Eksisterende byggeri


BR10 forpligter bygningsejere, som alligevel bygger om, renoverer eller udskifter komponenter og installationer, til at vælge rentable, energirigtige løsninger. Her kan du læse mere om disse krav, hvornår renovering udløser krav, og hvordan de kan overholdes.

Ansvar


Det fremgår af byggelovens § 17, stk. 1, at den til enhver tid værende ejer er ansvarlig for, at bygningen er lovlig. Hvis der er forhold i en bygning, der er ulovlige, kan kommunen som bygningsmyndighed  påbyde ejeren at bringe disse forhold i orden.

Hvis en lovpligtig efterisolering i forbindelse med en tagrenovering ikke er gennemført, kan kommunen drage bygningsejeren til ansvar for, at efterisoleringen bliver udført.

Den professionelle bygherre er erstatningsansvarlig, hvis han er skyld i, at byggeriet ikke er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet. Hvis en boligejer indgår kontrakt med en håndværker eller installatør om at foretage et konkret arbejde, fx udskiftning af et vindue, er det håndværkeren, der er ansvarlig for, at det udførte arbejde er i overensstemmelse med de gældende krav og regler.

Beregningen af, om en efterisolering er rentabel og dermed lovpligtig, gennemføres typisk af bygherren eller en rådgiver, der foretager beregningen på bygherrens vegne. Beregningen kan dog også gennemføres af entreprenøren, som så er ansvarlig for, at der er regnet rigtigt.

Hvis beregningen viser, at det ikke er rentabelt at efterisolere, kan beregningen med fordel vedlægges det projektmateriale, der indsendes til kommunen.

Mange energibesparelser i eksisterende bygninger kan gennemføres uden ansøgning om byggetilladelse, så her bør rådgiveren, entreprenøren/ håndværksfirmaet og bygherren opbevare dokumentationen.

Det er kommunen, der er bygningsmyndighed, og kommunen kan ved anvendelsen af reglerne blive nødt til at foretage en fortolkning af reglerne. Der kan derfor være forskellige fortolkninger i kommunerne.

Eksempler på ændringer der udløser krav


I det følgende beskrives en række eksempler på, hvornår bygningsejere, som bygger om, renoverer eller udskifter komponenter og installationer, er forpligtet til at vælge rentable, energirigtige løsninger. Der henvises til BR 10, bilag 6, hvor der er angivet en række eksempler på rentable energibesparelser.

Ændring som udløser krav om efterisolering
Hvis der er tale om en total udskiftning – f.eks. hele tagkonstruktionen, dvs. tagbeklædning, spær og loftskonstruktion - skal den nye konstruktion opfylde kravene uanset rentabilitet. Det giver ikke mening at regne rentabilitet på forbedring af en bygningsdel, der fjernes.

Udskifter man derimod tagdækningen eller den ydre bræddebeklædning på et let facadeparti, skal loftet og tagkonstruktionen eller det lette facadeparti efterisoleres, hvis arbejdet er rentabelt. De arkitektoniske forhold kan også spille ind, hvor det kan være rentabelt at efterisolere, men ikke rentabelt, hvis arkitekturen skal bibeholdes. Det er kommunen, der kan dispensere.

Bagatelgrænse
Der er en bagatelgrænse for, hvornår mindre ændringer og forbedringer medfører krav om gennemførelse af rentabel efterisolering. I vejledningsteksten til BR 10, kap. 7.4.1, stk. 1, står der, at malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er lokale ændringer og reparationer, der ikke udløser krav om gennemførelse af rentabel isolering. Således vil eksempelvis en lokal tætning af utætheder i tagdækningen ikke udløse krav om efterisolering af taget.

Eksempler med generel ændring i klimaskærmen
Ændringer i klimaskærmen på et hus opført før de skærpede energikrav fra 1979 vil, som hovedregel, kunne medføre rentable energibesparelser, og dermed krav om efterisoleringsarbejder.

Det kan generelt være svært at påvise, at energiforbedringer er rentable i forbindelse med ændringer i klimaskærmen på et hus opført efter 1979. Ændringer i klimaskærmen på et hus opført efter 1979 vil således som oftest ikke medføre krav om efterisoleringsarbejder.

Efterisolering skal kun gennemføres, såfremt det er fugtteknisk forsvarligt, hvilket fremgår af Bygningsreglementet kap. 7.4.1 stk. 3. Der er derfor en række fugttekniske forhold, der skal opfyldes.

Krav om rentabel efterisolering i forhold til en ændring af tægdækning
Ændring af tagdækning Udløser krav om rentabel efterisolering
Udskiftning af tagdækning fra et materiale til et andet Ja
Ændring af selve tagkonstruktionen f.eks. fra fladt til rejst tag Ja
Reparation af taget, som omfatter mindre end 50 % af tagfladen *) Nej
Reparation af mindre områder rundt på tagfladen f.eks. ny tagdækning i skotrender Nej
Udskiftes tagdækning, spær og loftsbeklædning Krav om isolering, uanset rentabilitet

*) Som reparation betragtes tagdækning over utætheder, tagdækning af områder med formodede utætheder og tagdækning af områder med overhængende fare for, at der opstår utætheder.

Krav om rentable energibesparende tiltag i forhold til en ændring af vægge, loft og gulvflader
Ændring af vægge, loft og gulvflader Udløser krav om rentable energibesparende tiltag
Ændringer af ydervægge Ja
Udskiftning af den indvendige del af en ydervæg af fx gipsplader, andre plader eller træbeklædning samlet for en hel ydervæg Ja
Udskiftning af den indvendige del af ydervæggen i et enkelt rum Nej
Udskiftning af loftsbeklædning af gipsplader, listelofter etc. i fx boligen som helhed Ja
Udskiftning af loftsbeklædning i et enkelt rum Nej
Udskiftning af hele gulvopbygningen og hele gulvfladen, afgrænset af de fire vægge Ja
Udskiftning af dele af gulvet, hvor ikke hele fladen, afgrænset af de fire vægge, er omfattet Nej
Krav uanset rentabilitet i forhold til en ændring af døre eller vinduer
Ændring af døre eller vinduer Udløser krav uanset rentabilitet
Udskiftning af yderdøren Ja
Udskiftning af et vindue Ja
Udskiftning af rude i dør eller vinduer Nej. Det er hele vinduet eller døren, der betragtes som en bygningsdel, hvortil der er krav. Der er ikke særkrav til ruder

Krav til vinduer ved udskiftning


Når der skiftes til nye vinduer, eller når eksisterende vinduer forbedres, reduceres varmetabet, og der opnås en bedre termisk komfort. Når vinduer skiftes, kan det forbedre bygningers udseende. Det kan imidlertid også skæmme bygningen. Ofte vil der med fordel kunne vælges løsninger, der i udseende svarer til de oprindelige vinduer. Er vindueskarme og rammer i god stand, kan en rimelig energimæssig forbedring opnås med nye ruder eller forsatsvinduer, uden at udseendet derved forringes.

Bygningsreglementet har ikke krav til ruder, så ruder i eksisterende vinduer kan frit vælges. Der kan ofte opnås en betydelig energibesparelse ved at vælge gode energiruder.

Vinduet er også en del af almindelige bygningers ventilationsprincip. Nye vinduer er meget tætte. Derfor kan der opstå et utilsigtet dårligt indeklima, hvis ventilationsforholdene forringes. Det bør derfor altid undersøges, om vinduesudskiftningen eller renoveringen skal suppleres med nye friskluftsventiler eller et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Mange vinduesproducenter leverer vinduer med friskluftsventiler. De viste ventiler er imidlertid en nødløsning, da ventilerne svækker rammers eller karmes isoleringsevne og sædvanligvis ikke kan forsynes med partikelfilter og isolering mod støj. Ventiler i vinduesrammer kan desuden give problemer med træk og støj, som ventilen selv frembringer.

Der findes en gammel vinduesløsning, russervinduet (der er anvendt i vinterpaladset i Skt. Petersborg), som nu produceres. I vinduet kan ventilationsluften forvarmes og tilføres til rummet bag vinduet på en måde, der ikke giver væsentlige trækgener.

