9 -26,3
2. Loft 357,3 2,2 0,0 362,9 -47,3
3. Ydervæg, hulmursisolering 314,5 2,0 0,0 319,6 -90,6
4. Ydervæg, udvendig isolering 254,5 1,7 0,0 258,9 -151,3
5. Ydervæg, radiatornicher 395,5 2,4 0,0 401,6 -8,6
6. Kælderydervægge og fundamenter 379,1 2,4 0,0 385,0 -25,2


Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B.

Der gennemføres også beregning af et eksempel med palæruder. I forbindelse med energimærkningen må der ikke anvendes gennemgående sprosser. Løsningen nedenfor er derfor med energisprosser baseret på et B-mærket vindue med energisprosser.

Huset har meget beskedent vinduesareal. Det er derfor nærliggende at forøge arealet, så der kommer mere dagslys ind i huset. Her forøges det samlede vinduesareal i stuen mod hhv. øst og vest med ca. 3,4 m2. Det ses at forøgelsen af vinduesarealet her medfører en energibesparelse.på 3,8 kWh pr. m². (se evt. tabel 2; besparelse i enkelttiltag 10: 48,8 kWh/m2 pr. år og i enkelttiltag 7: 45,0 kWh/m2 pr. år.)

En alternativ løsning, der også forbedrer dagslysforholdene er etablering af 4 små ovenlys. Benyttes BR 15's vejledning som udgangspunkt har ingen rum tilstrækkeligt dagslys før ændringen.

Parcelhus_30erne_3dmodel

Med ændringen vil forholdene i stuer og køkken opfylde vejledningen med en dagslysfaktor på mindst 2%.

Parcelhus_30erne

Den yderste grønne streg svarer til en dagslysfaktor på 2 pct.

I forbindelse med isætning af vinduer forbedres husets tæthed, så luftskiftet reduceres fra 0,45 l/s pr. m2 til 0,30 l/s pr. m2.

Tabel 2. Udskiftning af vinduer i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
7. Vinduer med energimærke A 359,6 2,3 0,0 365,2 -45,0
8. Vinduer med energimærke B 362,2 2,3 0,0 367,9 -42,3
9. Vinduer med palæruder 373,2 2,3 0,0 379,0 -31,2
10. Forøgelse af vinduesareal og nye vinduer med energimærke A 355,8 2,2 0,0 361,4 -48,8
11. Tæthed af klimaskærm 384,1 2,4 0,0 390,0 -20,2

Forbedring af installationer


Ventilation
I forbindelse med, at døre og vinduer udskiftes, opnås der en forbedring af husets generelle tæthed, hvilket reducerer luftskiftet til 0,30 l/s pr. m2. Dette svarer til friskluftskravet i bygningsreglementet.

Der laves endvidere en undersøgelse af, hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. I denne forbindelse forventes det, at huset får en tæthed svarende til kravet i tidligere Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2, mens friskluftskravet tilvejebringes af mekanisk ventilation. Der regnes på to forskellige anlæg; ét som har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og SEL-værdi på 1,0 kJ/m3 og ét med hhv. 90 % og 0,8 kJ/m3.

Tabel 3. Forbedret ventilation i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
12. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (80 % og 1,0 kJ/m3) 366,9 7,5 0,0 385,6 -24,6
13. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (90 % og 0,8 kJ/m3) 366,9 4,4 0,0 377,9 -32,3


Varmeanlæg
Der gennemføres forskellige løsninger i stedet for eller i kombination med det eksisterende oliefyr.

Den eksisterende kedel erstattes af en kondenserende naturgaskedel. Denne kan fx kombineres med et solvarmeanlæg til varmt brugsvand. Er der mulighed herfor, kan den eksisterende kedel erstattes af tilslutning til fjernvarme. Den eksisterende kedel erstattes af en luft-vand varmepumpeløsning.

Den eksisterende kedel erstattes af en luft-vand varmpumpe med forbedret virkningsgrad bl.a. som følge af frekvensstyring.

Den eksisterende kedel suppleres med 11 m2 solceller på taget af et udhus, da tagets udformning og store træer gør en placering på huset uhensigtsmæssig.

I alle løsninger erstattes den eksisterende isolering af varmerørene med 30 mm rørisolering.

Tabel 4. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
14. Naturgaskedel 335,2 2,1 0,0 340,5 -69,7
15. Solvarmeanlæg 382,2 3,7 0,0 391,3 -18,9
16. Fjernvarme 338,7 0,4 0,0 272,1 -138,1
17. Luft-vand-VP 0,0 151,0 0,0 377,5 -32,7
18. Luft-vand-VP med frekvensstyring mv. 0,0 145,0 0,0 362,4 -47,8
19. Eksisterende kedel og solceller 404,0 -7,5 0,0 385,2 -25,0

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Parcelhuset har som udgangspunkt et energibehov på 410,2 kWh/m2 pr. år svarende til energimærke G.

