Nybyggeri


For at overholde BR15 skal nybyggeri opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Her finder du en række eksempler på, hvordan disse krav kan overholdes samt en række temaer man skal være opmærksom på.

Beregnet og faktisk energiforbrug


I mange bygninger er der ikke mulighed for at måle de dele af det samlede energiforbrug, der indgår i energirammen. Anvendes målere af delforbrug af varmen til produktion af fx varmt vand, kan det konstateres, om forbruget hertil svarer til det forudsatte, eller om vandforbruget fx har været væsentligt højere.

Programmet Be15, der benyttes til at eftervise, om et byggeprojekt opfylder kravene til energirammen, kan også benyttes til beregning med andre forudsætninger end standardforudsætningerne. Standardforudsætningerne passer på en gennemsnitsfamilie, men da en sådan ikke findes, vil der altid være afvigelser. En del af disse afvigelser kan vurderes ved at foretage beregninger med mere aktuelle værdier, der gælder for netop dit hus, fx ændringer af den forventede rumtemperatur, hvis der i stedet for 20 °C er 22 °C.

I eksemplet med det nybyggede BR 15 parcelhus betyder den forhøjede temperatur et ekstra energiforbrug på 16 pct.

En anden afvigelse kan skyldes, at der er færre personer, eller familien er mindre hjemme end forudsat, således at personvarmen i stedet for 1,5 W pr. m2 opvarmet etageareal kun er 0,75 W pr. m2.

Et tredje forhold af betydning er varmetilskuddet fra belysning, hårde hvidevarer og apparater i boligen. Her antages et gennemsnitligt bidrag på 3,5 W pr. m2, men madvaner, TV-vaner og omfang af udstyr er meget forskellige. Er det samlede bidrag fra personer og apparater i stedet for 5 W pr. m² kun 3 W pr. m² i eksemplet med BR 15 huset fører det også til en forøgelse af energiforbruget på 16 pct.

Et fjerde forhold, der har stor betydning, er luftskiftet i bygningen. Det er der redegjort for under temaet om tæthed.

Indeklima i nybyggeri


En væsentlig del af energiforbruget i bygninger anvendes til at skaffe et godt indeklima for brugerne. Indeklimaet afhænger af bl.a. temperatur og trækforhold, akustik og støj, dagslys og belysning samt luftkvalitet.

Ventilation
Med BR 15 er der mulighed for at anvende behovsstyret ventilation i skoler, institutioner og boliger. Behovsstyret ventilation består i, at ventilationen tilpasses enten efter en målt eller oplevet koncentration af luftbårne forureninger. Styringen kan være automatisk baseret på fx rumfølere eller manuel, hvor det er brugerne, som fungerer som følere og påvirker systemet. I stedet for at alle grupperum i en børnehave ventileres konstant, uanset hvor mange børn, der er i det pågældende grupperum, kan ventilationen indrettes, så de grupperum, hvor der er mange børn, ventileres mere, og de rum, hvor der ikke er børn, ventileres ganske lidt. Herved opnås både et bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

SBi har udarbejdet en vejledning om behovsstyret ventilation i boliger og skoler samt børneinstitutioner.

Dagslys
Arbejdsrum og beboelsesrum skal have vinduer, så de er vel belyste. Vinduerne skal være anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Fx vil et rum med stor dybde, ofte have utilstrækkeligt dagslys. Derfor bør alternative løsninger tages i anvendelse fx ved en ændret planløsning eller bygningsudformning, mulighed for sidevinduer, atrier eller eventuelt ovenlysvinduer.

I nye bygninger er der mulighed for både at opnå et godt indeklima og et lavt energiforbrug, men byggeri kræver omtanke. I det følgende beskrives en række nye muligheder og erfaringer fra nyere byggerier.

Temaet vedrører både boliger, institutioner, skoler og kontorer.

Overophedning
Store vinduespartier mod syd, øst og vest eller ovenlysvinduer kan give et meget betydeligt bidrag til opvarmning af bygninger. Desværre kan de store vinduespartier også medføre stor uønsket varmetilførsel, der kan give anledning til overophedning.

Både i boliger, kontorer, skoler og institutioner er der eksempler på nyere bygninger fra 60'erne og fremefter, hvor der er eller har været massive problemer med overophedning. Selvom problemstillingerne er kendt fra meget byggeri, er det især dokumenteret i forbindelse med lavenergibyggeri, hvor der netop har været fokus på lavt energiforbrug og et godt indeklima. Blandt årsagerne er, at lavenergibyggeri er tæt, velisoleret og typisk med store glasarealer.

Selvom problemstillingen har været kendt, har det ikke forhindret, at løsninger med manglende solafskærmning og mangelfuld mulighed for udluftning er blevet anvendt i nyt lavenergibyggeri i Danmark og i fx Sverige. Problemstillingen er nærmere behandlet under Lavenergibyggeri.

Der findes udmærkede beregningsværktøjer til simulering af temperaturforholdene i et byggeri i drift. Da det samtidig kan være en bekostelig sag at skulle rette op på voldsomme gener efterfølgende, anbefales det, at disse værktøjer benyttes, inden byggeriet er færdigprojekteret.

Solafskærmning
Designfasen er vigtig, således at solafskærmning af vinduerne er med fra start, ligesom der også bør være mulighed for, at der kan anvendes udluftning til at bortventilere overskudsvarmen om sommeren.

Solafskærmende glas kan benyttes til at forebygge gener i kontor- og institutionsbygninger, men solindfald og dagslys reduceres desværre også på tidspunkter, hvor lyset og varmen kunne være udnyttet. Den optimale energimæssige løsning er udvendig, dynamisk solafskærmning. Med dynamisk menes, at solafskærmningen kan aktiveres, når der er behov for det. Yderligere kan der være behov for indvendigt gardin eller lignende for at undgå blænding eller reflekser i EDB skærme.

Belysning
Elforbruget til belysning i kontorer og institutioner kan reduceres ved dagslysstyring og automatiske tænd- sluksystemer. Da dagslyset ikke er konstant og hurtigt aftager med afstanden fra facaden ind gennem bygningen, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele belysningen i zoner, så dagslyset kan udnyttes optimalt. Herved kan varmebidraget fra belysningen holdes nede på tidspunkter, hvor solindfaldet er ved at medføre overtemperaturer i rummet.

Støjgener
Nye bygninger er meget tætte, og derfor er generne fra udefra kommende trafikstøj ofte reduceret mere end i gamle bygninger. Det er positivt, men har også den bivirkning, at støj, der ikke før var generende, nu kan høres. Det betyder fx, at støj fra ventilationsanlæg kan virke mere generende. Derfor bør bygherren stille større krav til støj fra installationer i nye bygninger.

Ventilation af boliger


Ventilation af boliger skal sikre frisk luft samt fjerne forureninger i form af vanddamp, skadelige eller ubehagelige stoffer fra bygningsdele, undergrund og inventar samt bioeffluenter i form af bl.a. vanddamp og CO2 fra personer.

Byggematerialer bør i videst muligt omfang vælges, så de afgiver et begrænset bidrag til forureningen af indeluften. Den største forureningskilde i boliger er sædvanligvis fugt fra personer, husdyr, badning, madlavning og grønne planter. Desuden skal ventilationen hjælpe med at fjerne overskudsvarme fra boligen. Energiforbruget til at opvarme den nødvendige friske luft i vinterperioden er ganske stort, men med varmegenvinding kan dette energiforbrug nedbringes til et minimum.

Enfamiliehuse kan ventileres med naturlig ventilation, hvor friskluft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via aftræk fra køkken og bad. Hertil kommer udluftning via vinduer.

I mange nye huse etableres der mekanisk ventilation med varmegenvinding, så varmetabet ved ventilation om vinteren kan begrænses. Om sommeren er udluftning via vinduer et nødvendigt supplement eller et alternativ. Her er der behov for at bortventilere solvarmen, specielt hvis huset har store vinduespartier mod syd, øst eller vest. De fleste anlæg har mulighed for at bypasse luften, så der ikke varmegenvindes om sommeren, men i stedet køler i det omfang, det er muligt.

I nye etageboliger skal der være mekanisk ventilation med varmegenvinding, men også her er udluftning via vinduer nødvendig om sommeren for at fjerne overskudsvarmen.

Etableres der behovsstyring, kan basisventilationen holdes på et luftskifte på 0,5 gange i timen (eller 0,3 l/s pr. m2). I mange boliger indebærer krav til udsugning fra bl.a. køkken, bad og toilet, at luftskiftet kan være mere end dobbelt så højt. Der findes ingen enkel løsning på automatisk tilpasning af ventilationen i boliger, men beboernes åbning af vinduer, betjening af ventiler til det fri, aktivering af forceret udsugning gennem emhætte i køkkenet eller udsugningen fra badeværelset udgør en del af et behovsstyret ventilationssystem.

Automatisk styring efter fugt er nærliggende, men i praksis problematisk. I en periode på mindst 1 måned om vinteren bør luftfugtigheden holdes under 45 pct. for at modvirke kondensation på bygningsdele, begrænse antallet af husstøvmider og reducere risikoen for skimmelsvampevækst. I sommerperioden er luftfugtigheden ude og inde ofte langt over dette niveau uden problemer. Derfor er det kompliceret at indstille styringen.

Styring efter CO2 er relevant, når mange mennesker er samlet, men det er typisk ikke tilfældet i danske boliger. Styring efter CO2 vil dermed føre til, at ventilationen i en stor del af tiden kører på et for lavt niveau.

Bevægelsesfølere kan med fordel benyttes, hvor det er relevant straks at forøge ventilationen, fx i bade- og WC-rum.

Energistyrelsen har igangsat et projekt med henblik på at finde frem til egnede styringsprincipper for behovsstyring af ventilationen i boliger. Projektet ventes afsluttet i 2013. STATUS PÅ DETTE???

Skoler og institutioner


Nye børneinstitutioner skal have mekanisk ventilation. For skoler kan dette fraviges, men det kræver ekstra bygningsmæssige tiltag som fx et væsentligt større rumvolumen pr. elev samt gode muligheder for udluftning.