Anvendes ventiler i ydervægge, kan disse forsynes med filter, der mindsker tilførsel af partikler udefra, og de kan udføres, så de isolerer mod trafikstøj. Samtidig kan der fås ventiler, der minimerer eventuelle trækgener.

Krav til vinduer ved udskiftning i eksisterende bygninger er i BR 10 udformet som krav til energitilskud. Energitilskuddet er et udtryk for, hvor meget varme minus varmetab, der tilføres boligen via et vindue i opvarmningssæsonen. Er energitilskuddet – 33 kWh/m² vindue pr. år svarende til bygningsreglementets krav og kravet til C-mærke, er der kun et samlet tab på 33 kWh pr. år gennem et vindue på 1 m². For nye særligt gode vinduer er energitilskuddet positivt svarende til A-mærkede vinduer. Energimærkningsordningen er en hjælp til valg af vinduer, når du har besluttet dig til at udskifte dine gamle vinduer. Mærkningen er baseret på en standardstørrelse vindue på 1,23 x 1,48 m. Analyser viser at valget mellem forskellige fabrikater til brug for vinduer af anden størrelse og udformning også giver samme resultat, at vinduet af fabrikat nr. 1 er bedre en vinduet af fabrikat nr. 2. Mærkningen er således et godt grundlag for et energimæssigt valg af fabrikat.

For ovenlysvinduer er mindstekravet i BR 10 et energitilskud på - 10 kWh/m² vindue pr. år. For bygninger, der opføres som bygningsklasse 2020 skal energitilskuddet være på mindst 10 kWh/m² vindue pr. år.

Forbedres et eksisterende vindue med fx forsatsrammer, er der ikke krav hertil i bygningsreglementet. Løsninger med forsatsrammer kan have en række fordele. Fine snedkerdetaljer i det eksisterende vindue kan bevares, og der er samtidig mulighed for at opnå væsentlige energibesparelser og måske samtidig en betydelig støjreduktion. Udskiftes et vindue med et tilsvarende nyt med forsatsramme har bygningsreglementet krav om, at vinduets U-værdi ikke må overstige 1,65 W/m²K.

For fredede bygninger er der ikke krav i bygningsreglementet til vinduernes udformning. For bevaringsværdige bygninger gælder bygningsreglementets bestemmelser for de bygningsdele og de installationer, der ikke er omfattet af bevaringsbestemmelsen. Er der en bygning, hvor vinduer eller døre har en særlig arkitektonisk værdi, men alligevel skal udskiftes på grund af råd, indeholder byggelovens § 22 en hjemmel til, at kommunen kan dispensere fra energikravet. En dispensation kan normalt kun gives, hvis hensigten bag bestemmelsen kan opnås på anden vis. Her er der imidlertid ofte mange andre muligheder for at opnå en tilsvarende energibesparelse. Se fx herom i Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010.

Vinduesforbedringer kan give betydelige energibesparelser.
Skiftes de almindelige vinduer med 2-lags termoruder i huseksemplet fra 1960'erne til C-mærkede vinduer med et energitilskud på – 33 kWh/m² pr. år, opnås en besparelse på 12 pct. af husets samlede varmeforbrug. Skiftes i stedet til A-mærkede vinduer, bliver den beregnede besparelse på 18 pct. af husets varmeforbrug. Det pågældende huseksempel har et ret moderat vinduesareal på 22 pct. af etagearealet, med andre størrelser vinduer og orientering af vinduer vil besparelsen være forskellig her fra.

Udskiftning af ruder eller vinduer


Mange forhold bør overvejes ved skift af ruder eller vinduer:

Opdeling med sprosser og poster
Poster og sprosser formindsker den del af rudearealet, som dagslys og solvarme kan komme ind igennem. Desuden forøger et større ramme/karmareal varmetabet gennem vinduet.

Vælges gennemgående sprosser og små ruder som i eksemplet for huset fra 60'erne, opnås kun en besparelse på 4 procent ved at skifte de gamle vinduer, med nye vinduer, der har et energitilskud på 0 kWh/m² pr. år, svarende til energimærkede vinduer af klasse A. Det bemærkes at energimærkede vinduer ikke må have gennemgående sprosser, med mindre det er så store ruder, at gennemgående sprosser er nødvendige for vinduets stabilitet.

Lydisolerende ruder og vinduer
Kravene i bygningsreglementet gælder for vinduer med fabrikantens standard energirude. Er der behov for lydruder, kan de frit vælges. Da lydruder ofte har tykkere glaslag, kan det betyde, at der er i fabrikantens vinduesløsninger ikke er plads til det normale afstandsprofil. Hermed kan det gasfyldte lag blive mindre og rudens U-værdi dårligere. Efterspørg derfor den faktiske U-værdi for vinduet eller ruden.

Der er ikke krav i bygningsreglementet til forbedring af eksisterende vinduer med lydisolerende ruder eller forsatsrammer med lydglas. Løsningerne kan frit vælges, og der kan samtidig i mange tilfælde opnås en væsentlig energibesparelse.

Sikkerhedsglas
Ved store ruder, hvor der kan være fare for skæreskader ved sammenstød med ruden, er der behov for anvendelse af sikkerhedsglas. Det kan frit vælges og nemt forenes med andre funktionskrav.

Solafskærmning
Overophedning kan være et stort problem, såfremt store vinduer er uafskærmede mod henholdsvis syd, øst og vest. Her kan etablering af udvendig solafskærmning være en god løsning. Indvendig solafskærmning bag energiruder har meget lille virkning på tilførslen af solvarme, men kan selvfølgelig hindre ubehag i form af direkte solstråling på personer og reflekser på EDB-skærme.

Udvendig bevægelig solafskærmning bør foretrækkes i kontorer frem for solafskærmende glas. Solafskærmende glas afskærmer både dagslys og solvarme. Det indebærer mindre dagslys, når der ikke er sol, hvilket medfører behov for mere elektrisk belysning. Samtidig går bygningen glip af tilskudsvarme om vinteren. Udvendig solafskærmning kan også være en god løsning i boliger. Her kan andre løsninger med fx mulighed for effektiv naturlig ventilation ved tværventilation gennem boligen også være med til at nedbringe generne ved overtemperaturer.

Udover traditionelle solafskærmende glas findes der nye løsninger med fx mikrolameller, der afskærmer den direkte solstråling, når solen står højest, og tillader mere direkte sol om vinteren. Fordelen ved en sådan løsning er, at der ikke er et særskilt behov for vedligeholdelse.

Det særlige russervindue (anvendt på vinterpaladset i Skt. Petersborg) er et vindue, der nu produceres i Danmark, hvor en væsentlig del af solvarmen kan bortventileres, inden den tilføres det bagvedliggende rum.

Beregning af overtemperatur baseret på en forenklet metode kan for boliger benyttes til at vurdere, hvordan overtemperaturer kan fjernes med fx bevægelig udvendig solafskærmning, anden solafskærmning eller forøget naturlig ventilation.

Der findes også en række simuleringsprogrammer, som er velegnede til at vurdere, om der er problemer med overtemperaturer i andre bygninger.

Ventilation og indeklima


En forudsætning for et sundt indeklima er et fornuftigt luftskifte. Indeklimaet afhænger i høj grad af brugeradfærd, men også af bygningens isolering, ventilationssystem og tæthed.

I forbindelse med energirenoveringer eller andre forbedringer, som omhandler ex nye vinduer, døre og efterisolering, bliver bygningen tættere end før. Tæthed kan i sig selv medføre energibesparelser og en forbedring af indeklimaet med færre trækgener, men hvis ventilationen er for dårlig, har det konsekvenser for indeklimaet. En bygning med for dårlig ventilation vil typisk have forhøjet luftfugtighed – som kan medføre store gener for både bygningen og brugernes sundhed. Det er vigtigt at have øje for ventilation i forbindelse med energirenovering.

Det kan derfor være relevant at installere et ventilationsanlæg som en del af energirenoveringen.