Tabel 5. For at flytte bygningen i forhold til det oprindelige energimærke, skal energibehovet reduceres som vist i tabellen nedenfor:

Energimærke Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
A2020 390,2
A2015 370,5

A2010

Renoveringsklasse 1

341,7

B

318,8

C

Renoveringsklasse 2

269,1
D 219,4
E 169,7
F 107,1


De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen som vist i tabellen nedenfor, når de gennemføres som enkelttiltag. Når flere tiltag kombineres, reduceres den samlede virkning. Eksempelvis kan et nyt effektivt gasfyr eller overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i et velisoleret hus som i et dårligt isoleret hus af samme størrelse.

Tabel 6. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på basishuset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
1. Etageadskillelse 26,3
2. Loft 47,3
3. Ydervæg, hulmur 90,6
4. Ydervæg, udvendig 151,3
5. Ydervæg, radiator 8,6
6. Kælderydervægge 25,2
7. Vinduer A 45,0
8. Vinduer B 42,3
9. Palævinduer 31,2
10. Større vinduesareal 48,8
11. Tæthed 20,2
12. Mekanisk Ventilation (80 % og 1,0 kJ/m3) 24,6
13. Mekanisk Ventilation (90 % og 0,8 kJ/m3) 32,3
14. Naturgas 69,7
15. Solvarme 18,9
16. Fjernvarme 138,1
17. Luft-vand VP 32,7
18. Luft-vand VP med frekvensstyring mv. 47,8
19. Solceller* 11 m2 25,0

*) Solcelleanlægget er dimensioneret til netop at levere den mængde el der kan indregnes i energirammen. Et forøget solcelleareal kan ikke forbedre energirammen, men forbrugeren kan naturligvis have glæde af den ekstra solcellestrøm der produceres ved et større anlæg og overskuddet kan sælges på nettet.

Tabel 7. Kombination af en række tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 410,2 0,0 0,0
1. Etageadskillelse 383,9 26,3 26,3
2. Loft 336,0 47,3 47,9
4. Ydervæg, udvendig 206,5 151,3 129,5
8. Vinduer B 184,6 42,3 21,9
11. Tæthed 165,2 20,2 19,4
12. Mekanisk ventilation 157,9 24,6 7,3
16. Fjernvarme 98,2 138,1 59,7
450,1 312,0

Huset er oprindelig med puds udvendig, og det er nærliggende at foretage udvendig efterisolering afsluttet med puds og samtidig få de nye vinduer trukket frem i facaden, så husets oprindelige udseende bevares.

I dette eksempel er det antaget, at tagkonstruktionen er ny, så der bliver mulighed for at foretage efterisoleringen. Der er også valgt at etablere balanceret ventilation med varmegenvinding.

Løsningerne i tabel 7 bringer ikke huset op til energiklasse A2010 (Renoveringsklasse 1), som enkeltforanstaltningerne kunne antyde, men derimod kun til energiklasse C (Renoveringsklasse 2).

Tabel 8. En anden pakkeløsning kunne bestå af følgende tiltag:

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 410,2 0,0 0,0
1. Etageadskillelse 383,9 26,3 26,3
2. Loft 336,0 47,3 47,9
4. Ydervæg, udvendig 206,5 151,3 129,5
7. Vinduer A 182,1 45,0 24,4
17. Fjernvarme 112,8 138,1 69,3
20. Solceller 87,8 25,0 25,0
433,0 322,4

Her er der i forhold til tabel 7 valgt bedre vinduer. Der er naturlig ventilation, og der er placeret et solcelleanlæg på taget af et udhus.

Selvom forbedringerne er markante, bringer det ikke huset op i energiklasse A2010 (Renoveringsklasse 1), men derimod til energimærke B.

Enfamiliehus fra 1960erne


Enfamiliehus_Parcel_1960erne_2

Plantegning
Huset er et lille typisk parcelhus fra begyndelsen af 1960’erne. Det er på 108 m2 og består af stue, køkken/alrum, bryggers/bad, entré, toilet og 3 værelser. Det samlede vinduesareal er på 22 % af etagearealet.

Husets energimæssige tilstand

Størstedelen af ydervæggen er 300 mm hulmur isoleret med 75 mm batts i hulrum og 10 mm puds. Omkring vinduer og døre er der udmuret uden kuldebroafbrydelse. Mod haven er ydervæggen en let konstruktion med udvendig bræddebeklædning, indvendig forskalling og puds og isoleret med 70 mm isolering. Loftet har spredt forskalling og gipsplader indvendigt og 100 mm isolering. Terrændækket består af 22 mm gulvbrædder på strøer med 50 mm isolering. Der er linjetab ved samlingen mellem vinduer/døre. Tilsvarende er der linjetab ved betonfundamenterne.