Energiforbruget ved naturlig ventilation om vinteren kan være ganske stort, derfor vil de fleste nye skoler også være forsynet med mekanisk ventilation med varmegenvinding. Styret naturlig ventilation har imidlertid den store fordel, at der om sommeren kan fjernes store varmemængder, så overophedning kan minimeres eller undgås.

Hybrid ventilation kombinerer naturlig ventilation og mekanisk ventilation, således at der om sommeren anvendes styret naturlig ventilation til at fjerne uønsket solvarme, og om vinteren kan det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding sikre tilførsel af den nødvendige friskluft uden komfortgener samtidig med, at energiforbruget holdes nede.

Ventilationen kan udføres behovsstyret, hvor indeluftens CO2 er en egnet indikator for indholdet af bioeffluenter og dermed et godt grundlag for automatisk styring af ventilationen.

I mange eksisterende børneinstitutioner og især i skoler er der behov for at forbedre indeklimaet, idet der ofte er problemer med et mangelfuldt luftskifte.

Store centrale systemer kan blive ganske komplekse og sårbare over for svigt af motorspjæld etc. Her kan det være nærliggende at anvende decentrale anlæg i det enkelte klasselokale, hvor en manglende funktion umiddelbart kan konstateres.

Tæthed


Bestemmelserne herom
Kommunen kan stille krav om, at der foretages måling i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed er opfyldt. For bygninger, der opfylder mindstekravene i BR 10, skal der stilles krav i mindst 5 pct. af byggesagerne.

For bygninger, der opføres efter lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020, skal der altid foreligge dokumentation for tætheden.

Kravene til tæthed er, at luftskiftet ikke må overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa: resultatet ved af trykprøvningen består af gennemsnittet af målinger ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m² klimaskærm og for lavenergibygninger 0,3 l/s pr. m².

For lavenergibygning klasse 2015 må luftskiftet ikke overstige 1,0 l/s pr m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

For bygningsklasse 2020 må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal.

Såfremt et firma gennem sin kvalitetskontrol og måling af tæthed ved, at bygningerne har et lavt luftskifte ved trykprøvning og dokumenterer dette efterfølgende, kan firmaet benytte denne tæthed i forbindelse med eftervisning af, at energirammen er overholdt.

Se også temaet om tæthed.

Lavenergibygninger


Når der bygges efter bygningsklasse 2020, er det vigtigt, at der allerede fra byggeriets første faser er fokus på en række forhold af betydning for den endelige bygnings indeklima og komfort.

Der er de seneste år gjort en del erfaringer med lavenergibyggeri. Desværre har ikke alle disse erfaringer været positive. Særligt har der i boliger været problemer med at opnå et godt indeklima. Nogle af disse erfaringer gælder også for andet byggeri, men er der problemer, bliver det typisk tydeligere i lavenergibygninger, fordi højisolerede, tætte bygninger med et lille behov for tilførsel af varme er mere påvirkelige over for fx stort solindfald eller stor intern varmelast. De typiske problemer vedrører:

Brugernes adfærd
Lavenergibygninger bør kunne benyttes af alle kommende brugere. Det betyder, at bygningernes brugere ikke skal udvise en helt bestemt adfærd for at kunne arbejde i eller bo i et lavenergibyggeri. Det er en udfordring, som en del lavenergibygninger endnu ikke kan leve op til.

Temaet om lavenergibygninger indeholder afsnit om:

Litteratur:
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri, Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet, januar 2011,

SP Energiteknik, rapport 2009:28 Lågenergihus och passivhus – vanliga frågaställningar (PDF/2,5 MB) og

SP rapport 2011:26 Erfaringsåterföring från de första passivhuse (PDF/6,4 MB).

Risiko for overophedning


Erfaringerne fra danske boliger bygget som lavenergibyggeri har vist, at der hurtigt opstår problemer med overophedning. Årsagen er typisk store vinduespartier mod syd, øst og vest, med manglende solafskærmning og manglende mulighed for udluftning.

I forbindelse med lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 skal det temiske indeklima dokumenteres gennem en beregning. Temperaturen må ikke overstige 26 °C i mere end 100 timer pr. år og 27 °C i mere end 25 timer pr. år. Bestemmelsen i BR 10 om dokumentation af det beregnede termiske indeklima på solrige dage er med til at afhjælpe problemet med overtemperaturer. Da det ofte er besværligt og dyrt at afhjælpe overophedning i boliger og kontorbyggerier, når byggeriet først er opført, er det afgørende, at der er fokus på problemstillingen med overophedning allerede i designfasen.

Muligheden for aktiv brug af naturlig ventilation bør indgå. Svenske erfaringer fra 10 år gamle passivhuse viser, at der i disse huse er opnået gode erfaringer med at bortventilere overskudsvarme om sommeren. Specielt har ovenlysvinduerne vist sig at være effektive. I de pågældende huse var der ønsker om løsninger, der også kunne hindre problemer med regn. Ligeledes var det ønskeligt med løsninger, der gør det muligt at ventilere naturligt, når boligen står tom eller om natten.

Sådanne ventilationsløsninger bør indtænkes allerede fra designfasen, hvis det ikke samtidig skal give nye problemer med fx indbrudssikring og nedbør.

En anden løsning på at forebygge overophedning er brug af solafskærmning. Ved valg af solafskærmning er der stor variation i type og teknologi, men fælles for de bedste typer er, at afskærmningen bør være udvendig og mobil, da dette giver den mest effektive løsning. Indvendige løsninger kan beskytte personer mod direkte solstråling, men varmen kommer ind i bygningen og kan derfor give problemer med overophedning.

Solafskærmende glas er en tredje mulighed, men herved afskæres både lys og varme også på tidspunkter, hvor lyset og solvarmen kunne være nyttiggjort.

Som det fremgår af eksemplerne vedrørende nybyggeri, betyder nye gode vinduer, at energiforbruget kun forøges ganske lidt ved at orientere en større del af vinduerne fx mod nord, så en bedre fordeling af vinduer efter verdenshjørner kan have en gavnlig indflydelse på indeklimaet både mht. bedre dagslysforhold og det termiske indeklima.

Utilstrækkelig tæthed af klimaskærmen


Klimaskærmens tæthed har stor betydning for energiforbruget i lavenergibyggeri. Kravene i BR 10 er derfor høje, og det kræver en ekstraordinær indsats ved projektering og udførelse at opnå denne tæthed.

Der er derfor krav i BR 10 om fuld dokumentation for, at den krævede tæthed er opnået i lavenergihuse. I praksis kan der imidlertid være sket ændringer i denne tæthed, eller det pågældende firma, der har forestået tæthedsprøvningen, har måske ikke været tilstrækkeligt omhyggelig. Der er således ikke krav om, at firmaet skal være uafhængig af parterne i byggeriet, eller at firmaet skal være omfattet af en af de to frivillige certificeringsordninger for firmaer, der udfører tæthedsprøvning. Rekvirering af en ny test fra et uvildigt firma, der fx er certificeret til at foretage tæthedsmålinger, vil således kunne vise, om fx et forhøjet energiforbrug skyldes, at byggeriet på trods af dokumentationen herfor alligevel ikke overholder tæthedskravet.

Erfaringer fra Sverige viser, at tætheden i 10 år gamle lavenergihuse stadig er intakt. Der er ganske vist sket gennembrydninger af tæthedslaget i forbindelse med installation af paraboler etc. men da byggeriet var forberedt herfor har det ikke medført problemer med tætheden. Opretholdelse af tætheden indebærer dog, at tæthedslister på døre og vinduer med mellemrum skal ses efter.

Opvarmning og ventilation


Ved design af lavenergibyggeri er det ofte meget små mængder energi, der skal tilføres bygningen for at holde den opvarmet i vinterperioden.

Det reducerede varmebehov betyder, at korrekt dimensionering af tekniske installationer og beregning af dimensionsgivende varmetab er mere kritisk.

Det er forkert at dimensionere varmeanlægget, så varmeanlæggets maksimale ydelse kun lige svarer til det beregnede varmetab. Der bør tages højde for behovet for ekstra kapacitet (større effektbehov), når bygningen skal genopvarmes, fx efter en ferie eller en periode, hvor bygningen ikke har været i brug.

For varmeanlæg forsynet fra olie- eller gasfyr kan effekten forøges ved at hæve olie- eller gasfyrets temperatur, så her er manglende muligheder for opvarmning sjældne.

Er varmeforsyningen derimod en varmepumpe, skal der tages højde for, at varmepumpens ydelse falder med faldende udetemperatur for luft/vand varmepumper og faldende jordtemperatur for jordvarmepumper. Tages der ikke højde herfor, må der etableres en ekstra varmeforsyning for at dække behovet på kolde dage. I nogle anlæg installeres elpatroner, der så kan resulterer i et ganske højt elforbrug. 

For varmeanlæg, der forsynes fra fjernvarme, begrænser fjernvarmeværkets fremløbstemperatur mulighederne for at aftage en større effekt.

Uhensigtsmæssig dimensionering fanges ikke ved eftervisning af bygningens energibehov med BE 10.

En del danske og udenlandske lavenergihuse er opført med luftvarme og med huset som en fælles temperaturzone. En sådan løsning opfylder ikke bygningsreglementets bestemmelser om muligheden for individuel temperaturregulering i hvert enkelt rum. Danske, svenske og schweiziske erfaringer har også vist, at løsningen giver en række komfortproblemer med fx kolde badeværelser og kolde nordvendte rum, når der er sol på sydsiden, med mindre dørene står åbne.

Behovsstyring af ventilationen
Bygningsreglementet muliggør styring af ventilationen i boliger og andre bygninger efter behov. I nogle bygninger, fx skoler og børneinstitutioner er behovet veldefineret, og det er let at finde en indikator at styre efter. Her er CO2 velegnet. I boliger er der derimod mere komplekse forhold, hvor fugt ofte er det største problem.

 

 

Dagslysets fordeling i rummene og akustik


Som det fremgår af eksemplerne vedrørende nybyggeri betyder nye gode vinduer, at energiforbruget kun forøges ganske lidt ved at orientere en større del af vinduerne fx mod nord. En bedre fordeling af vinduer efter verdenshjørner kan have en gavnlig indflydelse på indeklimaet både mht. bedre dagslysforhold og det termiske indeklima.