Fugt giver problemer
Fugt i indeluften kan ofte være et problem. Vi producerer fugt, når vi trækker vejret, går i bad, laver mad, tørrer tøj og gør rent. Planter afgiver også fugt. Fugt har stor betydning for personer med anlæg for allergi. Antallet af allergikere er stigende, og den primære årsag til stigningen er mikroorganismer som fx skimmelsvampe, som trives godt med høj luftfugtighed.

Tørt er oftest godt
Det sunde indeklima har en rimelig lav luftfugtighed i vinterhalvåret. Det betyder, at de husstøvmider, som kan være årsag til udvikling af husstøvmideallergi, får sværere ved at formere sig. Den relative luftfugtighed om vinteren bør derfor holdes nede på under 45 pct. i mindst en vintermåned.

Indeluften kan kun sjældent blive for tør, selv om den godt kan føles sådan. Tørre slimhinder kan også skyldes andre forhold end lav luftfugtighed. Årsagen kan fx være støv, for høj temperatur eller måske brug af medicin. Ved en luftfugtighed på under 30 pct. kan der være problemer med at fx trægulve revner og eventuelt delaminerer. Et forhold der også kendes fra trægulve med gulvvarme. Mange oplever også øget forekomst af statisk elektricitet i tør luft, som kan give gener i form af stød.

Krav til ventilation
Bygningsreglementet har en række krav til ventilation i nybyggeri, men ikke i forbindelse med renovering. Først og fremmest skal ventilationen fjerne ”forurening” fra boligen, især fra køkken, bad og toilet – de våde rum.

Ventilationen skal også sørge for, at der bliver tilført frisk udeluft til opholdsrummene som erstatning for den fjernede luft. Ventilationen tilfører ny ilt samtidig med, at den kuldioxid, vi udånder, fjernes. Udover fugt og kuldioxid mindsker ventilationen også forureningen fra partikler, radon, kvælstofilter, formaldehyd og andre opløsningsmidler i indeklimaet.

Ventilationsprincipper


Naturlig ventilation
I mange boliger er ventilationen ofte baseret på naturlig ventilation. Naturlig ventilation består sædvanligvis af aftrækskanaler i køkken og bad og friskluftsventiler i ydervægge eller vinduesrammer. Den friske luft tilføres via ventiler og utætheder og fjernes via aftrækskanaler. Friskluftsventiler i modstående ydervægge kan også bidrage til tværventilation af rummene, når det blæser.

I mange kontorbygninger er der ligeledes naturlig ventilation.

I nye bygninger med naturlig ventilation skal denne være styret for at sikre et godt indeklima og en høj energieffektivitet. For boliger kan styringen være manuel eller automatisk. I andre bygninger end boliger skal styringen være automatisk.

Der skal være mulighed for, at den automatiske styring kan overstyres af brugeren, så det er muligt for brugeren at åbne vinduerne nær dennes arbejdsplads.

Fordele

Ulemper

Mekanisk udsugning
Mange etageejendomme er forsynet med mekanisk udsugning fra køkken og bad og friskluftsventiler i ydervægge eller vinduesrammer. I princippet er det en forbedring af det gamle princip med naturlig ventilation, idet den mekaniske udsugning er med til at sikre, at der altid er et tilstrækkeligt luftskifte, uanset vejrforholdene. På kolde dage kan friskluftstilførslen give trækgener, det kan så føre til at nogle beboere blokerer for udsugningen fra fx bad og køkken, så luftskiftet forøges i de øvrige boliger, der er koblet på samme anlæg. Herved bliver generne i de øvrige boliger forstærket.

Fordele

Ulemper

Balanceret mekanisk ventilation
Balanceret mekanisk ventilation består af en indblæsningsdel med filter og varmeflade og en udsugningsdel samt i nyere anlæg også en varmegenvindingsdel. I boliger forsynes opholdsrum med friskluft, der er opvarmet. Den brugte luft fjernes via udsugning fra køkken og bad og afgiver varmen i varmegenvinderen, inden luften kastes bort.

Fordele

Ulemper

Hybrid ventilation
Ved hybrid ventilation ventileres bygningen med en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. Specielt om sommeren er der store fordele ved at udnytte den naturlige ventilation til at fjerne overskudsvarme fra fx solindfald. Om vinteren er der til gengæld fordele ved, at den friske luft opvarmes i det mekaniske ventilationsanlæg, og afkastluftens varme genvindes.

I kontorer med hybrid ventilation kan bygningen køles ned om natten således at komfortkøling i mange tilfælde kan undgås.

Fordele

Ulemper

Beregningseksempler


Her kan du finde eksempler på typiske bygninger af forskellig alder.

Bygningerne er med få undtagelser, som de oprindeligt blev opført. Bygningernes energiforbrug er beregnet med standardforudsætninger. Forbruget i den enkelte bolig vil kunne afvige væsentligt fra det beregnede, hvis der fx bruges mere varmt vand eller der er ønsker om en højere rumtemperatur vil forbruget være højere. Omvendt vil der i en bolig med kun en beboer ofte være et lavere forbrug.

Der foretages forskellige energimæssige isoleringsarbejder, som hver for sig vil være rentable, hvis arbejdet blev gennemført samtidig med en renovering af den pågældende bygningsdel.

Yderligere bliver der foretaget udskiftning af fx vinduer og i forbindelse hermed installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding, endelig ændres varmeforsyningen.

Ved at gennemføre en række løsninger samlet set kan bygningens energimærke gradvis forbedres.

I mange boliger er dagslysforholdene i et eller flere rum ikke på højde med nyere vejledninger om godt dagslys. Ved renovering bør mulighederne for at forbedre forholdene derfor overvejes. Der vises eksempler på analyser af dagslysforholdene.

Enfamiliehus fra 1930erne


Enfamiliehus fra 1930erne

Enfamiliehus fra 1930’erne - Bungalow

Plantegning: Enfamiliehus fra 1930erne

Med udgangspunkt i det oprindelige hus foretages beregning af forskellige energibesparende løsninger, efterisolering, udskiftning af vinduer, forbedring af ventilationsforholdene og ændring af varmeforsyning. Desuden gennemføres pakkeløsninger med henblik på at forbedre husets energimærke, der i udgangspunktet er klasse G. Huset på billedet viser en typisk bugalow fra 30'erne, men det viste hus er ikke helt identisk med det hus, der regnes på, og som er vist på plantegningen.

Huset er en bungalow fra 1935 på 103 m2. Der er fuld, højt beliggende uopvarmet kælder. Kælderens bruttoareal er 103 m2. Det samlede vinduesareal er på 16 % af etagearealet. Det samlede rudeareal er 12,0 m2.

Husets energimæssige tilstand

Etageadskillelsen mod kælder er lavet som træbjælkelag uden isolering med lerindskud. Ydervæggen er en uisoleret hulmur med faste udmuringer omkring vinduer og døre. Radiatorerne i opholdsrummene er placeret i nicher under vinduerne. Loftet består af bjælkelag med brædder, bjælker og pudset underside. Kælderydervæggene er beton mod jord. Kældergulvet er af beton uden isolering under.

Huset har fået nye vinduer i 60’erne med 2-lags termoruder.

Der er naturlig ventilation i huset og som udgangspunkt kan bygningen kategoriseres som utæt.

Huset har et gammelt oliefyringsanlæg i kælderen med et 2-strengs radiatoranlæg. Alle varmerør er isoleret med 10 mm isolering (gammel). Varmtvandsbeholderen er på 200 liter med 30 mm isolering (gammel).

Huset har i udgangspunktet et energibehov på 410,2 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke G.

Forbedring af klimaskærm


Isolering

Etageadskillelse mod kælder
Kælderen er uopvarmet, og derfor foretages en efterisolering af etageadskillelsen mod kælderen. Lerindskud fjernes og erstattes med 75 mm isolering.

