Forside

Ventilation af boliger

Ventilation af boliger skal sikre frisk luft samt fjerne forureninger i form af vanddamp, skadelige eller ubehagelige stoffer fra bygningsdele, undergrund og inventar samt bioeffluenter i form af bl.a. vanddamp og CO2 fra personer.

Byggematerialer bør i videst muligt omfang vælges, så de afgiver et begrænset bidrag til forureningen af indeluften. Den største forureningskilde i boliger er sædvanligvis fugt fra personer, husdyr, badning, madlavning og grønne planter. Desuden skal ventilationen hjælpe med at fjerne overskudsvarme fra boligen. Energiforbruget til at opvarme den nødvendige friske luft i vinterperioden er ganske stort, men med varmegenvinding kan dette energiforbrug nedbringes til et minimum.

Enfamiliehuse kan ventileres med naturlig ventilation, hvor friskluft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via aftræk fra køkken og bad. Hertil kommer udluftning via vinduer.

I mange nye huse etableres der mekanisk ventilation med varmegenvinding, så varmetabet ved ventilation om vinteren kan begrænses. Om sommeren er udluftning via vinduer et nødvendigt supplement eller et alternativ. Her er der behov for at bortventilere solvarmen, specielt hvis huset har store vinduespartier mod syd, øst eller vest. De fleste anlæg har mulighed for at bypasse luften, så der ikke varmegenvindes om sommeren, men i stedet køler i det omfang, det er muligt.

I nye etageboliger skal der være mekanisk ventilation med varmegenvinding, men også her er udluftning via vinduer nødvendig om sommeren for at fjerne overskudsvarmen.

Etableres der behovsstyring, kan basisventilationen holdes på et luftskifte på 0,5 gange i timen (eller 0,3 l/s pr. m2). I mange boliger indebærer krav til udsugning fra bl.a. køkken, bad og toilet, at luftskiftet kan være mere end dobbelt så højt. Der findes ingen enkel løsning på automatisk tilpasning af ventilationen i boliger, men beboernes åbning af vinduer, betjening af ventiler til det fri, aktivering af forceret udsugning gennem emhætte i køkkenet eller udsugningen fra badeværelset udgør en del af et behovsstyret ventilationssystem.

Automatisk styring efter fugt er nærliggende, men i praksis problematisk. I en periode på mindst 1 måned om vinteren bør luftfugtigheden holdes under 45 pct. for at modvirke kondensation på bygningsdele, begrænse antallet af husstøvmider og reducere risikoen for skimmelsvampevækst. I sommerperioden er luftfugtigheden ude og inde ofte langt over dette niveau uden problemer. Derfor er det kompliceret at indstille styringen.

Styring efter CO2 er relevant, når mange mennesker er samlet, men det er typisk ikke tilfældet i danske boliger. Styring efter CO2 vil dermed føre til, at ventilationen i en stor del af tiden kører på et for lavt niveau.

Bevægelsesfølere kan med fordel benyttes, hvor det er relevant straks at forøge ventilationen, fx i bade- og WC-rum.

Energistyrelsen har igangsat et projekt med henblik på at finde frem til egnede styringsprincipper for behovsstyring af ventilationen i boliger. Projektet ventes afsluttet i 2013. STATUS PÅ DETTE???