Krav til vinduer ved udskiftning


Når der skiftes til nye vinduer, eller når eksisterende vinduer forbedres, reduceres varmetabet, og der opnås en bedre termisk komfort. Når vinduer skiftes, kan det forbedre bygningers udseende. Det kan imidlertid også skæmme bygningen. Ofte vil der med fordel kunne vælges løsninger, der i udseende svarer til de oprindelige vinduer. Er vindueskarme og rammer i god stand, kan en rimelig energimæssig forbedring opnås med nye ruder eller forsatsvinduer, uden at udseendet derved forringes.

Bygningsreglementet har ikke krav til ruder, så ruder i eksisterende vinduer kan frit vælges. Der kan ofte opnås en betydelig energibesparelse ved at vælge gode energiruder.

Vinduet er også en del af almindelige bygningers ventilationsprincip. Nye vinduer er meget tætte. Derfor kan der opstå et utilsigtet dårligt indeklima, hvis ventilationsforholdene forringes. Det bør derfor altid undersøges, om vinduesudskiftningen eller renoveringen skal suppleres med nye friskluftsventiler eller et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Mange vinduesproducenter leverer vinduer med friskluftsventiler. De viste ventiler er imidlertid en nødløsning, da ventilerne svækker rammers eller karmes isoleringsevne og sædvanligvis ikke kan forsynes med partikelfilter og isolering mod støj. Ventiler i vinduesrammer kan desuden give problemer med træk og støj, som ventilen selv frembringer.

Der findes en gammel vinduesløsning, russervinduet (der er anvendt i vinterpaladset i Skt. Petersborg), som nu produceres. I vinduet kan ventilationsluften forvarmes og tilføres til rummet bag vinduet på en måde, der ikke giver væsentlige trækgener.

Anvendes ventiler i ydervægge, kan disse forsynes med filter, der mindsker tilførsel af partikler udefra, og de kan udføres, så de isolerer mod trafikstøj. Samtidig kan der fås ventiler, der minimerer eventuelle trækgener.

Krav til vinduer ved udskiftning i eksisterende bygninger er i BR 10 udformet som krav til energitilskud. Energitilskuddet er et udtryk for, hvor meget varme minus varmetab, der tilføres boligen via et vindue i opvarmningssæsonen. Er energitilskuddet – 33 kWh/m² vindue pr. år svarende til bygningsreglementets krav og kravet til C-mærke, er der kun et samlet tab på 33 kWh pr. år gennem et vindue på 1 m². For nye særligt gode vinduer er energitilskuddet positivt svarende til A-mærkede vinduer. Energimærkningsordningen er en hjælp til valg af vinduer, når du har besluttet dig til at udskifte dine gamle vinduer. Mærkningen er baseret på en standardstørrelse vindue på 1,23 x 1,48 m. Analyser viser at valget mellem forskellige fabrikater til brug for vinduer af anden størrelse og udformning også giver samme resultat, at vinduet af fabrikat nr. 1 er bedre en vinduet af fabrikat nr. 2. Mærkningen er således et godt grundlag for et energimæssigt valg af fabrikat.

For ovenlysvinduer er mindstekravet i BR 10 et energitilskud på - 10 kWh/m² vindue pr. år. For bygninger, der opføres som bygningsklasse 2020 skal energitilskuddet være på mindst 10 kWh/m² vindue pr. år.

Forbedres et eksisterende vindue med fx forsatsrammer, er der ikke krav hertil i bygningsreglementet. Løsninger med forsatsrammer kan have en række fordele. Fine snedkerdetaljer i det eksisterende vindue kan bevares, og der er samtidig mulighed for at opnå væsentlige energibesparelser og måske samtidig en betydelig støjreduktion. Udskiftes et vindue med et tilsvarende nyt med forsatsramme har bygningsreglementet krav om, at vinduets U-værdi ikke må overstige 1,65 W/m²K.

For fredede bygninger er der ikke krav i bygningsreglementet til vinduernes udformning. For bevaringsværdige bygninger gælder bygningsreglementets bestemmelser for de bygningsdele og de installationer, der ikke er omfattet af bevaringsbestemmelsen. Er der en bygning, hvor vinduer eller døre har en særlig arkitektonisk værdi, men alligevel skal udskiftes på grund af råd, indeholder byggelovens § 22 en hjemmel til, at kommunen kan dispensere fra energikravet. En dispensation kan normalt kun gives, hvis hensigten bag bestemmelsen kan opnås på anden vis. Her er der imidlertid ofte mange andre muligheder for at opnå en tilsvarende energibesparelse. Se fx herom i Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010.