Vinduer er med de oprindelige 2-lags termoruder. Det samlede vinduesareal er på 22 % af etagearealet. Det samlede glasareal er 19,9 m2.

Der er naturlig ventilation i huset, og som udgangspunkt vurderes huset at være ret utæt med et væsentligt ekstra luftskifte, qn = 0,45 l/s pr. m2.

Varmefordelingsanlægget er et 2-strengs radiatoranlæg med en fremløbstemperatur på 80 °C og returløbstemperatur på 60 °C. Der er en gammel oliefyret kedel placeret i bryggerset. Alle varmerør er isoleret med 30 mm isolering. Varmt vand produceres i en 200 liter varmtvandskappebeholder med 30 mm isolering.

Huset har i udgangspunktet et energibehov på 235,4 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke E.

Forbedring af klimaskærm


Varmeisolering
Hulmuren efterisoleres udvendig med 175 mm isolering og pudses. Herved reduceres U-værdien til 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden. Herved reduceres linjetabet.

Ved den lette ydervæg nedtages den eksisterende bræddebeklædning, og der tilføjes ekstra 150 mm isolering til konstruktionen. En ny udvendig beklædning opsættes. U-værdien for den lette ydervæg reduceres herved til 0,18 W/m2K.

På loftet er der 100 mm isolering, og der tilføjes yderligere 200 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

Tabel 1. Virkningen af de enkelte tiltag hver for sig i forhold til husets oprindelige energibehov på 235,4 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Ydervæg, udvendig isolering 199,2 1,7 0,0 203,4 -32,0
2. Loft 201,7 1,7 0,0 205,9 -29,5

Energibehovet beregnes som varme + 2,5 gange el til bygningsdrift.

Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B. I nedenstående tabel er anført, hvad de valgte vinduer svarer til i kWh/m2 pr. år.

Tabel 2. De valgte vinduers energitilskud, Eref og lystransmittans

Energimærke Eref [kWh/m2] LT [%]
A 0 73
B -17 73

Der gennemføres også beregning af et eksempel med palæruder. For vinduer, der er med i energimærkningsordningen, gælder, at de ikke må have gennemgående sprosser, med mindre sprosserne er nødvendige af stabilitetsmæssige årsager ved meget store vinduer. I eksemplet er der dog regnet med gennemgående sprosser.

I forbindelse med den udvendige efterisolering af ydervæggene, flyttes vinduerne ud i facaden. Herved reduceres linjetabskoefficienten for samlingen mellem ydervæg og vinduer/døre til 0,03 W/mK. For den lette ydervæg flyttes vinduerne også, hvorved linjetabskoefficienten forbliver 0,03 W/mK.

I forbindelse med, at døre og vinduer udskiftes, opnås der en forbedring af husets generelle tæthed, hvilket reducerer luftskiftet til ca. 0,30 l/s pr. m2.

Tabel 3. Udskiftning af vinduer i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
3. Vinduer med energimærke A 190,4 1,6 0,0 194,5 -40,9
4. Vinduer med energimærke B 194,8 1,7 0,0 199,0 -36,4
5. Vinduer med palæruder 221,0 1,8 0,0 225,6 -9,8
6. Ovenlysvinduer 232,1 1,9 0,0 236,9 1,5
7. Tæthed af klimaskærm 210,7 1,8 0,0 215,1 -20,3

Huset har et moderat vinduesareal, så derfor gennemføres der også en beregning, hvor der tilføjes 2 stk. ovenlysvinduer i køkkenet/alrummet. Benyttes vejledningen om dagslys i BR 15 som udgangspunkt, ses det at en dagslysfaktor på mindst 2 % opnås i køkken/alrum samt stue og to værelser.

Det ses, at en moderat forøgelse af vinduesarealet med to ovenlysvinduer kun forøger bygningens energibehov ganske lidt.


Parcelhus_60erne_3dmodel

Placeres ovenlysvinduerne fornuftigt kan de samtidig bidrage til at sikre gode dagslysforhold, forbedre mulighederne for udluftning og forebygge overophedning. Den yderste grønne streg svarer til en dagslysfaktor på 2 pct.

Parcelhus_60erne

Forbedring af installationer


Ventilation
Det undersøges, hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. Det er her også forudsat, at der foretages tætningsarbejder, så huset får en tæthed svarende til kravet i det gamle Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2.

Friskluftskravet på 0,30 l/s pr. m2 tilvejebringes af mekanisk ventilation. Der regnes på to forskellige anlæg; ét som har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og SEL-værdi på 1,0 kJ/m3 og ét med hhv. 90 % og 0,8 kJ/m3.