Fordele ved at udnytte dagslyset i bygninger kan både være de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter, og også at energiforbruget til belysning reduceres. Rum med stor dybde kan ofte have utilstrækkelige dagslysforhold. Her kan ændret planløsning, vinduer i flere vægge, atrier eller ovenlys være med til at forbedre forholdene.

Nye vinduesløsninger med tætte vinduer og 3 lag glas samt en tæt klimaskærm indebærer, at udefra kommende støj er nedbragt væsentligt. Det er positivt, men det betyder imidlertid også, at støjkilder inde i huset kan opleves som mere generende. Det gælder fx mekanisk ventilation, hvor et støjniveau, der ellers ikke generer, fordi baggrundsstøjniveauet er højere, nu kan virke generende. Bygningsreglementets mindstekrav svarer til lydklasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger. Det kan derfor være relevant, at bygherren stiller krav om opfyldelse af klasse B eller A med hensyn til støj fra installationer.


Energiforsyning og ventilation


Fjernvarme
Tidligere blev fjernvarmeinstallationer i mindre bygninger under 300 m2 næsten altid udført uden automatisk regulering af varmeinstallationen efter varmebehovet. Til brug for den nye varmenorm har SBi udarbejdet en analyse, der viser, at automatik på eksisterende små fjernvarmeinstallationer er endog meget rentabelt. Det samme gælder for nybyggeri, der på trods af det lave energibehov også har fordel af, at det ukontrollerede varmetab fra rørnettet minimeres.

Varmepumper
For luft/vand og væske/vand varmepumper indeholder bygningsreglementet en række krav baseret på en normeffektfaktor beregnet af producenten. For varmepumper, der fremover optages på Energistyrelsens liste over varmepumper, skal denne normeffektfaktor dokumenteres gennem prøvning foretaget på et akkrediteret laboratorium.

For luft/luft varmepumper gælder, at de skal opfylde klasse A i opvarmningstilstand.

Den europæiske standardiseringsorganisation CEN har ultimo 2011 vedtaget standarden DS/EN 14825 Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og -afkøling - Prøvning og vurdering under dellast. Standarden muliggør oplysninger om varmepumpers ydelse baseret på prøvning og beregning af en SCOP-værdi (seasonal coefficient of performance). Denne værdi er ligesom normeffektfaktoren et udtryk for varmepumpens energieffektivitet på årsbasis. På baggrund af en række afprøvninger er det muligt at sidestille krav baseret på normeffektfaktormetoden med SCOP-værdier gange en faktor. Derfor er bestemmelserne i BR 10 suppleret med muligheden for at deklarere ydelsen på baggrund af SCOP-værdier (gange faktor) på linje med normeffektfaktoren.

Den europæiske standard muliggør deklaration af varmepumper efter 3 forskellige klimazoner. ”Average”, der gælder for Strasbourg, er ikke så forskellig fra danske forhold, hvorfor de kommende SCOP-værdier i BR 10 vil blive baseret herpå.

Udeluft gennem kanaler i jord


I en del nybygninger i Danmark og udlandet føres udeluften til ventilationen gennem kanaler anbragt i jorden. Formålet hermed er at forvarme luften om vinteren og køle luften om sommeren, hvilket kan mindske energiforbruget til opvarmning og køling. Specielt kan det mindske risikoen for isdannelse i ventilationsanlæggets varmegenvindingsanlæg om vinteren

Med kanaler ført i jord er der imidlertid også en risiko for, at vanddamp kondenserer i kanalen. Desuden kan der være risiko for indtrængning af grundvand eller med uheldig udformning af luftindtag også af nedbør. Med vand i kanalen er der mulighed for vækst af skimmelsvamp. Risikoen for kondens findes især om sommeren og efteråret, hvor varm fugtig luft kondenserer i jordkanalen. Den forurenede udeluft føres hermed ind som friskluft i bygningen. Tyske anvisninger indeholder derfor beskrivelse af løsninger med fald og afløb til brønde.

SBi har for Energistyrelsen foretaget en undersøgelse af forekomsten af mikrobiel vækst i 7 tilfældigt udvalgte anlæg med jordrør. Alle 7 anlæg har drænbrønde. Undersøgelsen omfatter 3 skoler, et medborgerhus, en børneinstitution, et etageboligbyggeri og et parcelhus. Den mikrobielle undersøgelse omfatter aftryk på dyrkningsplader, som efterfølgende er behandlet på svampelaboratoriet på Teknologisk Institut. Som det fremgår af rapporten, forekommer mikrobiel vækst med forskellige skimmelsvampe, hvoraf nogle er problematiske for indeklimaet i 6 ud af 7 installationer. I den 7. bygning, hvor der er registreret almindelig forekomst af skimmelsvampe fra støv, giver udformningen af luftindtag imidlertid formodning om, at problemer let kan opstå, idet regn og sne samt diverse nedfald frit kan samles i kanalen.

Alle de 7 undersøgte anlæg viste sig på afgørende punkter – efter SBi’s og Energistyrelsens opfattelse - at være udført i strid med gældende byggebestemmelser i BR 10 og DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Det gælder først og fremmest muligheden for inspektion og rensning af jordrør, placering og udformning af luftindtag, så der ikke sker forurening af den friske luft og mangelfuld filtrering.

På denne baggrund vil Energistyrelsen advare mod anvendelsen af jordrør og opfordre til, at der benyttes andre principper, fx vil den samme effekt kunne opnås med en væskefyldt jordslange og en forvarmeflade i ventilationsanlægget.

Beregningseksempler


Der er udført beregninger på hvorledes nybyggeri kan overholde energikravene via en række eksempler. Udgangspunktet i eksemplerne er et basishus, hvor der sker en opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen.

Med den hensigt at reducere energibehovet, belyses forskellige løsninger til klimaskærm med isoleringsniveau, forskellige vinduesløsninger og bygningens design (herunder orientering, udformning og skygger). Derudover behandles ventilation, betydningen af god tæthed samt forskellige muligheder for implementering af vedvarende energiforsyning.

De forskellige valg sammensættes i pakkeløsninger, der tilsammen gør det muligt at opfylde energirammen med de forskellige varmeforsyninger (fjernvarme, naturgas og varmepumpe).

Udover at opfylde bygningsreglementets krav til BR 15 bygninger gennemføres der også forskellige forbedringer, så bygningerne kan opfylde kravene til Bygningsklasse 2020.

Eksemplerne på nye bygninger omfatter et fritliggende enfamiliehus, et rækkehus, en etageejendom og et kontorhus. De kan alle findes i menuen til venstre.

Nyt enfamiliehus (eksempel)


Nybyg_Enfamiliehus

Nybyg_Parcelhus_Plan

Huset er på 149,6 m² og består af stue, alrum, 4 værelser, køkken, bryggers og 2 baderum. Huset på billedet illustrerer hustypen, men er ikke helt identisk med det hus, der er regnet på og som er vist i grundplanen.

BR 15 basishus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For huset på 149,6 m² bliver det 36,7 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 4,0 W/m².

Bygningsklasse 2020 basishus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 20 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 3,7 W/m².

BR 15 basishus


Energirammen kan opfyldes via mange varianter af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 15.

Loftet har en U-værdi på 0,10 W/m² K, som normalt kan opnås med 350 mm isolering. Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,14 W/m² K. Ydervægsfundamenter er med 2 skifter letklinkerblokke med isoleret kerne på ca. 100 mm og et linjetab på 0,13 W/m K. Terrændækket har en U-værdi på 0,08 W/m² K svarende til 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag, alternativt 900 mm letklinker eller kombination af disse. Skillevægge er i letbeton.

Vinduer har energimærke B. Større glasfelter er opdelt med vandret og lodret post.

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte vinduer og på stuevinduet i østgavlen, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Der er naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt emhætte i køkken.

Udluftningsmulighederne om sommeren er forbedret for at kunne opnå et typisk luftskifte på 8 h-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er stuen.

Der er gulvvarme i alle rum. For at begrænse varmetilførsel til rum, der ikke altid har behov for varme, er fordelingsrør til varme og varmt vand trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket.

Cirkulationspumpen er en A-pumpe. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452.

Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe. Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 ⁰C udetemperatur og 45 ⁰C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Energirammen er 36,7 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. Basishuset og manko i forhold til energirammen

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7 + 12,0
Basishus med naturgas 58,3 1,2 0,0 61,3 + 24,6
Basishus med varmepumpe 0,0 19,8 0,0 49,6 + 12,9

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering er forøget med 50 mm til 400 mm med U-værdi 0,09 W/m² K

Ydervæg med 400 mm isolering i en træskelet konstruktion med U-værdi 0,11 W/m² K. Dette ændrer også husets termiske kapacitet mod det lettere. Derfor er udluftningsmulighederne om sommeren samtidig forøget til et typisk luftskifte på 10 h-1 på de varmeste dage.

Fundamenter med tykkere midterisolering og en ekstra letklinkerblok.

Tabel 2. Basishuset forbedret med en række isoleringstiltag

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7
Enkelttiltag
hver for sig:
Loft med U-værdi 0,09 W/m² K 57,6 0,8 0,0 48,0 - 0,7
Let ydervæg med U-værdi 0,11 W/m² K 56,9 0,8 0,0 47,5 - 1,2
Fundamenter med linjetab 0,10 W/m K 57,2 0,8 0,0 47,8 - 0,9

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishuset med en række vinduesændringer

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7
Enkelttiltag
hver for sig:
+ 3,8 m² glasparti mod nord 59,4 0,8 0,0 49,5 + 0,8
+ 3,8 m² glasparti mod syd 57,7 0,8 0,0 48,1 - 0,6
Vinduer med energimærke A 55,6 0,8 0,0 46,5 - 2,2
I forbindelse med udvidelse af vinduesarealet mod syd er udluftningsmulighederne om sommeren samtidig forøget til et typisk luftskifte på 10 h-1 på de varmeste dage.

