Sådan sikres tætheden


Der er flere tiltag man kan gøre for at sikre tætheden i byggeri. Nedenfor kan man læse mere om sikring af tætheden i enkelte områder i et byggeri.

Huse med trækonstruktioner
En dampspærre bruges til at opnå tæthed i loftskonstruktioner og i træskeletvægge.

Traditionelt udfører man dampspærrer med klemte samlinger. Det er imidlertid ikke nok til at sikre en lufttæt konstruktion, og derfor anbefaler det tyske Passiv Haus Institut og det svenske forsknings- og prøvningsinstitut (SP), at samlinger tapes.

Danske erfaringer med tæthedsafprøvning af huse bygget med klemte samlinger understøtter de udenlandske anbefalinger. Det vurderes, at det ikke er muligt at lave et træhusbyggeri med klemte samlinger, der kan klare kravene til lufttæthed.

Det er vigtigt, at man undersøger, om tape og dampspærre kan fungere sammen, og om limen har en tilstrækkelig holdbarhed.

Træskeletvægge
I træskeletvægge er der flere muligheder for at sikre tætheden. Her kan man fx placere dampspærren inde i isoleringen, uden at det giver arbejdsmiljøproblemer.

Let ydervæg med to lag gipsplader, lægter med isolering imellem, føringsmulighed for elkabler, dampspærre/ dampbremse med tapede overlæg, som er placeret inde i konstruktionen, så man kan trække elkabler uden at ødelægge tætheden.

Let ydervæg med to lag gipsplader, lægter med isolering imellem, føringsmulighed for elkabler, dampspærre/ dampbremse med tapede overlæg, som er placeret inde i konstruktionen, så man kan trække elkabler uden at ødelægge tætheden.

Lækage ved fodrem er et typisk problem, der giver fodkulde og træk. Det kan løses som vist på skitsen:

Lækage ved fodrem er et typisk problem, der giver fodkulde og træk.

Fundamentsdetalje ved fodrem. Membranen føres fra fodremmen ned langs fundamentet og ud på gulvet, hvor den klæbes fast.

Dampspærrer/dampbremser i loftkonstruktioner
Det kan være ubehageligt at arbejde med isolering over hovedhøjde. Der for er det bedst at vælge løsninger, der ikke indebærer isolering.

Det er fx muligt at placere loftsdåser og trækning af kabler under dampspærren/dampbremsen, hvis man vælger en loftsopbygning, der nedefra består af 2 x 13 mm gipsplader og 25 mm spredt forskalling, dampspærre/dampbremse og spærkonstruktion med isolering mellem og over spærfødder.

Det kan være ubehageligt at arbejde med isolering over hovedhøjde. Der for er det bedst at vælge løsninger, der ikke indebærer isolering. Det er fx muligt at placere loftsdåser og trækning af kabler under dampspærren/dampbremsen, hvis man vælger en loftsopbygning, der nedefra består af 2 x 13 mm gipsplader og 25 mm spredt forskalling, dampspærre/dampbremse og spærkonstruktion med isolering mellem og over spærfødder.

Tæthed ved skunkvægge

I bygninger med udnyttet tagetage er det ofte kompliceret at opnå en tilstrækkelig tæthed nederst ved skunkvæggen, hvor skunk og loftskonstruktion mødes. Selv med tape er det vanskeligt at opnå en god tætning ved spærfoden.

Tegningen viser en løsning, hvor der er placeret færdigtilskårne plader mellem spærfødderne som underlag for tætningen.

Tegningen viser en løsning, hvor der er placeret færdigtilskårne plader mellem spærfødderne som underlag for tætningen.

Lodret snit på tværs af huset ved skunkvægge.

Vinduers tæthed
En række producenter, der er tilsluttet Dansk Vindues Verifikation baserer tætheden af deres vinduer på erfaringer med placering af tæthedslister. Er firmaet tilsluttet Dansk Vindues Verifikation bliver der foretaget uvildige kontrolbesøg, hvor en kontrol af vinduernes tæthed indgår, men der må ikke angives en tæthedsklasse, med mindre den er dokumenteret ved en typeprøvning.

Den europæiske standard for vinduer indebærer, at vinduesproducenter fremover enten kan deklarere tætheden på grundlag af en typeprøvning eller oplyse, at egenskaben ikke er bestemt. Det er herefter op til bygherren at sikre sig, at eventuelle mangler bliver udbedret, hvis det viser sig, at et vindue uden deklaration er for utæt.

