Indeklima i nybyggeri


En væsentlig del af energiforbruget i bygninger anvendes til at skaffe et godt indeklima for brugerne. Indeklimaet afhænger af bl.a. temperatur og trækforhold, akustik og støj, dagslys og belysning samt luftkvalitet.

Ventilation
Med BR 15 er der mulighed for at anvende behovsstyret ventilation i skoler, institutioner og boliger. Behovsstyret ventilation består i, at ventilationen tilpasses enten efter en målt eller oplevet koncentration af luftbårne forureninger. Styringen kan være automatisk baseret på fx rumfølere eller manuel, hvor det er brugerne, som fungerer som følere og påvirker systemet. I stedet for at alle grupperum i en børnehave ventileres konstant, uanset hvor mange børn, der er i det pågældende grupperum, kan ventilationen indrettes, så de grupperum, hvor der er mange børn, ventileres mere, og de rum, hvor der ikke er børn, ventileres ganske lidt. Herved opnås både et bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

SBi har udarbejdet en vejledning om behovsstyret ventilation i boliger og skoler samt børneinstitutioner.

Dagslys
Arbejdsrum og beboelsesrum skal have vinduer, så de er vel belyste. Vinduerne skal være anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Fx vil et rum med stor dybde, ofte have utilstrækkeligt dagslys. Derfor bør alternative løsninger tages i anvendelse fx ved en ændret planløsning eller bygningsudformning, mulighed for sidevinduer, atrier eller eventuelt ovenlysvinduer.

I nye bygninger er der mulighed for både at opnå et godt indeklima og et lavt energiforbrug, men byggeri kræver omtanke. I det følgende beskrives en række nye muligheder og erfaringer fra nyere byggerier.

Temaet vedrører både boliger, institutioner, skoler og kontorer.

Overophedning
Store vinduespartier mod syd, øst og vest eller ovenlysvinduer kan give et meget betydeligt bidrag til opvarmning af bygninger. Desværre kan de store vinduespartier også medføre stor uønsket varmetilførsel, der kan give anledning til overophedning.

Både i boliger, kontorer, skoler og institutioner er der eksempler på nyere bygninger fra 60'erne og fremefter, hvor der er eller har været massive problemer med overophedning. Selvom problemstillingerne er kendt fra meget byggeri, er det især dokumenteret i forbindelse med lavenergibyggeri, hvor der netop har været fokus på lavt energiforbrug og et godt indeklima. Blandt årsagerne er, at lavenergibyggeri er tæt, velisoleret og typisk med store glasarealer.

Selvom problemstillingen har været kendt, har det ikke forhindret, at løsninger med manglende solafskærmning og mangelfuld mulighed for udluftning er blevet anvendt i nyt lavenergibyggeri i Danmark og i fx Sverige. Problemstillingen er nærmere behandlet under Lavenergibyggeri.

Der findes udmærkede beregningsværktøjer til simulering af temperaturforholdene i et byggeri i drift. Da det samtidig kan være en bekostelig sag at skulle rette op på voldsomme gener efterfølgende, anbefales det, at disse værktøjer benyttes, inden byggeriet er færdigprojekteret.

Solafskærmning
Designfasen er vigtig, således at solafskærmning af vinduerne er med fra start, ligesom der også bør være mulighed for, at der kan anvendes udluftning til at bortventilere overskudsvarmen om sommeren.

Solafskærmende glas kan benyttes til at forebygge gener i kontor- og institutionsbygninger, men solindfald og dagslys reduceres desværre også på tidspunkter, hvor lyset og varmen kunne være udnyttet. Den optimale energimæssige løsning er udvendig, dynamisk solafskærmning. Med dynamisk menes, at solafskærmningen kan aktiveres, når der er behov for det. Yderligere kan der være behov for indvendigt gardin eller lignende for at undgå blænding eller reflekser i EDB skærme.

Belysning
Elforbruget til belysning i kontorer og institutioner kan reduceres ved dagslysstyring og automatiske tænd- sluksystemer. Da dagslyset ikke er konstant og hurtigt aftager med afstanden fra facaden ind gennem bygningen, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele belysningen i zoner, så dagslyset kan udnyttes optimalt. Herved kan varmebidraget fra belysningen holdes nede på tidspunkter, hvor solindfaldet er ved at medføre overtemperaturer i rummet.

Støjgener
Nye bygninger er meget tætte, og derfor er generne fra udefra kommende trafikstøj ofte reduceret mere end i gamle bygninger. Det er positivt, men har også den bivirkning, at støj, der ikke før var generende, nu kan høres. Det betyder fx, at støj fra ventilationsanlæg kan virke mere generende. Derfor bør bygherren stille større krav til støj fra installationer i nye bygninger.