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering samt udformning og varmekapacitet. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Orientering

Tabel 4. Basishuset med forskellig orientering af facader

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° med uret. Havefacade mod SV 58,9 0,8 0,0 49,1 + 0,4
Drejet 90° med uret. Havefacade mod vest 60,1 0,8 0,0 50,1 + 1,4
Drejet 135° med uret. Havefacade mod NV 60,4 0,8 0,0 50,3 + 1,6
Drejet 180° med uret. Havefacade mod nord 60,5 0,8 0,0 50,4 + 1,7

I forbindelse med orientering af havefacaden med SV eller Vest er udluftningsmulighederne om sommeren samtidig forøget til et typisk luftskifte på 10 h-1 på de varmeste dage.

Udformning og varmekapacitet

Husets energiforbrug og indeklima afhænger meget af udformning og valg af materialer. Nedenfor er dette belyst ved hjælp af eksempler. Mange typehuse har løsninger med større rumhøjde ved, at loftet følger taghældningen, loft til kip. Andre har huse uden udhæng.

I eksemplerne er overophedningen søgt imødegået ved, at der skabes mulighed for en forbedring af udluftningsforholdene om sommeren, så der på de varmeste dage opnås mere udluftning.

Tabel 5. Konsekvenser af ændret udformning og varmekapacitet

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7
Enkelttiltag
hver for sig:
Lette konstruktioner 59,5 0,8 0,0 49,7 + 1,0
Uden udhæng 55,6 0,8 0,0 46,4 - 2,3
Loft til kip 59,2 0,8 0,0 49,4 + 0,7

I forbindelse med lette konstruktioner eller uden udhæng er udluftningsmulighederne om sommeren samtidig forøget til et typisk luftskifte på 12 h-1 på de varmeste dage.

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset udstyres med et energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 50 liter/sek. konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 45 liter/sek. konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 85 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 800 J/m³. Der er elvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Huset udstyres med et ekstra energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 50 liter/sek. konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 45 liter/sek. konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 90 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 700 J/m³. Der er vandvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Huset har ekstra energieffektiv mekanisk ventilation. Huset er desuden udført med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til en volumenstrøm på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 6. Basishuset med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7
Enkelttiltag
hver for sig:
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation 42,3 4,0 0,0 43,8 - 4,9
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation og vandvarmeflade 43,4 2,8 0,0 41,9 - 6,8
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation 42,3 2,6 0,0 40,3 - 8,4
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation og ekstra tæt klimaskærm 39,6 2,6 0,0 38,1 - 10,6

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyning og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 15 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger på taget, rejst på stativ til 45° hældning, og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 7. Basishuset med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7
Enkelttiltag
hver for sig:
15 m² solcelleanlæg 58,4 - 9,2 0,0 23,7 - 25,0

Tabel 8. Basishuset med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 58,3 1,2 0,0 61,7
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 46,1 2,5 0,0 52,5 - 9,2
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 42,6 2,2 0,0 48,1 - 13,6

Varmepumpe

Forbedret varmepumpe via bl.a. omdrejningstalsregulering med frekvensomformer.

Tabel 9. Basishuset med bedre varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 19,8 0,0 49,6
Enkelttiltag
hver for sig:
Omdrejningstalsreguleret varmepumpe 0,0 18,0 0,0 45,0 - 4,6

Opfyldelse af BR 15


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,8 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 2,5 for el.

Energirammen er 36,7 kWh/m² pr. år.

Tabel 10. Eksempler på hvordan energirammen for BR 15 kan opfyldes med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 58,4 0,8 0,0 48,7
Pakkeløsninger:
Ekstra energieffektiv bal. mek. vent., ekstra loftisolering, ekstra tæt klimaskærm og bedre fundamenter 37,9 2,6 0,0 36,7 - 12,0

Tabel 11. Eksempler på hvordan energirammen for BR 15 kan opfyldes med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 58,3 1,2 0,0 61,3
Pakkeløsninger:
Ekstra energieffektiv bal. mek. vent., ekstra tæt klimaskærm samt solvarme til rumopvarmning og varmt vand 25,4 3,9 0,0 35,2 - 26,1

Tabel 12. Eksempler på hvordan energirammen for BR 15 kan opfyldes med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 19,8 0,0 49,6
Pakkeløsninger:
Ekstra energieffektiv bal. mek. vent., ekstra loftsisolering, ekstra tæt klimaskærm og omdrejningstalsreguleret varmepumpe 0,0 14,6 0,0 36,5 - 13,1
15 m² solcelleanlæg 0,0 9,8 0,0 24,6 - 25,0

Bygningsklasse 2020 basishus


Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for bygningsklasse 2020.

Loftet isoleres med 400 mm isolering, svarende til en U-værdi på 0,09 W/m² K. Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,14 W/m² K. Ydervægsfundamenter er med 2 skifter letklinkerblokke med isoleret kerne og et linjetab på 0,13 W/m K. Terrændækket har en U-værdi på 0,08 W/m² K svarende til 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag, alternativt 900 mm letklinker eller kombination af disse.

Vinduer har energimærke A. Større glasfelter er opdelt med vandret og lodret post.

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte vinduer og på stuevinduet i østgavlen, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Udluftningsmulighederne om sommeren er forbedret ift. 2015 basishuset for at kunne opnå et typisk luftskifte på 10 h-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er stuen.

Energirammen er 20 kWh/m² pr. år.

Tabel 13. Basis 2020 med beregning af manko afhængig af forsyningsform

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 54,8 0,8 0,0 34,3 + 14,3
Basishus med naturgas 54,9 1,2 0,0 57,0 + 37,0
Basishus med varmepumpe 0,0 18,7 0,0 33,7 + 13,7

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 14. Isoleringstiltag, der nedbringer energibehovet.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 54,8 0,8 0,0 34,3
Enkelttiltag hver for sig:
Let ydervæg med U-værdi 0,11 W/m² K 53,2 0,8 0,0 33,4 - 0,9
Fundamenter med linjetab 0,10 W/m² K 53,6 0,8 0,0 33,6 - 0,7

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

A+ vinduer antages at have en Eref > 15 kWh m² pr. år.

Tabel 15. Eksempler på betydningen af ændring af vinduesarealer

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 54,8 0,8 0,0 34,3
Enkelttiltag hver for sig:
+ 3,8 m² glasparti mod nord 55,3 0,8 0,0 34,6 + 0,3
+ 3,8 m² glasparti mod syd 55,0 0,8 0,0 34,4 + 0,1
Vinduer med store glasfelter 53,4 0,8 0,0 33,5 - 0,8
A+ vinduer 51,6 0,8 0,0 32,3 - 2,0

Design


For bygningsklasse 2020 er der ikke foretaget undersøgelser med hverken orientering af facader eller udformning og varmekapacitet.

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 16. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 54,8 0,8 0,0 34,6
Enkelttiltag hver for sig:
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation 36,4 4,0 0,0 29,0 - 5,6
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation og vandvarmeflade 37,6 2,8 0,0 27,6 - 7,0
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation 36,4 2,6 0,0 26,5 - 8,1
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation. Indblæsningsventilator stoppes ved høj udetemperatur 36,4 1,9 0,0 25,2 - 9,4

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyninger og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 8 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger på taget, rejst på stativ til 45° hældning, og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 17. Basishuset med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 54,8 0,8 0,0 34,6
Enkelttiltag
hver for sig:
8 m² solcelleanlæg 54,8 - 5,1 0,0 23,6 - 11,0

Tabel 18. Basishuset med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 54,9 1,2 0,0 57,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 42,6 2,2 0,0 46,6 - 10,4
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 40,1 1,9 0,0 43,6 - 13,4

Opfyldelse af bygningsklasse 2020


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,6 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 1,8 for el.

Energirammen er 20 kWh/m² pr. år.

Tabel 19. Eksempler på hvordan energirammen for bygningsklasse 2020 kan opfyldes med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 54,8 0,8 0,0 34,6
Pakkeløsninger:
Energieffektiv bal. mek. vent., A+ vinduer og 8 m² solceller 34,0 - 2,0 0,0 16,8 - 17,8
Ekstra energieffektiv bal. mek. vent., let ydervæg med U-værdi 0,11 W/m² K, fundamenter med linjetab 0,10 W/m K, + 3,8 m² glasparti mod syd og 5 m² solceller. 33,8 - 1,2 0,0 18,2 - 16,4

Tabel 20. Eksempler på hvordan energirammen for bygningsklasse 2020 kan opfyldes med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 54,9 1,2 0,0 57,0
Pakkeløsninger:
Ekstra energieffektiv bal. mek. vent., A+ vinduer, solvarme til rumopvarmning og varmt vand, fundamenter med linjetab 0,10 W/m K og 5 m² solceller 20,2 - 0,7 0,0 19,0 - 38,0

Tabel 21. Eksempler på hvordan energirammen for bygningsklasse 2020 kan opfyldes med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 18,7 0,0 33,7
Pakkeløsninger:
Energieffektiv bal. mek. vent. og 8 m² solceller 0,0 10,2 0,0 18,3 - 15,4
12 m² solcelleanlæg 0,0 9,8 0,0 17,7 - 16,0

Nyt rækkehus (eksempel)


Nybyg_Raekkehus_1

Nybyg_Raekkehus

Nybyg_Raekkehus_Plan

Der er 10 ens huse i rækken, hver med et etageareal på 132,1 m². Husene er i 1½-plan med stue, alrum, køkken, bryggers og et badeværelse i stueetagen samt tre værelser og badeværelse på 1.sal. Rækkehusene på billedet viser hustypen, men billedet er ikke helt identisk med det hus, der er regnet på, og som er vist på plantegningen.

BR 15 basisrækkehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For husene på 132,1 m² bliver det 37,6 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 5,0 W/m².

Bygningsklasse 2020 basisrækkehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 20 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 4,7 W/m².

BR 15 basisrækkehus


Energirammen kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 15.