Ydervæg
Ydervæggen er som udgangspunkt uisoleret. Der betragtes to forskellige efterisoleringstiltag:

  1. Hulmuren efterisoleres med 80 mm hulmursisolering, hvorved hulmurens U-værdi reduceres til 0,43 W/m2K. Samtidig efterisoleres der bagved radiatorer i opholdsstuerne med 75 mm isolering, hvorved U-værdien i disse områder reduceres til 0,41 W/m2K.
  2. Hulmuren efterisoleres udvendigt med 175 mm isolering og pudses. Herved reduceres U-værdien til 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden.

Loft
Husets tagkonstruktion gør det vanskeligt at foretage loftsisolering, da der er meget lidt plads til rådighed. Opfyldelse af bygningsreglementets krav medfører en rentabel isolering på 300 mm og en tæt dampspærre. Det vil også være svært at få etableret i det pågældende hus. Afhængig af omstændighederne vil der være tilfælde, hvor loftskonstruktioner som denne ikke på rentabel vis kan bringes til at overholde bygningsreglementets krav.

Her i eksemplet antages, at det på grund af mangelfuld vedligeholdelse er nødvendigt at skifte tagkonstruktionen ud med en helt ny med 300 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

Kælderydervægge
I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn omkring huset, efterisoleres kælderydervæggene med 100 mm isolering (drænplader). Kælderydervæggenes U-værdi reduceres herved til 0,29 W/m2K.

Samlingen mellem vinduer/døre og ydervægge
I forbindelse med den udvendige efterisolering af ydervæggene, flyttes vinduerne ud i facaden. Herved reduceres linjetabet til 0,03 W/mK.

Fundamenter
I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn for huset, efterisoleres kælderydervægge samt fundamenter med 100 mm isolering. Herved reduceres fundamenternes linjetabet til 0,31 W/mK.

Tabel 1. Nedenfor ses virkningen af de enkelte tiltag hver for sig i forhold til husets oprindelige energibehov på 410,2 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Etageadskillelse mod kælder 378,0 2,3 0,0 383,9 -26,3
2. Loft 357,3 2,2 0,0 362,9 -47,3
3. Ydervæg, hulmursisolering 314,5 2,0 0,0 319,6 -90,6
4. Ydervæg, udvendig isolering 254,5 1,7 0,0 258,9 -151,3
5. Ydervæg, radiatornicher 395,5 2,4 0,0 401,6 -8,6
6. Kælderydervægge og fundamenter 379,1 2,4 0,0 385,0 -25,2


Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B.

Der gennemføres også beregning af et eksempel med palæruder. I forbindelse med energimærkningen må der ikke anvendes gennemgående sprosser. Løsningen nedenfor er derfor med energisprosser baseret på et B-mærket vindue med energisprosser.

Huset har meget beskedent vinduesareal. Det er derfor nærliggende at forøge arealet, så der kommer mere dagslys ind i huset. Her forøges det samlede vinduesareal i stuen mod hhv. øst og vest med ca. 3,4 m2. Det ses at forøgelsen af vinduesarealet her medfører en energibesparelse.på 3,8 kWh pr. m². (se evt. tabel 2; besparelse i enkelttiltag 10: 48,8 kWh/m2 pr. år og i enkelttiltag 7: 45,0 kWh/m2 pr. år.)

En alternativ løsning, der også forbedrer dagslysforholdene er etablering af 4 små ovenlys. Benyttes BR 15's vejledning som udgangspunkt har ingen rum tilstrækkeligt dagslys før ændringen.

Parcelhus_30erne_3dmodel

Med ændringen vil forholdene i stuer og køkken opfylde vejledningen med en dagslysfaktor på mindst 2%.

Parcelhus_30erne

Den yderste grønne streg svarer til en dagslysfaktor på 2 pct.

I forbindelse med isætning af vinduer forbedres husets tæthed, så luftskiftet reduceres fra 0,45 l/s pr. m2 til 0,30 l/s pr. m2.

Tabel 2. Udskiftning af vinduer i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
7. Vinduer med energimærke A 359,6 2,3 0,0 365,2 -45,0
8. Vinduer med energimærke B 362,2 2,3 0,0 367,9 -42,3
9. Vinduer med palæruder 373,2 2,3 0,0 379,0 -31,2
10. Forøgelse af vinduesareal og nye vinduer med energimærke A 355,8 2,2 0,0 361,4 -48,8
11. Tæthed af klimaskærm 384,1 2,4 0,0 390,0 -20,2

Forbedring af installationer


Ventilation
I forbindelse med, at døre og vinduer udskiftes, opnås der en forbedring af husets generelle tæthed, hvilket reducerer luftskiftet til 0,30 l/s pr. m2. Dette svarer til friskluftskravet i bygningsreglementet.

Der laves endvidere en undersøgelse af, hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. I denne forbindelse forventes det, at huset får en tæthed svarende til kravet i tidligere Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2, mens friskluftskravet tilvejebringes af mekanisk ventilation. Der regnes på to forskellige anlæg; ét som har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og SEL-værdi på 1,0 kJ/m3 og ét med hhv. 90 % og 0,8 kJ/m3.

Tabel 3. Forbedret ventilation i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
12. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (80 % og 1,0 kJ/m3) 366,9 7,5 0,0 385,6 -24,6
13. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (90 % og 0,8 kJ/m3) 366,9 4,4 0,0 377,9 -32,3


Varmeanlæg
Der gennemføres forskellige løsninger i stedet for eller i kombination med det eksisterende oliefyr.

Den eksisterende kedel erstattes af en kondenserende naturgaskedel. Denne kan fx kombineres med et solvarmeanlæg til varmt brugsvand. Er der mulighed herfor, kan den eksisterende kedel erstattes af tilslutning til fjernvarme. Den eksisterende kedel erstattes af en luft-vand varmepumpeløsning.

Den eksisterende kedel erstattes af en luft-vand varmpumpe med forbedret virkningsgrad bl.a. som følge af frekvensstyring.

Den eksisterende kedel suppleres med 11 m2 solceller på taget af et udhus, da tagets udformning og store træer gør en placering på huset uhensigtsmæssig.

I alle løsninger erstattes den eksisterende isolering af varmerørene med 30 mm rørisolering.

Tabel 4. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 404,0 2,5 0,0 410,2 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
14. Naturgaskedel 335,2 2,1 0,0 340,5 -69,7
15. Solvarmeanlæg 382,2 3,7 0,0 391,3 -18,9
16. Fjernvarme 338,7 0,4 0,0 272,1 -138,1
17. Luft-vand-VP 0,0 151,0 0,0 377,5 -32,7
18. Luft-vand-VP med frekvensstyring mv. 0,0 145,0 0,0 362,4 -47,8
19. Eksisterende kedel og solceller 404,0 -7,5 0,0 385,2 -25,0

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Parcelhuset har som udgangspunkt et energibehov på 410,2 kWh/m2 pr. år svarende til energimærke G.

Tabel 5. For at flytte bygningen i forhold til det oprindelige energimærke, skal energibehovet reduceres som vist i tabellen nedenfor:

Energimærke Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
A2020 390,2
A2015 370,5

A2010

Renoveringsklasse 1

341,7

B

318,8

C

Renoveringsklasse 2

269,1
D 219,4
E 169,7
F 107,1


De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen som vist i tabellen nedenfor, når de gennemføres som enkelttiltag. Når flere tiltag kombineres, reduceres den samlede virkning. Eksempelvis kan et nyt effektivt gasfyr eller overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i et velisoleret hus som i et dårligt isoleret hus af samme størrelse.

Tabel 6. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på basishuset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
1. Etageadskillelse 26,3
2. Loft 47,3
3. Ydervæg, hulmur 90,6
4. Ydervæg, udvendig 151,3
5. Ydervæg, radiator 8,6
6. Kælderydervægge 25,2
7. Vinduer A 45,0
8. Vinduer B 42,3
9. Palævinduer 31,2
10. Større vinduesareal 48,8
11. Tæthed 20,2
12. Mekanisk Ventilation (80 % og 1,0 kJ/m3) 24,6
13. Mekanisk Ventilation (90 % og 0,8 kJ/m3) 32,3
14. Naturgas 69,7
15. Solvarme 18,9
16. Fjernvarme 138,1
17. Luft-vand VP 32,7
18. Luft-vand VP med frekvensstyring mv. 47,8
19. Solceller* 11 m2 25,0

*) Solcelleanlægget er dimensioneret til netop at levere den mængde el der kan indregnes i energirammen. Et forøget solcelleareal kan ikke forbedre energirammen, men forbrugeren kan naturligvis have glæde af den ekstra solcellestrøm der produceres ved et større anlæg og overskuddet kan sælges på nettet.