Tabel 4. Forbedring af ventilationen i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
8. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (80 % og 1,0 kJ/m3) 196,1 4,3 0,0 206,9 -28,5
9. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (90 % og 0,8 kJ/m3) 192,2 3,7 0,0 201,6 -33,8

Varmeanlæg
Der undersøges 5 forskellige løsninger i forbindelse med varmeanlægget.

Tabel 5. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
11. Naturgaskedel 192,2 1,6 0,0 196,3 -39,1
12. Solvarmeanlæg 211,4 3,0 0,0 218,9 -16,5
13. Fjernvarme 195,3 0,4 0,0 157,3 -78,1
14. Luft-vand -varmepumpe 0,0 86,6 0,0 216,5 -18,9
15. Jordvarmepumpe 0,0 51,8 0,0 129,5 -105,6
16. Eksisterende kedel og solceller 230,7 -8,1 0,0 210,4 -25,0

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Parcelhuset har som udgangspunkt energimærke E.

Tabel 6. Nødvendig reduktion af energibehov for at rykke husets energimærke op i en højere klasse:

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
A2020 215,4
A2015 196,1

A2010

Renoveringsklasse 1

167,6

B

145,0

C

Renoveringsklasse 2

95,8
D 46,5

Nedenfor er vist oversigten med de energibesparelser i huset, der er omtalt tidligere. De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen, som vist i tabel 7, når de gennemføres som enkelttiltag.

Tabel 7. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på huset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
1. Ydervæg, udvendig 32,0
2. Loft 29,5
3. Vinduer A 40,9
4. Vinduer B 36,4
5. Palævinduer 9,8
6. Ovenlysvinduer -1,5
7. Tæthed 20,3
8. Mekanisk Ventilation (80 % og 1,0 kJ/m3) 28,5
9. Mekanisk Ventilation (90 % og 0,8 kJ/m3) 33,8
10. Naturgas 39,1
11. Solvarme 16,5
12. Fjernvarme 78,1
13. Luft-vand VP 18,9
14. Jordvarmepumpe 105,9
15. Solceller 25,0

Det ses fx at energimærke C (Renoveringsklasse 2) kan nås ved at skifte til jordvarme. Da der her er tale om overgang fra olie til at betale for el, vil det dog være hensigtsmæssigt at gennemføre en række forbedringer af klimaskærmen forud for et skift til jordvarme.

Skal bygningen op i en højere klasse, er det nødvendig at kombinere en række tiltag. Her skal du være opmærksom på, at den samlede virkning reduceres, når flere tiltag kombineres. Eksempelvis kan et nyt effektivt gasfyr eller overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i et velisoleret hus som i et dårligt isoleret hus af samme størrelse.

Pakkeløsninger
Nedenfor er vist virkningen af eksempler på omfattende energirenovering. Eksemplet i tabel 8 omfatter udvendig facadeisolering, loftsisolering, nye vinduer, tætning, overgang til fjernvarme og solceller på taget.

Tabel 8. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 235,4
1. Ydervæg udvendig 203,4 32,0 32,0
2. Loft 174,2 29,5 29,2
3. Vinduer A 134,4 40,9 39,8
7. Tæthed 115,1 20,3 19,3
12. Fjernvarme 76,3 78,1 38,8
15. Solceller 51,3 25,0 25,0
225,8 184,1

Ved at gennemføre de foreslåede tiltag rykker huset op, således at det får energimærke A2010 (Renoveringsklasse 1). For at huset kan klassificeres som Renoveringsklasse 1 skal også kravene til indeklimaet i Bygningsreglementets kapitel 6 opfyldes.

Eksemplet i tabel 9 omfatter udvendig facadeisolering, loftsisolering, nye A-mærkede vinduer, forbedret tæthed, mekanisk ventilation med genvinding og en jordvarmepumpe.

Tabel 9. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 235,4
1. Ydervæg udvendig 203,4 32,0 32,0
2. Loft 174,2 29,5 29,2
3. Vinduer A 134,4 40,9 39,8
7. Tæthed 115,1 20,3 19,3
9. Mek. Vent. M. VGV 102,7 33,8 12,4
14. Jordvarmepumpe 77,5 105,9 25,2
262,4 157,9

Det fremgår, at huset nu opnår energimærke B. Det er også tydeligt, at der kan være ret stor forskel på resultaterne baseret på virkningen af de enkelte tiltag og så den samlede virkning af mange tiltag.

Etageboligbyggeri fra 1930erne


Eks_Etageboliger_30erne_1

Eks_Etageboliger_30erne_2

30er_Etagebyggeri_Plantegning


Bygningen er på 1.664 m2 og indeholder 24 lejligheder i 4 etager. Der er fuld kælder under bygningen med et bruttoareal på 416 m2. Det samlede vinduesareal er på 12 % af etagearealet. Det samlede glasareal er på 136 m2. De to fotos viser en bygning, der stort set svarer til den bygning, der er regnet på, og som plantegningen er baseret på.