Loftet har en U-værdi på 0,10 W/m² K, som normalt kan opnås med 350 mm isolering. Skråvæggene har en U-værdi på 0,19 W/m² K, som normalt kan opnås med 200 mm isolering. Trempelvæggene har en U-værdi på 0,18 W/m² K, som normalt kan opnås med 250 mm isolering. Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,17 W/m² K i facaderne. I gavlene er der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt, som giver en U-værdi på 0,13 W/m² K. Skillevægge er i letbeton. Ydervægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke med isoleret kerne og et linjetab på 0,13 W/m K. Skillevægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke. Terrændækket inklusive skillevægsfundamenterne har en U-værdi på 0,10 W/m² K svarende til 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag, alternativt 900 mm letklinker eller kombination af disse.

Vinduer har energimærke B.

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte ovenlysvinduer, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Der er naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt almindelig emhætte i køkken. Udluftningsmulighederne om sommeren er på et niveau så der kan opnås et luftskifte på 7 h-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er det store værelse på 1. sal.

Der er gulvvarme i alle rum. For at begrænse varmetilførsel til rum, der ikke altid har behov for varme, er fordelingsrør til varme og varmt vand trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket. Cirkulationspumpen er en A-pumpe. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452.

Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe.

Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 °C udetemperatur og 45 °C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Energirammen er 37,6 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. Basishuset BR 15 og manko i forhold til energirammen

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2 + 4,6
Basishus med naturgas 52,8 1,2 0,0 55,9 + 18,3
Basishus med varmepumpe 0 16,4 0 40,9 + 3,3

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering forøges med 50 mm til 400 mm og U-værdi 0,09 W/m² K.

Skråvæggens isolering forøges med 50 mm til 250 mm og U-værdi 0,15 W/m² K. Trempelvæggens isolering forøges med 50 mm til 300 mm og U-værdi 0,15 W/m² K. Ydervæggens isolering forøges med 50 mm til 300 mm U-værdi 0,15 W/m² K. Gavlenes isolering er forøget med 50 mm til 300 mm og U-værdi 0,11 W/m² K.

Tabel 2. Basishus BR 15 forbedret med en række isoleringstiltag

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2
Enkelttiltag
hver for sig:
Loft med U-værdi 0,09 W/m² K 50,9 0,5 0,0 42,0 - 0,2
Skråvægge med U-værdi 0,15 W/m² K 50,3 0,5 0,0 41,6 - 0,6
Trempelvægge med U-værdi 0,15 W/m² K 50,7 0,5 0,0 41,9 - 0,3
Ydervæg i facade med U-værdi 0,15 W/m² K 50,8 0,5 0,0 41,9 - 0,3
Ydervæg i gavle med U-værdi 0,11 W/m² K 51,0 0,5 0,0 42,1 - 0,1

Det ses, at det lille overfladeareal i det kompakte rækkehus medfører en beskeden besparelse ved at forbedre klimaskærmens isolering.

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishus BR 15 forbedret med A-mærkede vinduer

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2
Enkelttiltag
hver for sig:
Vinduer med energimærke A 50,1 0,5 0,0 41,4 - 0,8

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering og skygger. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 4. Indflydelsen af husets orientering på energibehovet

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° med uret. Havefacade mod SV 51,9 0,5 0,0 42,8 + 0,6
Drejet 90° med uret. Havefacade mod vest 52,8 0,5 0,0 43,6 + 1,4
Drejet 135° med uret. Havefacade mod NV 52,1 0,5 0,0 43,0 + 0,8
Drejet 180° med uret. Havefacade mod nord 51,3 0,5 0,0 42,4 + 0,2

Nedenfor vises betydningen af skygge fra omgivelserne, helt omkranset af beplantning, svarende til en horisontvinkel til toppen af beplantningen på 25° i alle retninger, eller helt omkranset af høje træer, svarende til en horisontvinkel til trætoppene på 45° i alle retninger.

Tabel 5. Betydningen af træer eller anden form for skygge, fx fra omliggende bebyggelse

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2
Enkelttiltag
hver for sig:
Omkranset af beplantning 53,0 0,5 0,0 43,8 + 1,6
Omkranset af høje træer 55,5 0,6 0,0 45,8 + 3,6

Sammenlignet med tabel 3 ses det, at skygger har mindre indflydelse på energibehovet end i det oprindelige hus.

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset udstyres med et balanceret mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 40 liter/s konstant. Anlægget opfylder netop minimumskravene i bygningsreglementet. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 1.000 J/m³. Der er elvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Som ovenfor, men med vandvarmeflade indstillet på 18 °C.

Huset udstyres med et ekstra energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 40 liter/s konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 85 %. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 800 J/m³. Der er elvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Huset har energieffektiv mekanisk ventilation. Huset er desuden udført med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til et luftskifte på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 6. Basishus BR 15 med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2
Enkelttiltag
hver for sig:
Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og el-varmeflade 36,4 5,6 0,0 43,2 + 1,0
Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og vandvarmeflade 39,0 3,1 0,0 38,9 - 3,3
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation 36,4 3,7 0,0 38,3 - 3,9
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation og ekstra tæt klimaskærm 33,8 3,7 0,0 36,2 - 6,0

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyninger og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 25 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter. Elforbruget til bygningsdrift på årsbasis kan ikke være negativt. På månedsbasis kan elforbrug til bygningsdrift og apparater medregnes, større elproduktion betragtes som solgt til elselskabet uden at vedrøre bygningens energimæssige standard.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 7. Basishus BR 15 med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2
Enkelttiltag
hver for sig:
25 m² solcelleanlæg 51,1 -1,7 0,0 36,7 - 5,5

Tabel 8. Basishus BR 15 med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 50,8 1,3 0,0 54,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 37,9 2,4 0,0 44,0 - 10,0
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 35,7 2,1 0,0 40,9 - 13,1

Varmepumpe

Forbedret varmepumpe via bl.a. omdrejningstalsregulering.

Tabel 9. Basishus BR 15 med bedre varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 16,4 0,0 41,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Omdrejningstalsreguleret varmepumpe 0,0 15,0 0,0 37,5 - 3,5

Opfyldelse af BR 15


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,8 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 2,5 for el.

Energirammen er 37,6 kWh/m² pr. år.

Tabel 10. BR 15 rækkehus med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,1 0,5 0,0 42,2
Pakkeløsninger:
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation og ekstra tæt klimaskærm 33,8 3,7 0,0 36,2 - 6,0

Tabel 11. BR 15 rækkehus med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 52,8 1,2 0,0 55,9
Pakkeløsninger:
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation samt solvarme til rumopvarmning og varmt vand. 21,8 5,2 0,0 34,8 - 21,1

Tabel 12. BR 15 rækkehus med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 16,4 0,0 41,0
Pakkeløsninger:
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation. 0,0 15,0 0,0 37,4 - 3,6
Omdrejningstalsreguleret varmepumpe 0,0 15,0 0,0 37,5 - 3,5
20 m2 solcelleanlæg 0,0 14,6 0,0 36,6 - 4,4

Bygningsklasse 2020 basisrækkehus


Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for bygningsklasse 2020.

Loftet isoleres med 350 mm isolering og U-værdi på 0,10 W/m² K.

Skråvæggene har 250 mm isolering og en U-værdi på 0,15 W/m² K.

Trempelvæggene har 300 mm isolering og en U-værdi på 0,15 W/m² K.

Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, med en U-værdi på 0,17 W/m² K. Der er tunge gavle med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og en U-værdi på 0,13 W/m² K. Ydervægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke med isoleret kerne og et linjetab på 0,13 W/m K. Skillevægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke.

Terrændækket har 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag og en U-værdi på 0,10 W/m² K.

Facadevinduer har energimærke A. Ovenlysvinduer har Eref bedre end + 10 kWh/m².

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte vinduer i taget, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Udluftningsmulighederne om sommeren er forbedret ift. BR 15 basishuset for at kunne opnår et typisk luftskifte på 7 h-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er det store værelse på 1. sal.

Energirammen er 20 kWh/m² pr. år.

Tabel 13. Bygningsklasse 2020 basisrækkehus med beregning af manko afhængig af forsyningsform

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 49,0 0,5 0,0 30,3 + 10,3
Basishus med naturgas 50,8 1,2 0,0 53,0 + 33,0
Basishus med varmepumpe 0,0 15,7 0,0 28,3 + 8,3

Isolering


Der er ikke undersøgt løsninger til isolering. Det er vurderet, at bygningen med løsningerne i basishuset allerede har en energieffektiv klimaskærm.

Vinduesløsninger


Der er ikke undersøgt vinduesløsninger. Det er vurderet, at bygningen med løsningerne i basishuset allerede har en energieffektiv vinduesløsning.

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering og skygger. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Orientering

Tabel 14. Indflydelsen af husets orientering på energibehovet

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 49,0 0,5 0,0 30,3
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° med uret. Havefacade mod SV 49,8 0,5 0,0 30,8 + 0,5
Drejet 90° med uret. Havefacade mod vest 50,7 0,5 0,0 31,4 + 1,1
Drejet 135° med uret. Havefacade mod NV 50,0 0,5 0,0 31,0 + 0,7
Drejet 180° med uret. Havefacade mod nord 49,3 0,5 0,0 30,5 + 0,2

Sammenlignet med tabel 4 ses det, at energiforbruget i en højisoleret bygning, hvor der ikke er overophedning, ikke er særligt følsomt over for en gunstig facadeorientering.

Skygger

Nedenfor vises betydningen af skygge fra omgivelserne, helt omkranset af beplantning, svarende til en horisontvinkel til toppen af beplantningen på 25° i alle retninger, eller helt omkranset af høje træer, svarende til en horisontvinkel til trætoppene på 45° i alle retninger.

Tabel 15. Betydningen af skygger for beplantning eller fx omliggende bygninger

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 49,0 0,5 0,0 30,3
Enkelttiltag
hver for sig:
Omkranset af beplantning 50,9 0,5 0,0 31,5 + 1,2
Omkranset af høje træer 53,2 0,5 0,0 32,9 + 2,6

Skygger har ligeledes mindre indflydelse på energibehovet i et højisoleret byggeri fremgår det ved sammenligning med tabel 5.

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset udstyres med et energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken, badeværelse og toilet er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i beboelsesrum er på samlet 40 liter/s konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 85 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 800 J/m³. Der er elvarmeflade med en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Som ovenfor men med vandvarmeflade.

