Forside

Indeklima i nybyggeri

En væsentlig del af energiforbruget i bygninger anvendes til at skaffe et godt indeklima for brugerne. Indeklimaet afhænger af bl.a. temperatur og trækforhold, akustik og støj, dagslys og belysning samt luftkvalitet.

Ventilation
Med BR 15 er der mulighed for at anvende behovsstyret ventilation i skoler, institutioner og boliger. Behovsstyret ventilation består i, at ventilationen tilpasses enten efter en målt eller oplevet koncentration af luftbårne forureninger. Styringen kan være automatisk baseret på fx rumfølere eller manuel, hvor det er brugerne, som fungerer som følere og påvirker systemet. I stedet for at alle grupperum i en børnehave ventileres konstant, uanset hvor mange børn, der er i det pågældende grupperum, kan ventilationen indrettes, så de grupperum, hvor der er mange børn, ventileres mere, og de rum, hvor der ikke er børn, ventileres ganske lidt. Herved opnås både et bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

SBi har udarbejdet en vejledning om behovsstyret ventilation i boliger og skoler samt børneinstitutioner.

Dagslys
Arbejdsrum og beboelsesrum skal have vinduer, så de er vel belyste. Vinduerne skal være anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Fx vil et rum med stor dybde, ofte have utilstrækkeligt dagslys. Derfor bør alternative løsninger tages i anvendelse fx ved en ændret planløsning eller bygningsudformning, mulighed for sidevinduer, atrier eller eventuelt ovenlysvinduer.

I nye bygninger er der mulighed for både at opnå et godt indeklima og et lavt energiforbrug, men byggeri kræver omtanke. I det følgende beskrives en række nye muligheder og erfaringer fra nyere byggerier.

Temaet vedrører både boliger, institutioner, skoler og kontorer.

Overophedning
Store vinduespartier mod syd, øst og vest eller ovenlysvinduer kan give et meget betydeligt bidrag til opvarmning af bygninger. Desværre kan de store vinduespartier også medføre stor uønsket varmetilførsel, der kan give anledning til overophedning.

Både i boliger, kontorer, skoler og institutioner er der eksempler på nyere bygninger fra 60'erne og fremefter, hvor der er eller har været massive problemer med overophedning. Selvom problemstillingerne er kendt fra meget byggeri, er det især dokumenteret i forbindelse med lavenergibyggeri, hvor der netop har været fokus på lavt energiforbrug og et godt indeklima. Blandt årsagerne er, at lavenergibyggeri er tæt, velisoleret og typisk med store glasarealer.

Selvom problemstillingen har været kendt, har det ikke forhindret, at løsninger med manglende solafskærmning og mangelfuld mulighed for udluftning er blevet anvendt i nyt lavenergibyggeri i Danmark og i fx Sverige. Problemstillingen er nærmere behandlet under Lavenergibyggeri.

Der findes udmærkede beregningsværktøjer til simulering af temperaturforholdene i et byggeri i drift. Da det samtidig kan være en bekostelig sag at skulle rette op på voldsomme gener efterfølgende, anbefales det, at disse værktøjer benyttes, inden byggeriet er færdigprojekteret.

Solafskærmning
Designfasen er vigtig, således at solafskærmning af vinduerne er med fra start, ligesom der også bør være mulighed for, at der kan anvendes udluftning til at bortventilere overskudsvarmen om sommeren.

Solafskærmende glas kan benyttes til at forebygge gener i kontor- og institutionsbygninger, men solindfald og dagslys reduceres desværre også på tidspunkter, hvor lyset og varmen kunne være udnyttet. Den optimale energimæssige løsning er udvendig, dynamisk solafskærmning. Med dynamisk menes, at solafskærmningen kan aktiveres, når der er behov for det. Yderligere kan der være behov for indvendigt gardin eller lignende for at undgå blænding eller reflekser i EDB skærme.

Belysning
Elforbruget til belysning i kontorer og institutioner kan reduceres ved dagslysstyring og automatiske tænd- sluksystemer. Da dagslyset ikke er konstant og hurtigt aftager med afstanden fra facaden ind gennem bygningen, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele belysningen i zoner, så dagslyset kan udnyttes optimalt. Herved kan varmebidraget fra belysningen holdes nede på tidspunkter, hvor solindfaldet er ved at medføre overtemperaturer i rummet.

Støjgener
Nye bygninger er meget tætte, og derfor er generne fra udefra kommende trafikstøj ofte reduceret mere end i gamle bygninger. Det er positivt, men har også den bivirkning, at støj, der ikke før var generende, nu kan høres. Det betyder fx, at støj fra ventilationsanlæg kan virke mere generende. Derfor bør bygherren stille større krav til støj fra installationer i nye bygninger.