Tabel 7. Kombination af en række tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 410,2 0,0 0,0
1. Etageadskillelse 383,9 26,3 26,3
2. Loft 336,0 47,3 47,9
4. Ydervæg, udvendig 206,5 151,3 129,5
8. Vinduer B 184,6 42,3 21,9
11. Tæthed 165,2 20,2 19,4
12. Mekanisk ventilation 157,9 24,6 7,3
16. Fjernvarme 98,2 138,1 59,7
450,1 312,0

Huset er oprindelig med puds udvendig, og det er nærliggende at foretage udvendig efterisolering afsluttet med puds og samtidig få de nye vinduer trukket frem i facaden, så husets oprindelige udseende bevares.

I dette eksempel er det antaget, at tagkonstruktionen er ny, så der bliver mulighed for at foretage efterisoleringen. Der er også valgt at etablere balanceret ventilation med varmegenvinding.

Løsningerne i tabel 7 bringer ikke huset op til energiklasse A2010 (Renoveringsklasse 1), som enkeltforanstaltningerne kunne antyde, men derimod kun til energiklasse C (Renoveringsklasse 2).

Tabel 8. En anden pakkeløsning kunne bestå af følgende tiltag:

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 410,2 0,0 0,0
1. Etageadskillelse 383,9 26,3 26,3
2. Loft 336,0 47,3 47,9
4. Ydervæg, udvendig 206,5 151,3 129,5
7. Vinduer A 182,1 45,0 24,4
17. Fjernvarme 112,8 138,1 69,3
20. Solceller 87,8 25,0 25,0
433,0 322,4

Her er der i forhold til tabel 7 valgt bedre vinduer. Der er naturlig ventilation, og der er placeret et solcelleanlæg på taget af et udhus.

Selvom forbedringerne er markante, bringer det ikke huset op i energiklasse A2010 (Renoveringsklasse 1), men derimod til energimærke B.

Enfamiliehus fra 1960erne


Enfamiliehus_Parcel_1960erne_2

Plantegning
Huset er et lille typisk parcelhus fra begyndelsen af 1960’erne. Det er på 108 m2 og består af stue, køkken/alrum, bryggers/bad, entré, toilet og 3 værelser. Det samlede vinduesareal er på 22 % af etagearealet.

Husets energimæssige tilstand

Størstedelen af ydervæggen er 300 mm hulmur isoleret med 75 mm batts i hulrum og 10 mm puds. Omkring vinduer og døre er der udmuret uden kuldebroafbrydelse. Mod haven er ydervæggen en let konstruktion med udvendig bræddebeklædning, indvendig forskalling og puds og isoleret med 70 mm isolering. Loftet har spredt forskalling og gipsplader indvendigt og 100 mm isolering. Terrændækket består af 22 mm gulvbrædder på strøer med 50 mm isolering. Der er linjetab ved samlingen mellem vinduer/døre. Tilsvarende er der linjetab ved betonfundamenterne.

Vinduer er med de oprindelige 2-lags termoruder. Det samlede vinduesareal er på 22 % af etagearealet. Det samlede glasareal er 19,9 m2.

Der er naturlig ventilation i huset, og som udgangspunkt vurderes huset at være ret utæt med et væsentligt ekstra luftskifte, qn = 0,45 l/s pr. m2.

Varmefordelingsanlægget er et 2-strengs radiatoranlæg med en fremløbstemperatur på 80 °C og returløbstemperatur på 60 °C. Der er en gammel oliefyret kedel placeret i bryggerset. Alle varmerør er isoleret med 30 mm isolering. Varmt vand produceres i en 200 liter varmtvandskappebeholder med 30 mm isolering.

Huset har i udgangspunktet et energibehov på 235,4 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke E.

Forbedring af klimaskærm


Varmeisolering
Hulmuren efterisoleres udvendig med 175 mm isolering og pudses. Herved reduceres U-værdien til 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden. Herved reduceres linjetabet.

Ved den lette ydervæg nedtages den eksisterende bræddebeklædning, og der tilføjes ekstra 150 mm isolering til konstruktionen. En ny udvendig beklædning opsættes. U-værdien for den lette ydervæg reduceres herved til 0,18 W/m2K.

På loftet er der 100 mm isolering, og der tilføjes yderligere 200 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

Tabel 1. Virkningen af de enkelte tiltag hver for sig i forhold til husets oprindelige energibehov på 235,4 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Ydervæg, udvendig isolering 199,2 1,7 0,0 203,4 -32,0
2. Loft 201,7 1,7 0,0 205,9 -29,5

Energibehovet beregnes som varme + 2,5 gange el til bygningsdrift.

Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B. I nedenstående tabel er anført, hvad de valgte vinduer svarer til i kWh/m2 pr. år.

Tabel 2. De valgte vinduers energitilskud, Eref og lystransmittans

Energimærke Eref [kWh/m2] LT [%]
A 0 73
B -17 73

Der gennemføres også beregning af et eksempel med palæruder. For vinduer, der er med i energimærkningsordningen, gælder, at de ikke må have gennemgående sprosser, med mindre sprosserne er nødvendige af stabilitetsmæssige årsager ved meget store vinduer. I eksemplet er der dog regnet med gennemgående sprosser.

I forbindelse med den udvendige efterisolering af ydervæggene, flyttes vinduerne ud i facaden. Herved reduceres linjetabskoefficienten for samlingen mellem ydervæg og vinduer/døre til 0,03 W/mK. For den lette ydervæg flyttes vinduerne også, hvorved linjetabskoefficienten forbliver 0,03 W/mK.

I forbindelse med, at døre og vinduer udskiftes, opnås der en forbedring af husets generelle tæthed, hvilket reducerer luftskiftet til ca. 0,30 l/s pr. m2.

Tabel 3. Udskiftning af vinduer i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
3. Vinduer med energimærke A 190,4 1,6 0,0 194,5 -40,9
4. Vinduer med energimærke B 194,8 1,7 0,0 199,0 -36,4
5. Vinduer med palæruder 221,0 1,8 0,0 225,6 -9,8
6. Ovenlysvinduer 232,1 1,9 0,0 236,9 1,5
7. Tæthed af klimaskærm 210,7 1,8 0,0 215,1 -20,3

Huset har et moderat vinduesareal, så derfor gennemføres der også en beregning, hvor der tilføjes 2 stk. ovenlysvinduer i køkkenet/alrummet. Benyttes vejledningen om dagslys i BR 15 som udgangspunkt, ses det at en dagslysfaktor på mindst 2 % opnås i køkken/alrum samt stue og to værelser.

Det ses, at en moderat forøgelse af vinduesarealet med to ovenlysvinduer kun forøger bygningens energibehov ganske lidt.


Parcelhus_60erne_3dmodel

Placeres ovenlysvinduerne fornuftigt kan de samtidig bidrage til at sikre gode dagslysforhold, forbedre mulighederne for udluftning og forebygge overophedning. Den yderste grønne streg svarer til en dagslysfaktor på 2 pct.

Parcelhus_60erne

Forbedring af installationer


Ventilation
Det undersøges, hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. Det er her også forudsat, at der foretages tætningsarbejder, så huset får en tæthed svarende til kravet i det gamle Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2.

Friskluftskravet på 0,30 l/s pr. m2 tilvejebringes af mekanisk ventilation. Der regnes på to forskellige anlæg; ét som har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og SEL-værdi på 1,0 kJ/m3 og ét med hhv. 90 % og 0,8 kJ/m3.

Tabel 4. Forbedring af ventilationen i forhold til basishuset

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
8. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (80 % og 1,0 kJ/m3) 196,1 4,3 0,0 206,9 -28,5
9. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade (90 % og 0,8 kJ/m3) 192,2 3,7 0,0 201,6 -33,8

Varmeanlæg
Der undersøges 5 forskellige løsninger i forbindelse med varmeanlægget.

