Forside

Minimer gennembrydning af dampspærre/dampbremse

Man kan begrænse antallet af gennembrydninger ved at placere dampspærren/dampbremsen oppe i loftskonstruktionen eller inde i vægkonstruktionen.

Det gør det samtidig muligt at trække elinstallationerne inden for dampspærren/dampbremsen.

Gennembrydninger i dampspærre/dampbremse
Nogle installationer skal nødvendigvis igennem dampspærren/dampbremsen. Til de situationer kan man få specielle klæbemanchetter til fx el- og antennekabler, ventilationsrør og armaturer.

Gennembrydning af dampspærre med tape. Klik
                        på billedet for større billede.Gennembrydning af dampspærre som er tætnet med tape. Metoden er besværlig og kan ikke anvendes, hvis røret ligger tæt på væg.

 

 

 

Gennembrydning af dampspærre med gummiplade. Klik på billedet for
                        større billede.Gennembrydning af dampspærre tætnet med en type gummiplade, der i dag anvendes på undertage. Metoden er brugbar, men det er afgørende, at hullet i gummipladen skæres præcist.

 

 

 

Gennembrydning af dampspærre med klæbemanchet.
                        Klik på billedet for større billede.Gennembrydning af dampspærre med en klæbemanchet, som er forsynet med en gummimanchet til rørgennemføring. Disse manchetter er meget nemme at montere og findes til alle former for kabler og rør.

 

Stålskorstene
Ifølge de nye europæiske skorstensstandarder kan stålskorstene udføres med meget tynd isolering. Det giver et særligt problem, fordi stålskorstene i forbindelse med brændeovne kan blive meget varme på den udvendige side. Nogle af skorstenene er så varme, at de skal placeres i en ventileret skakt. Her bliver det umuligt at opnå den fornødne tæthed af huset.

For skorstene med mere isolering og dermed lav overfladetemperatur kan man benytte den løsning, som er vist på skitsen nedenfor. Man skal dog altid sikre sig producentens eller forhandlerens accept af, at man bruger løsningen til den pågældende skorsten.

Stålskorsten. Klik på tegningen for større tegning. Tegning: ArkiGramTegningen viser nedefra: loftsring, to lag gipsplader, 25 mm forskalling, dampspærre/ dampbremse, tape på plade med hul til skorsten, bøsningsrør og tætning mellem bøsningsrør og skorsten med brandsikkert fugebånd.

Sædvanlige løsninger med tape og klæbemanchetter egner sig ikke til stålskorstene, på grund af den varme overflade.