Bygningens energimæssige tilstand

Etageadskillelsen er lavet som træbjælkelag uden isolering, 20 mm lufthulrum og 70 mm lerindskud. Ydervæggen er 480 mm massiv teglvæg i de to nederste etager og 240 mm massiv ydervæg i de to øverste etager. Loftet er uisoleret og består af bjælkelag med spredt forskalling og puds indvendigt. Kælderydervæggene er 500 mm beton mod jord. Fundamenter under kælderydervægge er i beton. Kældergulvet er 100 mm beton udstøbt på 200 mm sten/skærver.

Vinduer er skiftet til traditionelle 2-lags termoruder. Samlingen mellem vinduer/døre og ydervæg har ingen kuldebroafbrydelse.

Der er naturlig ventilation i huset, og som udgangspunkt kan bygningen kategoriseres som utæt, dvs. qn = 0,45 l/s pr. m2.
Varmefordelingsanlægget er et 2-strengs radiatoranlæg med en fremløbstemperatur på 80 °C og returløbstemperatur på 60 °C. Varmeanlægget er en ældre uisoleret oliefyret kedel placeret i kælderen. Alle varmerør er isoleret med 20 mm ældre isolering.
Varmt vand produceres i en 1.000 liter varmtvandsbeholder med 30 mm isolering.

Bygningen har i udgangspunktet et energibehov på 204,2 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke F.

Forbedring af klimaskærm


Isolering af klimaskærmen
Kælderen er uopvarmet, og derfor foretages der en efterisolering af etageadskillelsen mod kælderen. Lerindskud fjernes og erstattes med 75 mm isolering. U-værdien for etageadskillelsen reduceres til 0,40 W/m2K.

De massive ydervægge giver problemer med skimmelsvamp i flere lejligheder. For at løse dette problem efterisoleres ydervæggen udvendigt med 175 mm isolering og pudses. Herved reduceres U-værdien til gennemsnitligt 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden, og dermed reduceres linjetabet for vindue/væg samlingen til 0,03 W/mK.

Loftskonstruktionen efterisoleres med 300 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn omkring huset, efterisoleres kælderydervæggene med 100 mm isolering (drænplader). Kælderydervæggenes U-værdi reduceres herved til 0,29 W/m2K.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn for huset, efterisoleres kælderydervægge samt fundamenter med 100 mm isolering. Herved reduceres fundamentets linjetab til 0,31 W/mK.

Forbedring af linjetabene er indregnet i forbindelse med den udvendige isolering.

Tabel 1. Virkningen af de foreslåede tiltag hver for sig i forhold til bygningens oprindelige energibehov på 204,2 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Etageadskillelse 199,8 0,4 0,0 200,8 -3,4
2. Ydervæg, udvendig isolering 127,1 0,3 0,0 127,9 -76,3
3. Loft 176,8 0,4 0,0 177,7 -26,5
4. Kælderydervæg 198,2 0,4 0,0 199,2 -5,0

Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B. I nedenstående tabel er anført vinduernes energitilskud og lystransmittanser.

Tabel 2. De valgte vinduers energitilskud, Eref og lystransmittans

Energimærke Eref [kWh/m2] LT [%]
A 0 73
B -17 73

I forhold til dagslysniveauet i bygningen (som helhed) vil udskiftning af vinduerne kunne reducere dette i et omfang, så anbefalingerne ikke overholdes. Bygningsreglementet angiver, at rudearealet skal svare til 10 % af gulvarealet, forudsat at ruderne har en lystransmittans på 75 %. Dette er ikke opfyldt i det eksisterende etagehus. Ved udskiftning med ovenstående vinduer bør det derfor overvejes at forøge rudearealet.

Etagebolig_30erne


For at forbedre dagslysforholdene, så de svarer til nybyggeri, bør rudearealet forøges med 26 %. Nedenfor er der ikke regnet med forøgede rudearealer. Med udgangspunkt i vejledningen til BR 15's bestemmelser om dagslys ses det, at kun køkkenet har tilsrækkeligt dagslys. Den yderste grønne streg svarer til en dagslysfaktor på 2 pct.

Tabel 3. Udskiftning af vinduer med forøget areal i forhold til det oprindelige byggeri

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
5. Vinduer med energimærke A 186,5 0,4 0,0 187,4 -16,8
6. Vinduer med energimærke B 188,4 0,4 0,0 189,3 -14,9
7. Tæthed af klimaskærm 184,5 0,4 0,0 185,4 -18,8

Forbedring af installationer


Ventilation
Der laves en undersøgelse af, hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. I denne forbindelse forventes det, at huset får en tæthed svarende til kravet i det gamle Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2, mens friskluftskravet tilvejebringes af mekanisk ventilation. Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 75 %.