Ventilation af boliger


Ventilation af boliger skal sikre frisk luft samt fjerne forureninger i form af vanddamp, skadelige eller ubehagelige stoffer fra bygningsdele, undergrund og inventar samt bioeffluenter i form af bl.a. vanddamp og CO2 fra personer.

Byggematerialer bør i videst muligt omfang vælges, så de afgiver et begrænset bidrag til forureningen af indeluften. Den største forureningskilde i boliger er sædvanligvis fugt fra personer, husdyr, badning, madlavning og grønne planter. Desuden skal ventilationen hjælpe med at fjerne overskudsvarme fra boligen. Energiforbruget til at opvarme den nødvendige friske luft i vinterperioden er ganske stort, men med varmegenvinding kan dette energiforbrug nedbringes til et minimum.

Enfamiliehuse kan ventileres med naturlig ventilation, hvor friskluft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via aftræk fra køkken og bad. Hertil kommer udluftning via vinduer.

I mange nye huse etableres der mekanisk ventilation med varmegenvinding, så varmetabet ved ventilation om vinteren kan begrænses. Om sommeren er udluftning via vinduer et nødvendigt supplement eller et alternativ. Her er der behov for at bortventilere solvarmen, specielt hvis huset har store vinduespartier mod syd, øst eller vest. De fleste anlæg har mulighed for at bypasse luften, så der ikke varmegenvindes om sommeren, men i stedet køler i det omfang, det er muligt.

I nye etageboliger skal der være mekanisk ventilation med varmegenvinding, men også her er udluftning via vinduer nødvendig om sommeren for at fjerne overskudsvarmen.

Etableres der behovsstyring, kan basisventilationen holdes på et luftskifte på 0,5 gange i timen (eller 0,3 l/s pr. m2). I mange boliger indebærer krav til udsugning fra bl.a. køkken, bad og toilet, at luftskiftet kan være mere end dobbelt så højt. Der findes ingen enkel løsning på automatisk tilpasning af ventilationen i boliger, men beboernes åbning af vinduer, betjening af ventiler til det fri, aktivering af forceret udsugning gennem emhætte i køkkenet eller udsugningen fra badeværelset udgør en del af et behovsstyret ventilationssystem.

Automatisk styring efter fugt er nærliggende, men i praksis problematisk. I en periode på mindst 1 måned om vinteren bør luftfugtigheden holdes under 45 pct. for at modvirke kondensation på bygningsdele, begrænse antallet af husstøvmider og reducere risikoen for skimmelsvampevækst. I sommerperioden er luftfugtigheden ude og inde ofte langt over dette niveau uden problemer. Derfor er det kompliceret at indstille styringen.

Styring efter CO2 er relevant, når mange mennesker er samlet, men det er typisk ikke tilfældet i danske boliger. Styring efter CO2 vil dermed føre til, at ventilationen i en stor del af tiden kører på et for lavt niveau.

Bevægelsesfølere kan med fordel benyttes, hvor det er relevant straks at forøge ventilationen, fx i bade- og WC-rum.

Energistyrelsen har igangsat et projekt med henblik på at finde frem til egnede styringsprincipper for behovsstyring af ventilationen i boliger. Projektet ventes afsluttet i 2013. STATUS PÅ DETTE???

Skoler og institutioner


Nye børneinstitutioner skal have mekanisk ventilation. For skoler kan dette fraviges, men det kræver ekstra bygningsmæssige tiltag som fx et væsentligt større rumvolumen pr. elev samt gode muligheder for udluftning.

Energiforbruget ved naturlig ventilation om vinteren kan være ganske stort, derfor vil de fleste nye skoler også være forsynet med mekanisk ventilation med varmegenvinding. Styret naturlig ventilation har imidlertid den store fordel, at der om sommeren kan fjernes store varmemængder, så overophedning kan minimeres eller undgås.

Hybrid ventilation kombinerer naturlig ventilation og mekanisk ventilation, således at der om sommeren anvendes styret naturlig ventilation til at fjerne uønsket solvarme, og om vinteren kan det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding sikre tilførsel af den nødvendige friskluft uden komfortgener samtidig med, at energiforbruget holdes nede.

Ventilationen kan udføres behovsstyret, hvor indeluftens CO2 er en egnet indikator for indholdet af bioeffluenter og dermed et godt grundlag for automatisk styring af ventilationen.

I mange eksisterende børneinstitutioner og især i skoler er der behov for at forbedre indeklimaet, idet der ofte er problemer med et mangelfuldt luftskifte.

Store centrale systemer kan blive ganske komplekse og sårbare over for svigt af motorspjæld etc. Her kan det være nærliggende at anvende decentrale anlæg i det enkelte klasselokale, hvor en manglende funktion umiddelbart kan konstateres.