Vinduesforbedringer kan give betydelige energibesparelser.
Skiftes de almindelige vinduer med 2-lags termoruder i huseksemplet fra 1960'erne til C-mærkede vinduer med et energitilskud på – 33 kWh/m² pr. år, opnås en besparelse på 12 pct. af husets samlede varmeforbrug. Skiftes i stedet til A-mærkede vinduer, bliver den beregnede besparelse på 18 pct. af husets varmeforbrug. Det pågældende huseksempel har et ret moderat vinduesareal på 22 pct. af etagearealet, med andre størrelser vinduer og orientering af vinduer vil besparelsen være forskellig her fra.

Udskiftning af ruder eller vinduer


Mange forhold bør overvejes ved skift af ruder eller vinduer:

Opdeling med sprosser og poster
Poster og sprosser formindsker den del af rudearealet, som dagslys og solvarme kan komme ind igennem. Desuden forøger et større ramme/karmareal varmetabet gennem vinduet.

Vælges gennemgående sprosser og små ruder som i eksemplet for huset fra 60'erne, opnås kun en besparelse på 4 procent ved at skifte de gamle vinduer, med nye vinduer, der har et energitilskud på 0 kWh/m² pr. år, svarende til energimærkede vinduer af klasse A. Det bemærkes at energimærkede vinduer ikke må have gennemgående sprosser, med mindre det er så store ruder, at gennemgående sprosser er nødvendige for vinduets stabilitet.

Lydisolerende ruder og vinduer
Kravene i bygningsreglementet gælder for vinduer med fabrikantens standard energirude. Er der behov for lydruder, kan de frit vælges. Da lydruder ofte har tykkere glaslag, kan det betyde, at der er i fabrikantens vinduesløsninger ikke er plads til det normale afstandsprofil. Hermed kan det gasfyldte lag blive mindre og rudens U-værdi dårligere. Efterspørg derfor den faktiske U-værdi for vinduet eller ruden.

Der er ikke krav i bygningsreglementet til forbedring af eksisterende vinduer med lydisolerende ruder eller forsatsrammer med lydglas. Løsningerne kan frit vælges, og der kan samtidig i mange tilfælde opnås en væsentlig energibesparelse.

Sikkerhedsglas
Ved store ruder, hvor der kan være fare for skæreskader ved sammenstød med ruden, er der behov for anvendelse af sikkerhedsglas. Det kan frit vælges og nemt forenes med andre funktionskrav.

Solafskærmning
Overophedning kan være et stort problem, såfremt store vinduer er uafskærmede mod henholdsvis syd, øst og vest. Her kan etablering af udvendig solafskærmning være en god løsning. Indvendig solafskærmning bag energiruder har meget lille virkning på tilførslen af solvarme, men kan selvfølgelig hindre ubehag i form af direkte solstråling på personer og reflekser på EDB-skærme.

Udvendig bevægelig solafskærmning bør foretrækkes i kontorer frem for solafskærmende glas. Solafskærmende glas afskærmer både dagslys og solvarme. Det indebærer mindre dagslys, når der ikke er sol, hvilket medfører behov for mere elektrisk belysning. Samtidig går bygningen glip af tilskudsvarme om vinteren. Udvendig solafskærmning kan også være en god løsning i boliger. Her kan andre løsninger med fx mulighed for effektiv naturlig ventilation ved tværventilation gennem boligen også være med til at nedbringe generne ved overtemperaturer.

Udover traditionelle solafskærmende glas findes der nye løsninger med fx mikrolameller, der afskærmer den direkte solstråling, når solen står højest, og tillader mere direkte sol om vinteren. Fordelen ved en sådan løsning er, at der ikke er et særskilt behov for vedligeholdelse.

Det særlige russervindue (anvendt på vinterpaladset i Skt. Petersborg) er et vindue, der nu produceres i Danmark, hvor en væsentlig del af solvarmen kan bortventileres, inden den tilføres det bagvedliggende rum.

Beregning af overtemperatur baseret på en forenklet metode kan for boliger benyttes til at vurdere, hvordan overtemperaturer kan fjernes med fx bevægelig udvendig solafskærmning, anden solafskærmning eller forøget naturlig ventilation.

Der findes også en række simuleringsprogrammer, som er velegnede til at vurdere, om der er problemer med overtemperaturer i andre bygninger.