Forside

Et sundt indeklima

Indeklima_Fugt

En væsentlig del af energiforbruget i bygninger anvendes til at skaffe et godt indeklima for brugerne. Indeklimaet afhænger af bl.a. temperatur og trækforhold, ventilation, akustik og støj, dagslys og belysning samt luftkvalitet.

Temperatur og trækforhold
Det termiske indeklima bestemmes i en stor del af året ved at varmetilførslen til det enkelte rum kan tilpasses behovet. Her har der i mange år været krav om, at varmetilførslen til det enkelte rum kan reguleres efter behovet. I nogle få nyere bygninger, der har et meget lille varmebehov, har der været eksperimenteret med luftvarme som eneste varmekilde. Eksperimenterne har ikke været heldige, da behovet for varme ofte er forskelligt fra rum til rum. Læs mere herom under lavenergibyggeri.

Træk er en kombination af luftbevægelse og luftens temperatur. Samtidig kan man opleve ubehag, fordi der sker varmestråling til kolde overflader. Tætte facader med gode vinduer minimerer trækgener, mens velisolerede facader giver varmere overflader. Luftbevægelse og luftens temperatur kan give gener. Frisk luft er nødvendig, men specielt ved naturlig ventilation hvor luften kommer ind via ventiler i vægge eller spalter i vindueskarme eller rammer kan med føre træk. Træk kan også forekomme ved mekaniske ventilationsanlæg, hvor lufthastigheden kan være for høj. Generne vil dog ofte være mindre, da temperaturen her er højere.

Overophedning
Store vinduespartier mod syd, øst og vest eller ovenlysvinduer kan give et meget betydeligt bidrag til opvarmning af bygninger. Desværre kan de store vinduespartier også medføre stor uønsket varmetilførsel, der kan give anledning til overophedning.

Både i boliger, kontorer, skoler og institutioner er der eksempler på nyere bygninger fra 60'erne og fremefter, hvor der er eller har været massive problemer med overophedning. Selvom problemstillingerne er kendt fra meget byggeri, er det især dokumenteret i forbindelse med lavenergibyggeri, hvor der netop har været fokus på lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Selvom problemstillingen har været kendt, har det ikke forhindret, at løsninger med manglende solafskærmning og mangelfuld mulighed for udluftning er blevet anvendt i nyt lavenergibyggeri i Danmark og i fx Sverige. Problemstillingen er nærmere behandlet under Lavenergibyggeri.

Der findes udmærkede beregningsværktøjer til simulering af temperaturforholdene i et byggeri i drift. Da det samtidig kan være en bekostelig sag at skulle rette op på voldsomme gener efterfølgende, anbefales det, at disse værktøjer benyttes, inden byggeriet er færdigprojekteret.

Solafskærmning
Designfasen er vigtig, således at solafskærmning af vinduerne er med fra start, ligesom der også bør være mulighed for, at der kan anvendes udluftning til at bortventilere overskudsvarmen om sommeren.

Solafskærmende glas kan benyttes til at forebygge gener i kontor- og institutionsbygninger, men solindfald og dagslys reduceres desværre også på tidspunkter, hvor lyset og varmen kunne være udnyttet. Den optimale energimæssige løsning er udvendig, dynamisk solafskærmning. Med dynamisk menes, at solafskærmningen kan aktiveres, når der er behov for det. Yderligere kan der være behov for indvendigt gardin eller lignende for at undgå blænding eller reflekser i EDB skærme.

Ved renovering af eksisterende bygninger, vil der ofte være et øget behov for at forebygge overophedning, og de virkemidler, der kendes fra nybyggeriet, kan også her benyttes.

Årsagen til overophedning er typisk syd- øst- eller vestvendte vinduer med manglende solafskærmning og manglende mulighed for udluftning.

Ved renovering er det derfor vigtigt at træffe foranstaltninger, så generne undgås. Solafskærmning er en mulighed, en anden løsning kan være at gøre det muligt at ventilere, når boligen er tom eller om natten. Løsningerne skal tænkes godt ind, så der ikke opstår nye problemer med fx indbrud.

Ventilation
Med BR 10 er der nu også mulighed for at anvende behovsstyret ventilation i skoler, institutioner og boliger. Behovsstyret ventilation består i, at ventilationen tilpasses enten efter en målt eller oplevet koncentration af luftbårne forureninger. Styringen kan være automatisk baseret på fx rumfølere eller manuel, hvor det er brugerne, som fungerer som følere og påvirker systemet. I stedet for at alle grupperum i en børnehave ventileres konstant, uanset hvor mange børn, der er i det pågældende grupperum, kan ventilationen indrettes, så de grupperum, hvor der er mange børn, ventileres mere, og de rum, hvor der ikke er børn, ventileres ganske lidt. Herved opnås både et bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

SBi har udarbejdet en vejledning om behovsstyret ventilation i boliger og skoler samt børneinstitutioner (eksternt link til SBi).

Dagslys
Arbejdsrum og beboelsesrum skal have vinduer, så de er vel belyste. Vinduerne skal være anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Fx vil et rum med stor dybde, ofte have utilstrækkeligt dagslys. Derfor bør alternative løsninger tages i anvendelse fx ved en ændret planløsning eller bygningsudformning, mulighed for sidevinduer, atrier eller eventuelt ovenlysvinduer.

I nye bygninger er der mulighed for både at opnå gode dagslysforhold og et lavt energiforbrug, men byggeri kræver omtanke.

Belysning
Elforbruget til belysning i kontorer og institutioner kan reduceres ved dagslysstyring og automatiske tænd- sluksystemer. Da dagslyset ikke er konstant og hurtigt aftager med afstanden fra facaden ind gennem bygningen, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele belysningen i zoner, så dagslyset kan udnyttes optimalt. Herved kan varmebidraget fra belysningen holdes nede på tidspunkter, hvor solindfaldet er ved at medføre overtemperaturer i rummet.

Støjgener
Nye bygninger er meget tætte, og derfor er generne fra udefra kommende trafikstøj ofte reduceret mere end i gamle bygninger. Det er positivt, men har også den bivirkning, at støj, der ikke før var generende, nu kan høres. Det betyder fx, at støj fra ventilationsanlæg kan virke mere generende. Derfor bør bygherren stille større krav til støj fra installationer i nye bygninger.

Luftkvalitet
Når mange mennesker er samlet bliver rumluften tilført en masse partikler og dampe i form af vanddamp, CO2 m m. hertil kommer de forureninger, der tilføres fra byggematerialer og inventar. Rummets ventilation kan nedbringe koncentrationen af en række af disse stoffer. F.eks. er CO2 en god indikator som ventilation i undervisningslokaler og børneinstitutioner kan styres efter.

Byggematerialer og inventar bør vælges, så der anvendes materialer der giver et så lille bidrag til rumluften som muligt. Der findes en række materialer, der er med i den frivillige indeklimamærkningsordning.