Tabel 5. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 230,7 1,9 0,0 235,4 0,0
Enkelttiltag
hver for sig:
11. Naturgaskedel 192,2 1,6 0,0 196,3 -39,1
12. Solvarmeanlæg 211,4 3,0 0,0 218,9 -16,5
13. Fjernvarme 195,3 0,4 0,0 157,3 -78,1
14. Luft-vand -varmepumpe 0,0 86,6 0,0 216,5 -18,9
15. Jordvarmepumpe 0,0 51,8 0,0 129,5 -105,6
16. Eksisterende kedel og solceller 230,7 -8,1 0,0 210,4 -25,0

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Parcelhuset har som udgangspunkt energimærke E.

Tabel 6. Nødvendig reduktion af energibehov for at rykke husets energimærke op i en højere klasse:

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
A2020 215,4
A2015 196,1

A2010

Renoveringsklasse 1

167,6

B

145,0

C

Renoveringsklasse 2

95,8
D 46,5

Nedenfor er vist oversigten med de energibesparelser i huset, der er omtalt tidligere. De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen, som vist i tabel 7, når de gennemføres som enkelttiltag.

Tabel 7. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på huset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
1. Ydervæg, udvendig 32,0
2. Loft 29,5
3. Vinduer A 40,9
4. Vinduer B 36,4
5. Palævinduer 9,8
6. Ovenlysvinduer -1,5
7. Tæthed 20,3
8. Mekanisk Ventilation (80 % og 1,0 kJ/m3) 28,5
9. Mekanisk Ventilation (90 % og 0,8 kJ/m3) 33,8
10. Naturgas 39,1
11. Solvarme 16,5
12. Fjernvarme 78,1
13. Luft-vand VP 18,9
14. Jordvarmepumpe 105,9
15. Solceller 25,0

Det ses fx at energimærke C (Renoveringsklasse 2) kan nås ved at skifte til jordvarme. Da der her er tale om overgang fra olie til at betale for el, vil det dog være hensigtsmæssigt at gennemføre en række forbedringer af klimaskærmen forud for et skift til jordvarme.

Skal bygningen op i en højere klasse, er det nødvendig at kombinere en række tiltag. Her skal du være opmærksom på, at den samlede virkning reduceres, når flere tiltag kombineres. Eksempelvis kan et nyt effektivt gasfyr eller overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i et velisoleret hus som i et dårligt isoleret hus af samme størrelse.

Pakkeløsninger
Nedenfor er vist virkningen af eksempler på omfattende energirenovering. Eksemplet i tabel 8 omfatter udvendig facadeisolering, loftsisolering, nye vinduer, tætning, overgang til fjernvarme og solceller på taget.

Tabel 8. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 235,4
1. Ydervæg udvendig 203,4 32,0 32,0
2. Loft 174,2 29,5 29,2
3. Vinduer A 134,4 40,9 39,8
7. Tæthed 115,1 20,3 19,3
12. Fjernvarme 76,3 78,1 38,8
15. Solceller 51,3 25,0 25,0
225,8 184,1

Ved at gennemføre de foreslåede tiltag rykker huset op, således at det får energimærke A2010 (Renoveringsklasse 1). For at huset kan klassificeres som Renoveringsklasse 1 skal også kravene til indeklimaet i Bygningsreglementets kapitel 6 opfyldes.

Eksemplet i tabel 9 omfatter udvendig facadeisolering, loftsisolering, nye A-mærkede vinduer, forbedret tæthed, mekanisk ventilation med genvinding og en jordvarmepumpe.

Tabel 9. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 235,4
1. Ydervæg udvendig 203,4 32,0 32,0
2. Loft 174,2 29,5 29,2
3. Vinduer A 134,4 40,9 39,8
7. Tæthed 115,1 20,3 19,3
9. Mek. Vent. M. VGV 102,7 33,8 12,4
14. Jordvarmepumpe 77,5 105,9 25,2
262,4 157,9

Det fremgår, at huset nu opnår energimærke B. Det er også tydeligt, at der kan være ret stor forskel på resultaterne baseret på virkningen af de enkelte tiltag og så den samlede virkning af mange tiltag.

Etageboligbyggeri fra 1930erne


Eks_Etageboliger_30erne_1

Eks_Etageboliger_30erne_2

30er_Etagebyggeri_Plantegning


Bygningen er på 1.664 m2 og indeholder 24 lejligheder i 4 etager. Der er fuld kælder under bygningen med et bruttoareal på 416 m2. Det samlede vinduesareal er på 12 % af etagearealet. Det samlede glasareal er på 136 m2. De to fotos viser en bygning, der stort set svarer til den bygning, der er regnet på, og som plantegningen er baseret på.

Bygningens energimæssige tilstand

Etageadskillelsen er lavet som træbjælkelag uden isolering, 20 mm lufthulrum og 70 mm lerindskud. Ydervæggen er 480 mm massiv teglvæg i de to nederste etager og 240 mm massiv ydervæg i de to øverste etager. Loftet er uisoleret og består af bjælkelag med spredt forskalling og puds indvendigt. Kælderydervæggene er 500 mm beton mod jord. Fundamenter under kælderydervægge er i beton. Kældergulvet er 100 mm beton udstøbt på 200 mm sten/skærver.

Vinduer er skiftet til traditionelle 2-lags termoruder. Samlingen mellem vinduer/døre og ydervæg har ingen kuldebroafbrydelse.

Der er naturlig ventilation i huset, og som udgangspunkt kan bygningen kategoriseres som utæt, dvs. qn = 0,45 l/s pr. m2.
Varmefordelingsanlægget er et 2-strengs radiatoranlæg med en fremløbstemperatur på 80 °C og returløbstemperatur på 60 °C. Varmeanlægget er en ældre uisoleret oliefyret kedel placeret i kælderen. Alle varmerør er isoleret med 20 mm ældre isolering.
Varmt vand produceres i en 1.000 liter varmtvandsbeholder med 30 mm isolering.

Bygningen har i udgangspunktet et energibehov på 204,2 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke F.

Forbedring af klimaskærm


Isolering af klimaskærmen
Kælderen er uopvarmet, og derfor foretages der en efterisolering af etageadskillelsen mod kælderen. Lerindskud fjernes og erstattes med 75 mm isolering. U-værdien for etageadskillelsen reduceres til 0,40 W/m2K.

De massive ydervægge giver problemer med skimmelsvamp i flere lejligheder. For at løse dette problem efterisoleres ydervæggen udvendigt med 175 mm isolering og pudses. Herved reduceres U-værdien til gennemsnitligt 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden, og dermed reduceres linjetabet for vindue/væg samlingen til 0,03 W/mK.

Loftskonstruktionen efterisoleres med 300 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn omkring huset, efterisoleres kælderydervæggene med 100 mm isolering (drænplader). Kælderydervæggenes U-værdi reduceres herved til 0,29 W/m2K.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn for huset, efterisoleres kælderydervægge samt fundamenter med 100 mm isolering. Herved reduceres fundamentets linjetab til 0,31 W/mK.

Forbedring af linjetabene er indregnet i forbindelse med den udvendige isolering.

Tabel 1. Virkningen af de foreslåede tiltag hver for sig i forhold til bygningens oprindelige energibehov på 204,2 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Etageadskillelse 199,8 0,4 0,0 200,8 -3,4
2. Ydervæg, udvendig isolering 127,1 0,3 0,0 127,9 -76,3
3. Loft 176,8 0,4 0,0 177,7 -26,5
4. Kælderydervæg 198,2 0,4 0,0 199,2 -5,0

Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B. I nedenstående tabel er anført vinduernes energitilskud og lystransmittanser.