Huset udstyres med et ekstra energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken, badeværelse og toilet er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i beboelsesrum er på samlet 40 liter/s konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 90 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL er 700 J/m³. Der er vandvarmeflade med en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C

Som ovenfor, men hybridløsning med stop af indblæsningsventilator ved høj udetemperatur og naturlig ventilation.

Tabel 16. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 49,0 0,5 0,0 30,3
Enkelttiltag
hver for sig:
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation og el-varmeflade 31,7 3,7 0,0 25,6 - 4,7
Energieffektiv balanceret mekanisk ventilation og vandvarmeflade 32,9 2,5 0,0 24,3 - 6,0
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation 31,7 2,3 0,0 23,1 - 7,2
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation. Indblæsningsventilator stoppes ved høj udetemperatur 31,7 1,5 0,0 21,7 - 8,6

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyninger og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 25 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter. Elforbruget til bygningsdrift på årsbasis kan ikke være negativt. På månedsbasis kan elforbrug til bygningsdrift og apparater medregnes, større elproduktion betragtes som solgt til elselskabet uden at vedrøre bygningens energimæssige standard.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 17. Bygningsklasse 2020 basisrækkehus med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 49,0 0,5 0,0 30,3
Enkelttiltag
hver for sig:
25 m² solcelleanlæg 49,0 -3,9 0,0 22,4 - 7,9

Tabel 18. Bygningsklasse 2020 basisrækkehus med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 50,8 1,2 0,0 53,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 35,8 2,4 0,0 40,2 - 12,8
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 33,8 2,1 0,0 37,5 - 15,5

Varmepumpe

Forbedret varmepumpe via bl.a. omdrejningstalsregulering.

Tabel 19. Bygningsklasse 2020 basisrækkehus med bedre varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 15,7 0,0 28,3
Enkelttiltag
hver for sig:
Omdrejningstalsreguleret varmepumpe 0,0 14,4 0,0 26,0 - 2,3

Opfyldelse af bygningsklasse 2020


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,6 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 1,8 for el.

Energirammen er 20 kWh/m2 pr. år.

Tabel 20. Bygningsklasse 2020 rækkehus med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 49,0 0,5 0,0 30,3
Pakkeløsninger:
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation samt 20 m² solcelleanlæg 31,7 0,5 0,0 19,9 - 10,4

Tabel 21. Bygningsklasse 2020 rækkehus med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 50,8 1,2 0,0 53,0
Pakkeløsninger:
Ekstra energieffektiv bal. mek. vent., solvarme til rumopvarmning og varmt vand samt 20 m² solcelleanlæg 17,6 1,3 0,0 19,9 - 33,1

Tabel 22. Bygningsklasse 2020 rækkehus med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 15,7 0,0 28,3
Pakkeløsninger:
Ekstra energieffektiv balanceret mekanisk ventilation samt 15 m² solcelleanlæg 0 10,8 0,0 19,4 - 8,9
60 m² solcelleanlæg 0 10,4 0,0 18,8 - 9,5

Nyt etagehus (eksempel)


Nybyg_Etagebyggeri_1

Nybyg_Etagebyggeri_2

Nybyg_Etageboliger_Plan

Etagehuset er en ejendom i 3 etager med et opvarmet etageareal på1080 m², hvor hver etage er på 360 m². Der er 6 små lejligheder på 66 m² og 6 store lejligheder på hver 91 m². Der er 22,5 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet i lejlighederne er mod syd. Der er store glaspartier i trapperummene mod nord. Etagehuset på billederne er et eksempel på hustypen, men er ikke helt identisk med det etagehus, der er regnet på, og som er vist på plantegningen.

BR 15 basisetagehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 30 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For huset på 1.080 m² bliver det 30,9 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 6,0 W/m².

Bygningsklasse 2020 basisetagehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 20 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 5,7 W/m².

BR 15 basisetagehus


Energirammen kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 15.
Loftet har en U-værdi på 0,12 W/m² K, som normalt kan opnås med 300 mm isolering. Der er tunge ydervægge med beton indvendigt, 150 mm isolering, tegl udvendigt samt monteringsbeslag og indklædning i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,23 W/m² K. Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m², som normalt kan opnås med 100 mm isolering. Skillevægge er i beton.

Vinduer har energimærke B.

Der er mekanisk ventilation med udsugning fra køkken og badeværelse, indblæsning i beboelsesrummene og varmegenvinding med en virkningsgrad på 70 % samt effektiv automatisk afisning. Luftstrømmen er 35 l/s pr. lejlighed, svarende til 0,53 l/s pr. m² i de små lejligheder og 0,38 l/s pr. m² i de store lejligheder. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 1.800 J/m³.
Lejlighederne opvarmes med radiatorer. Varmeforsyning og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder. Der er vandret fordeling med rør på langs af kælderen og fire sæt lodrette stigstrenge. Cirkulationen på det varme brugsvand slutter i lejlighederne på 1. sal. Cirkulationspumper er A-pumper. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452.
Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe. Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 °C udetemperatur og 45 °C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Udluftningsmulighederne om sommeren er indrettet så der kan opnås et luftskifte på 5 h-1 på de varmeste dage i huset og især det mest kritiske rum, som er stuen. Naturlig ventilation og solafskærmning er enkle og gode muligheder, der kan reducere overophedning, så mekanisk køling undgås.

Energirammen er 30,9 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. Basishuset og manko i forhold til energirammen

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4 + 27,5
Basishus med naturgas 51,5 7,2 0,0 69,4 + 38,5
Basishus med varmepumpe 0,0 25,0 0,0 62,4 + 31,5

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering forøges med 100 mm til 400 mm og U-værdi 0,09 W/m² K.

Ydervæggens isolering forøges med 40 mm til 190 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,18 W/m² K.

Ydervæggens isolering forøges med 100 mm til 250 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,14 W/m² K.

Tabel 2. Basishuset forbedret med en række isoleringstiltag

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Loft med U-værdi 0,09 W/m² K 50,9 6,8 0,0 57,8 - 0,6
Ydervæg med U-værdi 0,18 W/m² K 49,7 6,8 0,0 56,8 - 1,6
Ydervæg med U-værdi 0,14 W/m² K 48,1 6,8 0,0 55,6 - 2,8

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishuset med en række vinduesløsninger.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
+ 3,0 m² glasparti mod nord pr. lejlighed 52,9 6,8 0,0 59,4 + 1,0
+ 3,0 m² glasparti mod syd pr. lejlighed 50,9 6,8 0,0 57,8 - 0,6
3,0 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed 49,9 6,8 0,0 56,9 - 1,5
Vinduer med energimærke A 48,7 6,8 0,0 56,0 - 2,4

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 4. Basishuset med forskellig orientering af facader

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° med uret. Altanfacade mod SV 52,4 6,8 0,0 59,0 + 0,6
Drejet 90° med uret. Altanfacade mod vest 52,5 6,8 0,0 59,1 + 0,7
Drejet 135° med uret. Altanfacade mod NV 50,1 6,8 0,0 57,1 - 1,3
Drejet 180° med uret. Altanfacade mod nord 48,4 6,8 0,0 55,8 - 2,6

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad er forbedret til 80 %.

Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er reduceret til 1.500 J/m³.

Huset udføres med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til et luftskifte på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 5. Basishuset med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Varmegenvinding 80 % 47,4 6,8 0,0 55,0 - 3,4
SEL 1.500 J/m³ 51,6 5,8 0,0 55,9 - 2,5
Ekstra tæt klimaskærm 49,3 6,8 0,0 56,5 - 1,9
Varmegenvinding 80 %, SEL 1.500 J/m³ samt ekstra tæt klimaskærm 45,0 5,8 0,0 50,6 - 7,8

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til brug af solenergi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

50 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter. Elforbruget til bygningsdrift på årsbasis kan ikke være negativt. På månedsbasis kan elforbrug til bygningsdrift og apparater medregnes, større elproduktion betragtes som solgt til elselskabet uden at vedrøre bygningens energimæssige standard.

Solvarmeanlæg til varmt vand med 40 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 80 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 6. Basishuset med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
50 m² solcelleanlæg 51,6 1,5 0,0 45,0 - 13,4


Tabel 7. Basishuset med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 51,5 7,2 0,0 69,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 38,2 8,1 0,0 58,6 - 10,8
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 35,4 7,7 0,0 54,6 - 14,8

Opfyldelse af lavenergiklasse 2015


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,8 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 2,5 for el.

Energirammen er 30,9 kWh/m2 pr. år.

Tabel 8. Lavenergiklasse 2015 etagehus med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Pakkeløsninger:
A-vinduer, 100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, ekstra tæt klimaskærm, 3,0 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed samt 50 m² solcelleanlæg 36,4 0,4 0,0 30,2 - 28,2

Tabel 9. Lavenergiklasse 2015 etagehus med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 51,5 7,2 0,0 69,4
Pakkeløsninger:
A-vinduer, 100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, ekstra tæt klimaskærm, solvarme til rumopvarmning og varmt vand samt 40 m² solcelleanlæg 23,7 2,2 0,0 29,3 - 40,1


Tabel 10. Lavenergiklasse 2015 etagehus med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 25,0 0,0 62,4
Pakkeløsninger:
A-vinduer, 100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, ekstra tæt klimaskærm samt 60 m² solcelleanlæg 0,0 12,3 0,0 30,8 - 31,6

Bygningsklasse 2020 basisetagehus


Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for bygningsklasse 2020.

Loftet har en U-værdi på 0,12 W/m² K, som normalt kan opnås med 300 mm isolering. Der er tunge ydervægge med beton indvendigt, 190 mm isolering, tegl udvendigt samt monteringsbeslag og indklædning i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,18 W/m² K. Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m², som normalt kan opnås med 100 mm isolering.

Vinduer har energimærke A.

Energirammen er 20 kWh/m² pr. år.