Der gennemføres endvidere en beregning, hvor der er mekanisk udsugning med brugerbetjent behovsstyring og et basisluftskifte på 0,3 l/s pr. m2. SEL-værdien for anlægget er 0,8 kJ/m3.

Tabel 4. Forbedring af ventilationen i forhold til det oprindelige etagehus

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
8. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade 172,9 3,5 0,0 181,7 -22,5
9. Mekanisk udsugning 200,8 2,5 0,0 207,0 2,8


Varmeanlæg
Der gennemføres forskellige løsninger i forbindelse med varmeanlægget:

I alle løsninger erstattes den eksisterende isolering af varmerørene med 30 mm ny rørisolering.

Tabel 5. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
11. Fjernvarme 181,0 0,3 0,0 145,6 -58,6
12. Eksisterende kedel og solceller 203,3 -9,6 0,0 179,2 -25,0
13. Isolering af rør og ny pumpe 197,8 0,2 0,0 198,3 -5,9
14. Fjernvarme og solceller 181,0 -9,7 0,0 120,6 -83,6
15. Eksisterende kedel og solvarme til varmt vand 193,7 0,5 0,0 194,8 -9,4

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Etagebygningen har som udgangspunkt energimærke F.

For at flytte bygningen i forhold til det oprindelige energimærke, skal energibehovet reduceres som vist i tabel 6.

Tabel 6. Nødvendig reduktion af energibehov for at rykke husets energimærke op i en højere klasse:

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2pr. år]
A2020 184,2
A2015 173,6

A2010

Renoveringsklasse 1

150,7
B 132,9

C

Renoveringsklasse 2

92,3
D 51,7
E 11,1

Nedenfor er vist oversigten med de energibesparelser i huset, der er omtalt tidligere. De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen, som vist i tabel 7, når de gennemføres som enkelttiltag.

Tabel 7. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på huset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2pr. år]
1. Etageadskillelse 3,4
2. Ydervæg, udvendig 76,3
3. Loft 26,5
4. Kælderydervægge 5,2
5. Vinduer A 16,8
6. Vinduer B 14,9
7. Tæthed 18,8
8. Mekanisk Ventilation (75 % og 1,2 kJ/m3) 22,5
9. Mekanisk udsugning (90 % og 0,8 kJ/m3) -2,8
10. Fjernvarme 58,6
11. Solceller 25
12. Isolering af rør og ny pumpe 5,9
13. Fjernvarme og solceller 83,6
14. Eksisterende kedel og solvarme 9,4

Det ses, at klasse E med en forbedring på 11,1 kWh/m2 kan opnås ved blot at gennemføre et energibesparende tiltag. Klasse D kan nås fx ved udvendig facadeisolering.

Skal bygningen op i en højere klasse, er det nødvendig at kombinere en række tiltag. Her skal du være opmærksom på, at den samlede virkning reduceres, når flere tiltag kombineres. Eksempelvis kan overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i en velisoleret bygning som i et dårligt isoleret byggeri af samme størrelse.

Pakkeløsninger
Nedenfor kombineres en række tiltag, der er omtalt tidligere. I tabel 8 er det isolering af etageadskillelsen mod kælder, udvendig facadeisolering, isolering af loft, udvendig isolering af kælderydervægge, udskiftning til A-mærkede vinduer, installation af fjernvarme og etablering af 375 m2 solceller på taget.

Tabel 8. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 204,2
1. Etageadskillelse 200,8 3,4 3,4
2. Ydervæg, udvendig 127,3 76,3 73,5
3. Loft 102,3 26,5 25,0
4. Kælderydervægge 99,6 5,0 2,7
5. Vinduer A 83,5 16,8 16,1
10. Fjernvarme 55,3 58,6 28,2
11. Solceller 30,3 25,0 25,0
211,6 173,9

Det fremgår, at disse tiltag er tilstrækkelige til, at etagehuset nu har fået et løft, så energimærket nu er klasse A2010 (Renoveringsklasse 1) og meget tæt på A2015.

I tabel 9 er der vist et andet eksempel på en omfattende energirenovering. Her er der igen gennemført udvendig facadeisolering, isolering af loft, udskiftning af vinduer til B-vinduer, forbedret tæthed, installation af mekanisk ventilation med varmegenvinding, isolering af varmtvandsrør og ny cirkulationspumpe samt solvarme til varmt brugsvand.

