I mange bygninger er der ikke mulighed for at måle de dele af det samlede energiforbrug, der indgår i energirammen. Anvendes målere af delforbrug af varmen til produktion af fx varmt vand, kan det konstateres, om forbruget hertil svarer til det forudsatte, eller om vandforbruget fx har været væsentligt højere.
Programmet Be18, der benyttes til at eftervise, om et byggeprojekt opfylder kravene
til energirammen, kan også benyttes til beregning med andre forudsætninger end standardforudsætningerne.
Standardforudsætningerne passer på en gennemsnitsfamilie, men da en sådan ikke findes,
vil der altid være afvigelser. En del af disse afvigelser kan vurderes ved at foretage
beregninger med mere aktuelle værdier, der gælder for netop dit hus, fx ændringer
af den forventede rumtemperatur, hvis der i stedet for 20 °C er 22 °C.
I eksemplet med det nybyggede BR18 parcelhus betyder den forhøjede temperatur et ekstra
energiforbrug på 16 pct.
En anden afvigelse kan skyldes, at der er færre personer, eller familien er mindre
hjemme end forudsat, således at personvarmen i stedet for 1,5 W pr. m2
opvarmet etageareal kun er 0,75 W pr. m2.
Et tredje forhold af betydning er varmetilskuddet fra belysning, hårde hvidevarer
og apparater i boligen. Her antages et gennemsnitligt bidrag på 3,5 W pr. m2,
men madvaner, TV-vaner og omfang af udstyr er meget forskellige. Er det samlede bidrag
fra personer og apparater i stedet for 5 W pr. m² kun 3 W pr. m² i eksemplet
med BR18 huset fører det også til en forøgelse af energiforbruget på 16 pct.
Et fjerde forhold, der har stor betydning, er luftskiftet i bygningen. Det er der
redegjort for under temaet om tæthed.