Tabel 11. Bygningsklasse 2020 basishus med beregning af manko afhængig af forsyningsform

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0 + 19,0
Basishus med naturgas 44,7 7,1 0,0 57,5 + 37,5
Basishus med varmepumpe 0,0 22,0 0,0 39,7 + 19,7

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering er forøget med 100 mm til 400 mm og en U-værdi på 0,09 W/m² K. Ydervæggens isolering forøges med 100 mm til 250 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,14 W/m² K.

Rør i varme- og varmtvandssystem samt varmtvandsbeholder isoleres bedre, således at varmetabet fra installationerne reduceres med 25 %.

Tabel 12. Isoleringstiltag, der nedbringer energibehovet

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Loft med U-værdi 0,09 W/m² K 43,9 6,8 0,0 38,6 - 0,4
Ydervæg med U-værdi 0,14 W/m² K 43,1 6,8 0,0 38,1 - 0,9
25 % reduktion af varmetab fra rør og varmtvandsbeholder 42,9 6,8 0,0 38,0 - 1,0

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

A+ vinduer antages at have en Eref > 15 kWh m² pr. år.

Tabel 13. Konsekvenser af ændret valg af vinduer samt forøgelse af vinduesarealerne.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
A+ vinduer 42,8 6,8 0,0 37,9 - 1,1
+ 3,0 m² glasparti mod nord pr. lejlighed 45,6 6,8 0,0 39,6 + 0,6
+ 3,0 m² glasparti mod syd pr. lejlighed 44,0 6,8 0,0 38,6 - 0,4
3,0 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed 43,0 6,8 0,0 38,0 - 1,0

Det ses, at et forøget glasareal mod nord kun forøger energibehovet ganske lidt, og at et større vinduesareal mod syd faktisk medfører en energibesparelse.

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 14. Eksempler på betydningen af facadernes orientering

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° med uret. Altanfacade mod SV 45,4 6,8 0,0 39,5 + 0,5
Drejet 90° med uret. Altanfacade mod vest 45,4 6,8 0,0 39,5 + 0,5
Drejet 135° med uret. Altanfacade mod NV 43,1 6,8 0,0 38,1 - 0,9
Drejet 180° med uret. Altanfacade mod nord 41,5 6,8 0,0 37,1 - 1,9

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad er forbedret til 80 %.

Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er reduceret til 1.200 J/m³.

Tabel 15. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Varmegenvinding 80 % 40,3 6,8 0,0 36,5 - 2,5
SEL 1.200 J/m³ 44,6 4,8 0,0 35,4 - 3,6
Varmegenvinding 80 % og SEL 1.200 J/m³ 40,3 4,8 0,0 32,8 - 6,2

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til brug af solenergi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

50 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter. Elforbruget til bygningsdrift på årsbasis kan ikke være negativt. På månedsbasis kan elforbrug til bygningsdrift og apparater medregnes. Større elproduktion betragtes som solgt til elselskabet uden at vedrøre bygningens energimæssige standard.

Solvarmeanlæg til varmt vand med 40 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 80 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 16. Byggeri med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
50 m2 solcelleanlæg 44,6 1,5 0,0 29,4 - 9,6


Tabel 17. Byggeri med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 44,7 7,1 0,0 57,5
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 31,2 8,4 0,0 46,2 - 11,3
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 28,7 7,8 0,0 42,7 - 14,8

Opfyldelse af bygningsklasse 2020


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,6 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 1,8 for el.

Energirammen er 20 kWh/m2 pr. år.

Tabel 18. Bygningsklasse 2020 etagehus med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Pakkeløsninger:
100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, bedre rørisolering, 6 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed samt 55 m² solcelleanlæg 33,2 -1,1 0,0 17,9 - 21,1


Tabel 19. Bygningsklasse 2020 etagehus med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 44,7 7,1 0,0 57,5
Pakkeløsninger:
100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, A+ vinduer, effektiv ventilation, bedre rørisolering, solvarme til rumopvarmning og varmt vand samt 85 m² solcelleanlæg 23,7 -3,6 0,0 17,3 - 40,2


Tabel 20. Bygningsklasse 2020 etagehus med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 22,0 0,0 39,7
Pakkeløsninger:
100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation samt 75 m² solcelleanlæg 0,0 9,7 0,0 17,5 - 22,2
110 m² solcelleanlæg 0,0 12,0 0,0 18,5 - 21,2

Nyt kontorhus (eksempel)


Nybyg_Kontorbyggeri_1

Nybyg_Kontorbyggeri_3

Kontorhus - plantegning

Kontorhuset er næsten identisk med de 4 øverste etager i det bygningskompleks, der er vist på billederne, og har et opvarmet etageareal på 3.283 m². Bygningen er 50,7 m x 16,4 m. Der er et uopvarmet teknikrum på taget og en uopvarmet kælder. Loftshøjden er 2,80 m i arealerne ved facaden og 2,50 m i et midterareal for at skabe plads til langsgående ventilationskanaler. Etagehøjden er 3,60 m. Facaderne har store vinduesbånd med udluftningsvindue, et fast glasparti og en isoleret brystning. Ud for trapperummet er der glas i alle felter. Facaderne vender mod syd og nord. Facaden mod nord og syd er ens. Der er 27,2 pct. vinduesareal i forhold til etagearealet og 44,0 pct. i forhold til det samlede facadeareal.

BR 15 basiskontorhus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 41 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For huset på 3.283 m² bliver det 41,3 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 6,0 W/m².

Bygningsklasse 2020 basiskontorhus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 25 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 5,7 W/m².

BR 15 basiskontorhus


Energirammen kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 15.

Taget er isoleret med 300 mm isolering og har en U-værdi på 0,13 W/m² K.

I gavlene er der tunge ydervægge med beton indvendigt, 190 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse og har en U-værdi på 0,21 W/m² K. Fyldningspartierne i facaderne er isoleret med 250 mm isolering og har en U-værdi på 0,18 W/m² K. Skillevægge om kernen er i beton. Kælderdækket har 100 mm isolering og en U-værdi på 0,34 W/m²K.

Vinduer går til underkant af loft. Vinduerne er med 2-lags energiruder, varm kant og har energimærke B.

Der er udvendig solafskærmning med en afskærmningsfaktor på 0,2 foran alle vinduer bortset fra de nordvendte. Solafskærmningen styres automatisk, således at den aktiveres ved direkte sol på facaden.

Der er mekanisk ventilation med varmegenvinding i kontorerne. Ventilationsanlægget er med konstant volumenstrøm. Ventilationsraten er 2,4 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal af hensyn til temperaturforholdene i rummene i sommerhalvåret. Den nødvendige ventilationsrate om vinteren af hensyn til luftkvalitet er 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 70 % og effektiv automatisk afisning. Ventilationsanlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.800 J/m³. Anlægget kører om natten i varme perioder. Der er automatisk styrede åbnere på udluftningsvinduerne, som fungerer i brugstiden året rundt, hvis der bliver for varmt i rummene. Der er udsugning uden varmegenvinding fra toiletter.

Der er en belysning på 300 lux i kontorerne og på 50 lux i alle andre rum. Den installerede effekt til belysning er 8 W pr. m² opvarmet etageareal i kontorerne og 5 W pr. m² opvarmet etageareal i andre rum. Belysningen i kontorerne er opdelt i 3 rækker på langs af facaden. Belysningen i kontorerne tændes og slukkes automatisk i hver sektion efter dagslyset. Der er konstant lys i trapperummet. Om natten er der lys på trappe og i elevator samt i udvalgte lysarmaturer i trapperum og i midterzonen i kontorerne.

Kontorhuset opvarmes med radiatorer. Varmeforsyning og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder. Der er et sæt lodrette stigstrenge til fordeling af varme og varmt brugsvand på hver side af trapperummet i kernen midt i bygningen. Det varme brugsvand er forsynet med cirkulation. Rør, armaturer, ventiler og pumper samt ventilationskanaler og aggregat er isoleret efter kravene i DS 452.

Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe. Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 °C udetemperatur og 45 °C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Energirammen er 41,3 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. BR 15 basishus og manko i forhold til energirammen

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1 + 70,8
Basishus med naturgas 35,0 33,8 0,0 119,4 + 78,1
Basishus med varmepumpe 0,0 46,1 0,0 115,3 + 74,0

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering forøges med 50 mm til 350 mm og en U-værdi på 0,11 W/m² K.

Gavlenes isolering forøges med 60 mm til 250 mm og der er 50 mm kuldebroisolering i false, hvilket giver en U-værdi på 0,17 W/m² K.

Fyldningspartiernes isolering forøges med 50 mm til 300 mm og med U-værdi 0,15 W/m² K.

Tabel 2. BR 15 basishus forbedret med en række isoleringstiltag

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1
Enkelttiltag hver for sig:
Tag med U-værdi 0,11 W/m² K 34,7 33,6 0,0 111,9 - 0,2
Gavle med U-værdi 0,17 W/m² K 34,6 33,6 0,0 111,9 - 0,2
Fyldningspartier med U-værdi 0,15 W/m² K 34,6 33,6 0,0 111,9 - 0,2

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en anden løsning til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishuset med bedre vinduer

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1
Enkelttiltag hver for sig:
Vinduer med energimærke A 31,8 33,8 0,0 110,0 - 2,1

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset drejes 45° hhv. 90°. Da huset er symmetrisk, er resultatet uafhængigt af, om huset bliver drejet den ene eller den anden vej.

Tabel 4. Basishuset med anden orientering

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1
Enkelttiltag hver for sig:
Drejet 45° 35,3 33,6 0,0 112,3 + 0,2
Drejet 90° 35,6 33,6 0,0 112,4 + 0,3

Det ses, at bygningen er robust over for ændring af facadernes orientering.

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Der er behovsstyret ventilation med CO2-sensorer i kontorerne, så ventilationen reduceres, når der er få personer i lokalerne. Undtaget dog i varme perioder, hvor der er brug for ventilationens kølevirkning. Det bevirker, at ventilationen reduceres svarende til 0,9 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit i brugstiden i opvarmningssæsonen.

Effektiv mekanisk ventilation, hvor varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og effektiv automatisk afisning. Ventilationsanlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.200 J/m³.