Tabel 9. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 204,2
2. Ydervæg, udvendig 127,9 76,3 76,3
3. Loft 102,7 26,5 25,2
6. Vinduer B 88,3 14,9 14,4
7. Tæthed 71,5 18,8 16,8
8. Mek. Vent. M. VGV 69,8 22,5 1,7
12. Rør og ny pumpe 63,3 5,9 6,5
14. Solvarme til VBV 53,0 9,4 10,3
174,3 151,2

Det ses, at bygningens energimærke nu er hævet til A2010 (Renoveringsklasse 1).

Etageboligbyggeri fra 1960erne


Eks_Etagebyggeri_Ballerupplanen_1

Eks_Etagebyggeri_Ballerupplanen_2

EksByg_Etagebyggeri_1960erne_Plan_2

Ballerupplanen
Bygningen er på 3.640 m2 og indeholder 40 lejligheder i 4 etager. Lejlighederne er på 3 værelser på 91 m2, og heraf udgør trapper 6 m2. Der er fuld kælder under bygningen med et bruttoareal på 910 m2. Det samlede vinduesareal er på 17 % af etagearealet. Det samlede glasareal er på 495 m2. De to fotos viser et eksempel på en bygning, der har gennemgået en moderat renovering i 80'erne. I beregningerne tages der imidlertid udgangspunkt i det oprindelige etagehus, der er vist på plantegningen.

Bygningens energimæssige tilstand

Etageadskillelsen er 200 mm beton. Huset har trægulve på strøer og klinkegulve. Ydervæggen er en let konstruktion med gips indvendigt og eternit udvendigt. Der er 75 mm batts i væggen og ca. 30 mm ventileret hulrum mellem isolering og eternitplader. Loftet består af beton med udvendig 100 mm isolering. Kælderydervæggene består af 300 mm beton. Kælderdækket består af 100 mm beton udstøbt på 200 mm ballastgrus. Fundamenter under kælderydervægge er i beton.

Vinduer er traditionelle 2-lags termoruder. Vinduer/døre har 20 mm overlap til isoleringen i ydervæggen.

Der er mekanisk udsugning fra hhv. køkken og bad i hver lejlighed, hvilket resulterer i et luftskifte på qm = 0,50 l/s pr. m2.
Varmefordelingsanlægget er et 2-strengs radiatoranlæg med en fremløbstemperatur på 80 °C og returløbstemperatur på 60 °C. Varmeanlægget er en uisoleret oliefyret kedel placeret i kælderen. Alle varmerør er isoleret med 20 mm isolering.

Bygningen har i udgangspunktet et energibehov på 148,6 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke D.

Forbedring af klimaskærm


Isolering
Kælderen er uopvarmet, og derfor foretages der en efterisolering af etageadskillelsen mod kælderen. Der opsættes 100 mm isolering på undersiden af betondækket. U-værdien for etageadskillelsen reduceres til 0,30 W/m2K.

Ydervæggen er som udgangspunkt isoleret med 75 mm isolering. Ydervæggen efterisoleres udvendigt med 150 mm isolering, og der opsættes ny ventileret regnskærm. Herved reduceres U-værdien for ydervæggen til 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden.

Loftskonstruktionen efterisoleres med 225 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn omkring huset, efterisoleres kælderydervæggene med 100 mm isolering (drænplader). Kælderydervæggenes U-værdi reduceres herved til 0,29 W/m2K.

I forbindelse med den udvendige efterisolering af ydervæggene flyttes vinduerne ud i facaden, således at der er 60 mm overlap til isolering. Herved reduceres linjetabet for samlingen mellem ydervæg og vinduer/døre til 0,03 W/mK.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn for huset, efterisoleres kælderydervægge samt fundamentet med 100 mm isolering. Herved reduceres fundamentets linjetab til 0,31 W/mK.

Reduktion af linjetabene indregnes i det følgende i forbindelse med den udvendige efterisolering.

Tabel 1. Virkningen af de foreslåede tiltag hver for sig i forhold til bygningens oprindelige energibehov på 148,6 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Etageadskillelse 116,7 9,7 0,0 140,8 -7,8
2. Ydervæg, udvendig isolering 112,4 9,7 0,0 136,5 -12,1
3. Loft 117,4 9,7 0,0 141,6 -7,0
4. Kælderydervæg 118,7 9,7 0,0 142,8 -5,8

Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B. I nedenstående tabel er anført vinduernes Eref. Stue og køkken er meget dybe rum. Anvendes bygningsreglementets vejledning om dagslys, ses det, at daglyset kan anses for at være tilstrækkeligt i de to værelser. Den yderste grønne streg angiver en dagslysfaktor på 2 pct. Derimod er dagslyset ikke tilstrækkeligt i stue og køkken.