Eventuelle krav til vinduers tæthed og klassifikation bør vurderes i forhold til den konkrete anvendelse og bygningens geografiske beliggenhed. Er der tale om et byggeri, hvor der stilles skrappe krav til tæthed, fx til et bygningsklasse 2020 byggeri, kan det være relevant at stille krav om tætningsklasse 4 jf. produktstandarden for vinduer DS/EN 14351-1.

Nye eller renoverede vinduer kan gøre en bygning meget tæt. Det er derfor vigtigt også at se på, om den nødvendige ventilation kan opnås på rimelig måde, eller der skal findes en egnet løsning her på.

Samling mellem væg og loft i tungt byggeri
Samlingen mellem tung bagmur og loft er ofte mangelfuldt projekteret og derfor også mangelfuldt udført. Det kan medføre en betydelig lækage.

Tegningen nedenfor viser, hvordan man kan udføre en tæt samling. Dampspærren/ dampbremsen klæbes ovenpå bagvæggen, bukkes op og tapes på dampspærren/ dampbremsen i loftskonstruktionen.

Tegningen nedenfor viser, hvordan man kan udføre en tæt samling. Dampspærren/ dampbremsen klæbes ovenpå bagvæggen, bukkes op og tapes på dampspærren/ dampbremsen i loftskonstruktionen.

Utæthed ved væg/sokkel i tungt byggeri
Afhængig af radonsikringens placering kan der optræde en luftlækage ved fundament/væg. En løsning er at anvende en membran, der svejses på fundamentet.

En stiv membran er vanskelig at have med at gøre, da den vanskeligt kan bøjes ved døre m.m. Man kan udføre en tilpasning omkring spring ved døråbninger, vinduespartier og hjørner i soklen med asfalt eller anden flydende membran. Husk at tage højde for tørre- og hærdetid.

Et alternativ kan være en flydende membran, der påføres betondæk og fundamentets inderside. Pt. er der ingen erfaringer med denne løsning.

Minimer gennembrydning af dampspærre/dampbremse


Man kan begrænse antallet af gennembrydninger ved at placere dampspærren/dampbremsen oppe i loftskonstruktionen eller inde i vægkonstruktionen.

Det gør det samtidig muligt at trække elinstallationerne inden for dampspærren/dampbremsen.

Gennembrydninger i dampspærre/dampbremse
Nogle installationer skal nødvendigvis igennem dampspærren/dampbremsen. Til de situationer kan man få specielle klæbemanchetter til fx el- og antennekabler, ventilationsrør og armaturer.

Gennembrydning af dampspærre med tape. Klik på billedet for større billede.Gennembrydning af dampspærre som er tætnet med tape. Metoden er besværlig og kan ikke anvendes, hvis røret ligger tæt på væg.

 

 

 

Gennembrydning af dampspærre med gummiplade. Klik på billedet for større billede.Gennembrydning af dampspærre tætnet med en type gummiplade, der i dag anvendes på undertage. Metoden er brugbar, men det er afgørende, at hullet i gummipladen skæres præcist.

 

 

 

Gennembrydning af dampspærre med klæbemanchet. Klik på billedet for større billede.Gennembrydning af dampspærre med en klæbemanchet, som er forsynet med en gummimanchet til rørgennemføring. Disse manchetter er meget nemme at montere og findes til alle former for kabler og rør.

 

Stålskorstene
Ifølge de nye europæiske skorstensstandarder kan stålskorstene udføres med meget tynd isolering. Det giver et særligt problem, fordi stålskorstene i forbindelse med brændeovne kan blive meget varme på den udvendige side. Nogle af skorstenene er så varme, at de skal placeres i en ventileret skakt. Her bliver det umuligt at opnå den fornødne tæthed af huset.

For skorstene med mere isolering og dermed lav overfladetemperatur kan man benytte den løsning, som er vist på skitsen nedenfor. Man skal dog altid sikre sig producentens eller forhandlerens accept af, at man bruger løsningen til den pågældende skorsten.

Stålskorsten. Klik på tegningen for større tegning. Tegning: ArkiGramTegningen viser nedefra: loftsring, to lag gipsplader, 25 mm forskalling, dampspærre/ dampbremse, tape på plade med hul til skorsten, bøsningsrør og tætning mellem bøsningsrør og skorsten med brandsikkert fugebånd.

Sædvanlige løsninger med tape og klæbemanchetter egner sig ikke til stålskorstene, på grund af den varme overflade.