Tabel 2. De valgte vinduers energitilskud, Eref og lystransmittans

Energimærke Eref [kWh/m2] LT [%]
A 0 73
B -17 73

I forhold til dagslysniveauet i bygningen (som helhed) vil udskiftning af vinduerne kunne reducere dette i et omfang, så anbefalingerne ikke overholdes. Bygningsreglementet angiver, at rudearealet skal svare til 10 % af gulvarealet, forudsat at ruderne har en lystransmittans på 75 %. Dette er ikke opfyldt i det eksisterende etagehus. Ved udskiftning med ovenstående vinduer bør det derfor overvejes at forøge rudearealet.

Etagebolig_30erne


For at forbedre dagslysforholdene, så de svarer til nybyggeri, bør rudearealet forøges med 26 %. Nedenfor er der ikke regnet med forøgede rudearealer. Med udgangspunkt i vejledningen til BR 15's bestemmelser om dagslys ses det, at kun køkkenet har tilsrækkeligt dagslys. Den yderste grønne streg svarer til en dagslysfaktor på 2 pct.

Tabel 3. Udskiftning af vinduer med forøget areal i forhold til det oprindelige byggeri

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
5. Vinduer med energimærke A 186,5 0,4 0,0 187,4 -16,8
6. Vinduer med energimærke B 188,4 0,4 0,0 189,3 -14,9
7. Tæthed af klimaskærm 184,5 0,4 0,0 185,4 -18,8

Forbedring af installationer


Ventilation
Der laves en undersøgelse af, hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. I denne forbindelse forventes det, at huset får en tæthed svarende til kravet i det gamle Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2, mens friskluftskravet tilvejebringes af mekanisk ventilation. Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 75 %.

Der gennemføres endvidere en beregning, hvor der er mekanisk udsugning med brugerbetjent behovsstyring og et basisluftskifte på 0,3 l/s pr. m2. SEL-værdien for anlægget er 0,8 kJ/m3.

Tabel 4. Forbedring af ventilationen i forhold til det oprindelige etagehus

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
8. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade 172,9 3,5 0,0 181,7 -22,5
9. Mekanisk udsugning 200,8 2,5 0,0 207,0 2,8


Varmeanlæg
Der gennemføres forskellige løsninger i forbindelse med varmeanlægget:

I alle løsninger erstattes den eksisterende isolering af varmerørene med 30 mm ny rørisolering.

Tabel 5. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 203,3 0,4 0,0 204,2
Enkelttiltag
hver for sig:
11. Fjernvarme 181,0 0,3 0,0 145,6 -58,6
12. Eksisterende kedel og solceller 203,3 -9,6 0,0 179,2 -25,0
13. Isolering af rør og ny pumpe 197,8 0,2 0,0 198,3 -5,9
14. Fjernvarme og solceller 181,0 -9,7 0,0 120,6 -83,6
15. Eksisterende kedel og solvarme til varmt vand 193,7 0,5 0,0 194,8 -9,4

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Etagebygningen har som udgangspunkt energimærke F.

For at flytte bygningen i forhold til det oprindelige energimærke, skal energibehovet reduceres som vist i tabel 6.

Tabel 6. Nødvendig reduktion af energibehov for at rykke husets energimærke op i en højere klasse:

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2pr. år]
A2020 184,2
A2015 173,6

A2010

Renoveringsklasse 1

150,7
B 132,9

C

Renoveringsklasse 2

92,3
D 51,7
E 11,1

Nedenfor er vist oversigten med de energibesparelser i huset, der er omtalt tidligere. De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen, som vist i tabel 7, når de gennemføres som enkelttiltag.

Tabel 7. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på huset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2pr. år]
1. Etageadskillelse 3,4
2. Ydervæg, udvendig 76,3
3. Loft 26,5
4. Kælderydervægge 5,2
5. Vinduer A 16,8
6. Vinduer B 14,9
7. Tæthed 18,8
8. Mekanisk Ventilation (75 % og 1,2 kJ/m3) 22,5
9. Mekanisk udsugning (90 % og 0,8 kJ/m3) -2,8
10. Fjernvarme 58,6
11. Solceller 25
12. Isolering af rør og ny pumpe 5,9
13. Fjernvarme og solceller 83,6
14. Eksisterende kedel og solvarme 9,4

Det ses, at klasse E med en forbedring på 11,1 kWh/m2 kan opnås ved blot at gennemføre et energibesparende tiltag. Klasse D kan nås fx ved udvendig facadeisolering.

Skal bygningen op i en højere klasse, er det nødvendig at kombinere en række tiltag. Her skal du være opmærksom på, at den samlede virkning reduceres, når flere tiltag kombineres. Eksempelvis kan overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i en velisoleret bygning som i et dårligt isoleret byggeri af samme størrelse.

Pakkeløsninger
Nedenfor kombineres en række tiltag, der er omtalt tidligere. I tabel 8 er det isolering af etageadskillelsen mod kælder, udvendig facadeisolering, isolering af loft, udvendig isolering af kælderydervægge, udskiftning til A-mærkede vinduer, installation af fjernvarme og etablering af 375 m2 solceller på taget.

Tabel 8. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 204,2
1. Etageadskillelse 200,8 3,4 3,4
2. Ydervæg, udvendig 127,3 76,3 73,5
3. Loft 102,3 26,5 25,0
4. Kælderydervægge 99,6 5,0 2,7
5. Vinduer A 83,5 16,8 16,1
10. Fjernvarme 55,3 58,6 28,2
11. Solceller 30,3 25,0 25,0
211,6 173,9

Det fremgår, at disse tiltag er tilstrækkelige til, at etagehuset nu har fået et løft, så energimærket nu er klasse A2010 (Renoveringsklasse 1) og meget tæt på A2015.

I tabel 9 er der vist et andet eksempel på en omfattende energirenovering. Her er der igen gennemført udvendig facadeisolering, isolering af loft, udskiftning af vinduer til B-vinduer, forbedret tæthed, installation af mekanisk ventilation med varmegenvinding, isolering af varmtvandsrør og ny cirkulationspumpe samt solvarme til varmt brugsvand.

Tabel 9. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 204,2
2. Ydervæg, udvendig 127,9 76,3 76,3
3. Loft 102,7 26,5 25,2
6. Vinduer B 88,3 14,9 14,4
7. Tæthed 71,5 18,8 16,8
8. Mek. Vent. M. VGV 69,8 22,5 1,7
12. Rør og ny pumpe 63,3 5,9 6,5
14. Solvarme til VBV 53,0 9,4 10,3
174,3 151,2

Det ses, at bygningens energimærke nu er hævet til A2010 (Renoveringsklasse 1).

Etageboligbyggeri fra 1960erne


Eks_Etagebyggeri_Ballerupplanen_1

Eks_Etagebyggeri_Ballerupplanen_2

EksByg_Etagebyggeri_1960erne_Plan_2

Ballerupplanen
Bygningen er på 3.640 m2 og indeholder 40 lejligheder i 4 etager. Lejlighederne er på 3 værelser på 91 m2, og heraf udgør trapper 6 m2. Der er fuld kælder under bygningen med et bruttoareal på 910 m2. Det samlede vinduesareal er på 17 % af etagearealet. Det samlede glasareal er på 495 m2. De to fotos viser et eksempel på en bygning, der har gennemgået en moderat renovering i 80'erne. I beregningerne tages der imidlertid udgangspunkt i det oprindelige etagehus, der er vist på plantegningen.

Bygningens energimæssige tilstand

Etageadskillelsen er 200 mm beton. Huset har trægulve på strøer og klinkegulve. Ydervæggen er en let konstruktion med gips indvendigt og eternit udvendigt. Der er 75 mm batts i væggen og ca. 30 mm ventileret hulrum mellem isolering og eternitplader. Loftet består af beton med udvendig 100 mm isolering. Kælderydervæggene består af 300 mm beton. Kælderdækket består af 100 mm beton udstøbt på 200 mm ballastgrus. Fundamenter under kælderydervægge er i beton.

Vinduer er traditionelle 2-lags termoruder. Vinduer/døre har 20 mm overlap til isoleringen i ydervæggen.

