Forside

Ventilation i boliger

Ventilationen i boliger var tidligere baseret på naturlig ventilation med lufttilførsel via utætheder, vinduer og ventiler i facaderne og aftræk fra bad, toilet og køkken.

Den friske luft blev tilført til opholdsrum og suget ud ved naturlig opdrift fra boligens køkken, bade­rum og wc-rum, som er de fugtige og luftforurenede rum.

I dag anvendes flere forskellige ventilationsprincipper i nye boliger. Naturlig ventilation anvendes fortsat men i mindre udstrækning. Mekanisk ventilation med varmegenvinding skal anvendes i etageboliger og anvendes også i stigende omfang i enfamiliehuse. Effektiv varmegenvinding er baggrunden for, at energiforbruget til ventilation om vinteren kan nedbringes til et minimum.

Om sommeren er der behov for ekstra ventilation for at komme af med solvarmen, det kan ske gennem oplukkelige vinduer eller lemme undertiden med automatiske styrede åbninger. Ved at kombinere naturlig ventilation og mekanisk ventilation (hybrid ventilation) opnås et minimalt energitab om vinteren og gode muligheder for at bortventilere overskudsvarme om sommeren.

Naturlig ventilation
Friskluft tilføres via ventiler, oplukkelige vinduer og lemme i facaderne, og udsugningen sker gennem aftrækskanaler. Drivkræfterne er termisk opdrift og vind.

Figur_2_Tema_om_indeklima

Et hus med opholdsrum til højre og bad eller køkken til venstre.

Tegningen viser aftrækskanalen, fjernelse af indeluft, tilførsel af udeludt og luftoverførsel. Luftoverførsel sker i boliger ofte gennem åbne døre eller ved at udelade dørtrin, så der er en spalte under dørene. Luftoverføring er nødvendig, når tilførsel af frisk luft og fjernelse af indeluft ikke sker i samme rum.

Et bedre princip for luftoverføring er at indbygge spalten i dørkarmen over døren eller eventuelt som en spalte ovenover med en plade foran, som det er almindeligt i Sverige. Herved forbedres lydisolationen samtidig med, at trækgener i køkken og badeværelse reduceres. Friskluftsventilerne i modstående ydervægge kan også bidrage til tværventilation, når det blæser.

Udluftning af boligen kan ske med åbning af vinduer og ligeledes ganske effektivt via tværventilation gennem huset og op gennem eventuelle ovenlysvinduer.

Køkken og vådrum
Luftfjernelsen fra boligen skal i nye boliger omfatte en emhætte i køkkenet, og emhætten skal være med afkast til det fri.

For at ventilationen kan fungere, og den brugte luft kan fjernes fra køkken, baderum og wc-rum, bør der være åbninger til luftoverførsel. Det etableres ofte ved at udelade dørtrin mod adgangsrummet. En bedre løsning, der både kan mindske trækgener og forbedre lydisolationen, er at indbygge en spalte med lyddæmpning over døren, i dørkarmen eller over denne.

Balanceret ventilation
Ved ventilation med varmegenvinding kan energiforbruget til ventilation om vinteren holdes på et lavt niveau. Principtegningen viser et anlæg placeret i et tagrum. En bedre løsning er en placering i et bryggers eller lignende, da der skal skiftes filtre og foretages eftersyn af anlægget. Yderligere vil der være et varmetab fra anlægget, som undgås ved en bedre placering. Ventilationskanalerne kan med fordel placeres under loftsisoleringen.

Figur_15_Taethed_i_byggeri

Selvom boligen forsynes med balanceret ventilation, er udluftning via vinduer nødvendig om sommeren for at undgå overophedning.

Etableres der behovsstyring, kan basisventilationen holdes på et luftskifte på 0,5 gange i timen (eller 0,3 l/s pr. m2). I mange boliger indebærer krav til udsugning fra bl.a. køkken, bad og toilet, at luftskiftet kan være mere end dobbelt så højt. Der findes ingen enkel løsning på automatisk tilpasning af ventilationen i boliger, men beboernes åbning af vinduer, betjening af ventiler til det fri, aktivering af forceret udsugning gennem emhætte i køkkenet eller udsugningen fra badeværelset udgør en del af et behovsstyret ventilationssystem.  

Automatisk styring efter fugt er nærliggende, men i praksis problematisk. I en periode på mindst 1 måned om vinteren bør luftfugtigheden holdes under 45 pct. for at modvirke kondensation på bygningsdele, begrænse antallet af husstøvmider og reducere risikoen for skimmelsvampevækst. I sommerperioden er luftfugtigheden ude og inde ofte langt over dette niveau uden problemer. Derfor er det kompliceret at indstille styringen.

Styring efter CO2 er relevant, når mange mennesker er samlet, men det er typisk ikke tilfældet i danske boliger. Styring efter CO2 vil dermed føre til, at ventilationen i en stor del af tiden kører på et for lavt niveau.

Bevægelsesfølere kan med fordel benyttes, hvor det er relevant straks at forøge ventilationen, fx i bade- og WC-rum.

Energistyrelsen har igangsat et projekt med henblik på at finde frem til egnede styringsprincipper for behovsstyring af ventilationen i boliger. Projektet ventes afsluttet i 2013.

Hybrid ventilation
Hybrid ventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Typisk vil det mekaniske ventilationsanlæg være i drift i vintersituationen, hvor der fordele ved varmegenvinding. Den naturlige ventilation anvendes så typisk i den varme del af året og i overgangsperioder, hvor udeklimaet er moderat.

Balancepunktet afhænger af bygningen, men er for boliger typisk mellem 10 og 14 °C.

Det skal sikres, at der altid er den nødvendige ventilation af vådrum og køkkener. Den naturlige ventilation benyttes også om natten til at køle boligen om sommeren.