Huset er udført med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til et luftskifte på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 5. Basishuset med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1
Enkelttiltag hver for sig:
Behovsstyret mekanisk ventilation 24,7 30,8 0,0 96,6 - 15,5
Effektiv mekanisk ventilation 28,6 29,9 0,0 97,6 - 14,5
Do. + ekstra tæt klimaskærm 26,5 29,1 0,0 94,0 - 18,1
Effektiv, behovsstyret mekanisk ventilation 22,3 27,1 0,0 85,6 - 26,5
Do. + ekstra tæt klimaskærm 20,3 27,2 0,0 84,3 - 27,8
Do. do. + alene naturlig ventilation om sommeren dag og nat 20,3 20,8 0,0 68,1 - 44,0

Solafskærmning og intern varme


For BR 15 basiskontorhuset er der ikke foretaget undersøgelser med solafskærmning og variationer af intern belastning.

Belysning


Der er undersøgt en række løsninger til belysning. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Automatisk lysstyring med lysfølere i 5 enkelte zoner, som tænder og slukker almenbelysningen on-off efter dagslyset i zonen. De 5 zoner dækker hhv. skrivebordene ved vinduerne, skrivebordene i anden række fra vinduerne og midterarealet.

Automatisk lysstyring med lysfølere i de enkelte zoner, som dæmper almenbelysningen efter dagslyset i zonen.

Der anvendes bedre lyskilder.

Tabel 6. Eksempler på ændret belysning

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1
Enkelttiltag hver for sig:
Automatisk lysstyring, 5 zoner, on-off 35,2 31,4 0,0 106,7 - 5,4
Kontinuerlig styring efter dagslys, 3 zoner 36,0 26,8 0,0 95,9 - 16,2
Kontinuerlig styring efter dagslys, 5 zoner 36,4 25,2 0,0 92,2 - 19,9
Kontinuerlig styring efter dagslys i 5 zoner samt LED belysning 39,1 19,4 0,0 79,8 - 32,3
Kontinuerlig styring efter dagslys, 3 zoner og - 50 % effekt til almenlys 38,6 21,6 0,0 84,9 - 27,2
Kontinuerlig styring efter dagslys, 5 zoner og - 50 % effekt til almenlys og arbejdslamper 39,3 19,2 0,0 79,4 - 32,7

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger med solceller. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solceller på taget placeret på stativer med 45° hældning.

Solceller på sydfacaden ud for brystningspartierne på de to øverste etager.

Tabel 7. Betydningen af solceller på tag og facade.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1
Enkelttiltag hver for sig:
100 m² solceller på taget 35,0 31,7 0,0 107,2 - 4,9
100 m² solceller på facade 35,0 32,6 0,0 109,5 - 2,6

Opfyldelse af BR 15


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,8 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 2,5 for el.

Energirammen er 41,3 kWh/m2 pr. år.

Tabel 8. BR 15 kontorhus med fjernvarme.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 35,0 33,6 0,0 112,1
Pakkeløsninger:
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 150 m² solceller på taget. 26,3 8,1 0,0 41,2 - 70,9
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om sommeren dag og nat, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner samt LED belysning 24,1 7,6 0,0 38,4 - 73,7
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning, isolering på tag, gavle og fyldningspartier, A-vinduer samt 125 m² solceller på taget. 21,8 9,2 0,0 40,4 - 71,7

Tabel 9. BR 15 kontorhus med naturgas.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 35,0 33,8 0,0 119,4
Pakkeløsninger:
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 225 m² solceller på taget. 26,8 5,7 0,0 41,1 - 78,3
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om sommeren dag og nat, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 35 m² solceller på taget. 24,7 6,6 0,0 41,2 - 78,2
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning, isolering på tag, gavle og fyldningspartier, A-vinduer samt 180 m² solceller på taget. 22,5 7,5 0,0 41,2 - 78,2

Tabel 10. BR 15 kontorhus med varmepumpe.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 46,1 0,0 115,3
Pakkeløsninger:
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 180 m² solceller på taget. 0,0 16,5 0,0 41,2 - 74,1
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om sommeren dag og nat, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner samt LED belysning 0,0 16,3 0,0 40,7 - 74,6
Effektiv behovsstyret mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning, isolering på tag, gavle og fyldningspartier, A-vinduer samt 140 m² solceller på taget. 0,0 16,4 0,0 41,1 - 74,2

Bygningsklasse 2020 basiskontorhus


Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for bygningsklasse 2020.

Taget har 350 mm isolering og en U-værdi på 0,11 W/m² K.

I gavlene er der tunge ydervægge med beton indvendigt, 190 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,21 W/m² K.

Fyldningspartierne i facaderne har 300 mm isolering og en U-værdi på 0,15 W/m² K.

Kælderdækket har 100 mm isolering og en U-værdi på 0,34 W/m²K.

Der er mekanisk ventilation med varmegenvinding i kontorerne. Ventilationsanlægget er med variabel volumenstrøm styret af belastningen i kontorerne. Ventilationsraten er op til 2,4 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal af hensyn til temperaturforholdene i rummene i sommerhalvåret. Den gennemsnitlige ventilationsrate om vinteren i brugstiden af hensyn til luftkvalitet er 0,9 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 70 % og effektiv automatisk afisning. Ventilationsanlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.800 J/m³. Anlægget kører om natten i varme perioder. Der er automatisk styrede åbnere på udluftningsvinduerne, som fungerer i brugstiden året rundt, hvis der bliver for varmt i rummene. Der er udsugning uden varmegenvinding fra toiletter.

Energirammen er 25 kWh/m² pr. år.

Tabel 11. Basis 2020 med beregning af manko afhængig af forsyningsform.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 19,6 31,2 0,0 67,5 + 42,5
Basishus med naturgas 20,4 31,1 0,0 76,4 + 51,4
Basishus med varmepumpe 0,0 37,9 0,0 68,2 + 43,2

Isolering


For bygningsklasse 2020 er der ikke foretaget undersøgelser med isolering.

Vinduesløsninger


For bygningsklasse 2020 er der ikke foretaget undersøgelser med vinduesløsninger.

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset drejes 45° hhv. 90°. Da huset er symmetrisk, er resultatet uafhængigt af, om huset bliver drejet den ene eller den anden vej.

Tabel 12. Eksempler på betydningen af facadernes orientering

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 19,6 31,2 0,0 67,5
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° 19,8 30,9 0,0 67,6 + 0,1
Drejet 90° 20,1 30,6 0,0 67,1 - 0,4

Det ses, at bygningen er robust over for ændring af facadernes orientering.

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Effektiv mekanisk ventilation, hvor varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og effektiv automatisk afisning. Anlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.200 J/m³.

Tabel 13. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 19,6 31,2 0,0 67,5
Enkelttiltag hver for sig:
Effektiv mekanisk ventilation 17,1 27,3 0,0 59,3 - 8,2
Do. + alene naturlig ventilation i brugstiden om sommeren samt mekanisk ventilation om natten 17,1 25,4 0,0 56,1 - 11,4
Do. do. + alene naturlig ventilation om sommeren dag og nat 17,1 20,7 0,0 47,6 - 19,9

Solafskærmning og intern varme


For bygningsklasse 2020 er der ikke foretaget undersøgelser med solafskærmning og variationer af intern belastning.

Belysning


Der er undersøgt en række løsninger til belysning. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Automatisk lysstyring med lysfølere i 5 enkelte zoner, som tænder og slukker almenbelysningen on-off efter dagslyset i zonen. De 5 zoner dækker hhv. skrivebordene ved vinduerne, skrivebordene i anden række fra vinduerne og midterarealet.

Automatisk lysstyring med lysfølere i de enkelte zoner, som dæmper almenbelysningen efter dagslyset i zonen.

Desuden ses på LED belysning.

Tabel 14. Eksempler på ændret belysning

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 19,6 31,2 0,0 67,5
Enkelttiltag hver for sig:
Automatisk lysstyring, 5 zoner, on-off 19,7 28,9 0,0 63,9 - 3,6
Kontinuerlig styring efter dagslys, 3 zoner 20,4 24,3 0,0 56,0 - 11,5
Kontinuerlig styring efter dagslys, 5 zoner 20,8 22,7 0,0 53,2 - 14,3
Kontinuerlig styring efter dagslys, 5 zoner, LED belysning 23,0 16,7 0,0 43,8 - 23,7

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger med solceller. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solceller på taget placeret på stativer med 45° hældning.

Solceller på sydfacaden ud for brystningspartierne på de to øverste etager.

Tabel 15. Betydningen af solceller på tag og facade.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 19,6 31,2 0,0 67,5
Enkelttiltag hver for sig:
100 m² solceller på taget 19,6 27,7 0,0 61,7 - 5,8
100 m² solceller på facade 19,6 28,6 0,0 63,3 - 4,2

Opfyldelse af bygningsklasse 2020


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,6 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 1,8 for el.

Energirammen er 25 kWh/m2 pr. år.

Tabel 16. Bygningsklasse 2020 kontorhus med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 19,6 31,2 0,0 67,5
Pakkeløsninger:
Effektiv mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 325 m² solceller på taget. 23,0 6,7 0,0 24,7 - 42,8
Effektiv mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om sommeren dag og nat, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 75 m² solceller på taget. 23,0 5,7 0,0 24,1 - 43,4

Tabel 17. Bygningsklasse 2020 kontorhus med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 20,4 31,1 0,0 76,4
Pakkeløsninger:
Effektiv mekanisk ventilation, naturlig ventilation om sommeren dag, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 310 m² solceller på taget. 21,4 1,8 0,0 24,4 - 52,0
Effektiv mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om sommeren dag og nat, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 240 m² solceller på taget. 23,7 0,4 0,0 24,5 - 51,9

Tabel 18. Bygningsklasse 2020 kontorhus med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 37,9 0,0 68,2
Pakkeløsninger:
Effektiv mekanisk ventilation, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 340 m² solceller på taget. 0,0 14,8 0,0 24,7 - 43,5
Effektiv mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om sommeren dag og nat, kontinuerlig lysstyring efter dagslys i 5 zoner, LED belysning samt 80 m² solceller på taget. 0,0 13,7 0,0 24,7 - 43,5