Der er mekanisk udsugning fra hhv. køkken og bad i hver lejlighed, hvilket resulterer i et luftskifte på qm = 0,50 l/s pr. m2.
Varmefordelingsanlægget er et 2-strengs radiatoranlæg med en fremløbstemperatur på 80 °C og returløbstemperatur på 60 °C. Varmeanlægget er en uisoleret oliefyret kedel placeret i kælderen. Alle varmerør er isoleret med 20 mm isolering.

Bygningen har i udgangspunktet et energibehov på 148,6 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til energimærke D.

Forbedring af klimaskærm


Isolering
Kælderen er uopvarmet, og derfor foretages der en efterisolering af etageadskillelsen mod kælderen. Der opsættes 100 mm isolering på undersiden af betondækket. U-værdien for etageadskillelsen reduceres til 0,30 W/m2K.

Ydervæggen er som udgangspunkt isoleret med 75 mm isolering. Ydervæggen efterisoleres udvendigt med 150 mm isolering, og der opsættes ny ventileret regnskærm. Herved reduceres U-værdien for ydervæggen til 0,18 W/m2K. Vinduer og yderdøre flyttes i denne forbindelse ud i facaden.

Loftskonstruktionen efterisoleres med 225 mm isolering i 2 lag med forskudte samlinger. U-værdien for loftet reduceres herved til 0,12 W/m2K.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn omkring huset, efterisoleres kælderydervæggene med 100 mm isolering (drænplader). Kælderydervæggenes U-værdi reduceres herved til 0,29 W/m2K.

I forbindelse med den udvendige efterisolering af ydervæggene flyttes vinduerne ud i facaden, således at der er 60 mm overlap til isolering. Herved reduceres linjetabet for samlingen mellem ydervæg og vinduer/døre til 0,03 W/mK.

I forbindelse med, at der lægges omfangsdræn for huset, efterisoleres kælderydervægge samt fundamentet med 100 mm isolering. Herved reduceres fundamentets linjetab til 0,31 W/mK.

Reduktion af linjetabene indregnes i det følgende i forbindelse med den udvendige efterisolering.

Tabel 1. Virkningen af de foreslåede tiltag hver for sig i forhold til bygningens oprindelige energibehov på 148,6 kWh/m2 pr. år

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
1. Etageadskillelse 116,7 9,7 0,0 140,8 -7,8
2. Ydervæg, udvendig isolering 112,4 9,7 0,0 136,5 -12,1
3. Loft 117,4 9,7 0,0 141,6 -7,0
4. Kælderydervæg 118,7 9,7 0,0 142,8 -5,8

Vinduer og yderdøre
Vinduer og yderdøre udskiftes svarende til 2 forskellige niveauer, energimærke A og B. I nedenstående tabel er anført vinduernes Eref. Stue og køkken er meget dybe rum. Anvendes bygningsreglementets vejledning om dagslys, ses det, at daglyset kan anses for at være tilstrækkeligt i de to værelser. Den yderste grønne streg angiver en dagslysfaktor på 2 pct. Derimod er dagslyset ikke tilstrækkeligt i stue og køkken.

Etagebolig_60erne

Tabel 2. De valgte vinduers energitilskud, Eref og lystransmittans

Energimærke Eref[kWh/m2] LT [%]
A 0 73
B -17 73

Tabel 3. Udskiftning af vinduer i forhold til det oprindelige byggeri

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
5. Vinduer med energimærke A 97,1 9,7 0,0 121,2 -27,4
6. Vinduer med energimærke B 100,1 9,7 0,0 124,2 -24,4

Forbedring af installationer


Ventilation
Der laves en undersøgelse af hvilken betydning det har for husets energibehov, hvis der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. I denne forbindelse forventes det, at huset får en tæthed svarende til kravet i det gamle Bygningsreglement (BR10), dvs. en infiltration på 0,13 l/s pr. m2, og den resterende del af luftskiftet tilvejebringes af mekanisk ventilation.

Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 75 % og et elforbrug til lufttransport på 1,2 kJ/m3.

Tabel 4. Forbedring af ventilationen i forhold til det oprindelige etagehus

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
7. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade 84,6 8,2 0,0 105,2 -43,4


Varmeanlæg
Der gennemføres forskellige løsninger i forbindelse med varmeanlægget:

I alle løsninger erstattes den eksisterende isolering af varmerørene med 30 mm ny rørisolering. Varmt vand produceres i en 2.000 liter varmtvandskappebeholder med 30 mm isolering. Eksisterende beholder efterisoleres eller udskiftes. Fremløb og cirkulationsledning forsynes ligeledes med ny rørisolering og ny cirkulationspumpe som opfylder kravene i Ecodesign ordningen.

Tabel 5. Forbedring af varmeanlæg

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus 124,4 9,7 0,0 148,6
Enkelttiltag
hver for sig:
8. Fjernvarme 112,8 9,6 0,0 114,3 -34,3
9. Eksisterende kedel og solceller 124,4 -0,3 0,0 123,6 -25,0
10. Eksisterende kedel og solvarme til VBV produktion 118,7 9,7 0,0 143,0 -5,6

Forbedring af energimærke


Energimærkning
Etagebygningen har som udgangspunkt energimærke D.

For at flytte bygningen i forhold til det oprindelige energimærke, skal energibehovet reduceres som vist i tabel 6.

Tabel 6. Nødvendig reduktion af energibehov for at rykke husets energimærke op i en højere klasse:

Energimærke Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
A2020 128,6
A2015 118,3

A2010

Renoveringsklasse 1

95,6
B 78,0

C

Renoveringsklasse 2

37,7

De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen, som vist i tabellen nedenfor, når de gennemføres som enkelttiltag. Når flere tiltag kombineres, reduceres den samlede virkning.

Eksempelvis kan overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i en velisoleret bygning som i et dårligt isoleret byggeri af samme størrelse.

Tabel 7. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på huset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
1. Etageadskillelse 7,8
2. Ydervæg, udvendig isolering 12,1
3. Loft 7,0
4. Kælderydervægge 5,8
5. Vinduer med energimærke A 27,4
6. Vinduer med energimærke B 24,4
7. Mekanisk Ventilation (75 % og 1,2 kJ/m3) 43,4
8. Fjernvarme 34,3
9. Eksisterende kedel og solceller 25,0
10. Eksisterende kedel og solvarme til VBV 5,6

Det ses, at installation af mekanisk ventilation og tætning, vil hæve bygningens energimæssige status til C (Renoveringsklasse 2). For at opnå et endnu bedre energimærke skal en række tiltag kombineres. Herved bliver den samlede virkning imidlertid noget mindre.

Nedenfor er vist den samlede virkning af en gennemgribende energirenovering, der omfatter isolering af etageadskillelsen mod kælder, udvendig facadeisolering, isolering af loft, isolering af kældervægge, udskiftning af vinduer til A-mærkede vinduer, installation af fjernvarme og etablering af 100 m2 solceller.

Tabel 8. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 148,6
1. Etageadskillelse 140,8 7,8 7,8
2. Ydervæg, udvendig 128,7 12,1 12,1
3. Loft 121,7 7,0 7,0
4. Kælderydervægge 120,0 5,8 1,7
5. Vinduer A 93,8 27,4 26,2
8. Fjernvarme 73,0 34,3 20,8
9. Solceller 48,0 25,0 25,0
119,4 100,6

Det ses, at de foreslåede tiltag bringer energimærkningen op på A2010 (Renoveringsklasse 1). For at bygningen kan klassificeres som Renoveringsklasse 1 skal også kravene til indeklimaet i Bygningsreglementets kapitel 6 opfyldes.

En alternativ pakkeløsning til en gennemgribende energirenovering omfatter udvendig facadeisolering, isolering af loft, udskiftning af vinduer til B-mærkede vinduer, mekanisk ventilation med varmegenvinding og solvarme til varmt brugsvand:

Tabel 9. Kombination af tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 148,6
2. Ydervæg, udvendig 136,5 12,1 12,1
3. Loft 129,4 7,0 7,1
6. Vinduer B 105,2 24,4 24,2
8. Mek. vent. m. VGV 66,2 43,4 39,0
11. Solvarme til VBV 60,6 5,6 5,6
92,5 88,0

Det ses, at denne kombination bringer bygningens status op på B.