Boliger


En forudsætning for et sundt indeklima er, at boligen har et tilstrækkeligt luftskifte.

Ventilation af boliger skal sikre frisk luft samt fjerne forureninger i form af vanddamp, skadelige eller ubehagelige stoffer fra bygningsdele, undergrund og inventar samt bioeffluenter i form af bl.a. vanddamp og CO2 fra personer.

Byggematerialer bør i videst muligt omfang vælges, så de afgiver et begrænset bidrag til forureningen af indeluften. Den største forureningskilde i boliger er sædvanligvis fugt fra personer, husdyr, badning, madlavning og grønne planter. Desuden skal ventilationen hjælpe med at fjerne overskudsvarme fra boligen. Energiforbruget til at opvarme den nødvendige friske luft i vinterperioden er ganske stort, men med varmegenvinding kan dette energiforbrug nedbringes til et minimum.

Enfamiliehuse kan ventileres med naturlig ventilation, hvor friskluft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via aftræk fra køkken og bad. Hertil kommer udluftning via vinduer.

I mange nye huse etableres der mekanisk ventilation med varmegenvinding, så varmetabet ved ventilation om vinteren kan begrænses. Om sommeren er udluftning via vinduer et nødvendigt supplement eller et alternativ. Her er der behov for at bortventilere solvarmen, specielt hvis huset har store vinduespartier mod syd, øst eller vest. De fleste anlæg har mulighed for at bypasse luften, så der ikke varmegenvindes om sommeren, men i stedet køler i det omfang, det er muligt.

I nye etageboliger skal der være mekanisk ventilation med varmegenvinding, men også her er udluftning via vinduer nødvendig om sommeren for at fjerne overskudsvarmen.

Fugt giver problemer
Fugt i indeluften er ofte et problem. Vi producerer fugt, når vi trækker vejret, går i bad, laver mad, tørrer tøj og gør rent. Planter og husdyr afgiver også fugt.

Fugt har stor betydning for personer med anlæg for allergi. Antallet af allergikere er stigende, og den primære årsag til stigningen er mikroorganismer som fx skimmelsvampe, som trives godt med høj luftfugtighed.

Tørt er ofte godt
Det sunde indeklima har en rimelig lav luftfugtighed i vinterhalvåret. Det betyder, at de husstøvmider, som kan være årsag til udvikling af husstøvmideallergi, får sværere ved at formere sig. Den relative luftfugtighed om vinteren bør derfor holdes nede på under 45 pct.

Indeluften kan kun sjældent blive for tør, selv om den godt kan føles sådan. Tørre slimhinder skyldes som regel andre forhold end lav luftfugtighed. Årsagen kan fx være støv, for høj temperatur eller måske brug af medicin.

Bliver luften om vinteren meget tør kan trægulve og andre organiske materialer trække sig sammen og revne. Med en luftfugtighed på under 30 pct. kan laminerede trægulve delaminere. Et forhold der også kendes fra trægulve med gulvvarme.

Krav til ventilation
Bygningsreglementet har en række krav til ventilation af boligen. Først og fremmest skal ventilationen fjerne ”forurening” fra boligen, især fra køkken, bad og toilet – de våde rum.

Ventilationen skal også sørge for, at der bliver tilført frisk udeluft til opholdsrummene som erstatning for den fjernede luft. Ventilationen tilfører ny ilt samtidig med, at den kuldioxid, vi udånder, fjernes.

Trækgener
Uanset hvordan frisk luft tilføres til boligen, kan der opstå trækgener. Specielt på kolde dage og dage med stærk blæst kan der opstå problemer med trækgener ved naturlig ventilation. Nogle friskluftsventiler tilfører den kolde luft med ret høje hastigheder, og her er risikoen for trækgener særlig stor, se derfor afsnittet om naturlig ventilation. Ved mekanisk ventilation er friskluften varmet op, så her er generne mindre og kan være næsten fjernet.

Boligens ventilationssystem skal sikre basisventilationen. Ventilationssystemet kan være naturligt, mekanisk eller hybrid. Supplerende ventilation får man fx gennem vinduer, der kan åbnes.

Ventilationen må ikke medføre trækgener i opholdszonen. En lufthastighed på 0,15 m/s er grænsen for, hvornår mennesker føler træk ved luftens strømning hvis lufttemperaturen er omkring 20 °C. Ved højere lufttemperaturer er større lufthastigheder acceptabel.

Ved indetemperaturer omkring 26 °C eller højere vil luftbevægelse opleves positivt og medføre en kølende effekt.

Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer opholder sig i længere tid. I boliger defineres opholdszonen almindeligvis som rummet fra gulv til 1,8 m over gulv og indtil 0,2 m fra ydervægge.

Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer opholder sig i længere tid. I boliger defineres opholdszonen almindeligvis som rummet fra gulv til 1,8 m over gulv og indtil 0,2 m fra ydervægge.

Opholdszonen i et rum.