Etagebolig_60erne

Tabel 2. De valgte vinduers energitilskud, Eref og lystransmittans

Energimærke Eref[kWh/m2] LT [%]
A 0 73
B -17 73

Tabel 3. Udskiftning af vinduer i forhold til det oprindelige byggeri

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
5. Vinduer med energimærke A 97,1 9,7 0,0 121,2 -27,4
6. Vinduer med energimærke B 100,1 9,7 0,0 124,2 -24,4

Forbedring af installationer


Ventilation
Der laves en undersøgelse af hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. I denne forbindelse forventes det, at huset får en tæthed svarende til kravet i det gamle Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2, og den resterende del af luftskiftet tilvejebringes af mekanisk ventilation.

Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 75 % og et elforbrug til lufttransport på 1,2 kJ/m3.

Tabel 4. Forbedring af ventilationen i forhold til det oprindelige etagehus

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
7. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade 84,6 8,2 0,0 105,2 -43,4


Varmeanlæg
Der gennemføres forskellige løsninger i forbindelse med varmeanlægget:

I alle løsninger erstattes den eksisterende isolering af varmerørene med 30 mm ny rørisolering. Varmt vand produceres i en 2.000 liter varmtvandskappebeholder med 30 mm isolering. Eksisterende beholder efterisoleres eller udskiftes. Fremløb og cirkulationsledning forsynes ligeledes med ny rørisolering og ny cirkulationspumpe som opfylder kravene i Ecodesign ordningen.

Tabel 5. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
8. Fjernvarme 112,8 9,6 0,0 114,3 -34,3
9. Eksisterende kedel og solceller 124,4 -0,3 0,0 123,6 -25,0
10. Eksisterende kedel og solvarme til VBV produktion 118,7 9,7 0,0 143,0 -5,6

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Etagebygningen har som udgangspunkt energimærke D.

For at flytte bygningen i forhold til det oprindelige energimærke, skal energibehovet reduceres som vist i tabel 6.

Tabel 6. Nødvendig reduktion af energibehov for at rykke husets energimærke op i en højere klasse:

Energimærke Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
A2020 128,6
A2015 118,3

A2010

Renoveringsklasse 1

95,6
B 78,0

C

Renoveringsklasse 2

37,7

De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen, som vist i tabellen nedenfor, når de gennemføres som enkelttiltag. Når flere tiltag kombineres, reduceres den samlede virkning.

Eksempelvis kan overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i en velisoleret bygning som i et dårligt isoleret byggeri af samme størrelse.

Tabel 7. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på huset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
1. Etageadskillelse 7,8
2. Ydervæg, udvendig isolering 12,1
3. Loft 7,0
4. Kælderydervægge 5,8
5. Vinduer med energimærke A 27,4
6. Vinduer med energimærke B 24,4
7. Mekanisk Ventilation (75 % og 1,2 kJ/m3) 43,4
8. Fjernvarme 34,3
9. Eksisterende kedel og solceller 25,0
10. Eksisterende kedel og solvarme til VBV 5,6

Det ses, at installation af mekanisk ventilation og tætning, vil hæve bygningens energimæssige status til C (Renoveringsklasse 2). For at opnå et endnu bedre energimærke skal en række tiltag kombineres. Herved bliver den samlede virkning imidlertid noget mindre.

Nedenfor er vist den samlede virkning af en gennemgribende energirenovering, der omfatter isolering af etageadskillelsen mod kælder, udvendig facadeisolering, isolering af loft, isolering af kældervægge, udskiftning af vinduer til A-mærkede vinduer, installation af fjernvarme og etablering af 100 m2 solceller.

Tabel 8. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 148,6
1. Etageadskillelse 140,8 7,8 7,8
2. Ydervæg, udvendig 128,7 12,1 12,1
3. Loft 121,7 7,0 7,0
4. Kælderydervægge 120,0 5,8 1,7
5. Vinduer A 93,8 27,4 26,2
8. Fjernvarme 73,0 34,3 20,8
9. Solceller 48,0 25,0 25,0
119,4 100,6

Det ses, at de foreslåede tiltag bringer energimærkningen op på A2010 (Renoveringsklasse 1). For at bygningen kan klassificeres som Renoveringsklasse 1 skal også kravene til indeklimaet i Bygningsreglementets kapitel 6 opfyldes.

En alternativ pakkeløsning til en gennemgribende energirenovering omfatter udvendig facadeisolering, isolering af loft, udskiftning af vinduer til B-mærkede vinduer, mekanisk ventilation med varmegenvinding og solvarme til varmt brugsvand:

Tabel 9. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 148,6
2. Ydervæg, udvendig 136,5 12,1 12,1
3. Loft 129,4 7,0 7,1
6. Vinduer B 105,2 24,4 24,2
8. Mek. vent. m. VGV 66,2 43,4 39,0
11. Solvarme til VBV 60,6 5,6 5,6
92,5 88,0

Det ses, at denne kombination bringer bygningens status op på B.