Forside

Forbedring af energimærke

Energimærkning
Parcelhuset har som udgangspunkt et energibehov på 412,8 kWh/m2 pr. år svarende til energimærke G.

Tabel 5. For at flytte bygningen i forhold til det oprindelige energimærke, skal energibehovet reduceres som vist i tabellen nedenfor:

Energimærke Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
A2020 385,8
A2015 373,1

A2010 (Renoveringsklasse 1)

344,3

B (Renoveringsklasse 2)

321,4

C

271,7
D 222,0
E 172,3
F 109,7


De energibesparende tiltag nedbringer hver især energibehovet for bygningen som vist i tabellen nedenfor, når de gennemføres som enkelttiltag. Når flere tiltag kombineres, reduceres den samlede virkning. Eksempelvis kan et nyt effektivt gasfyr eller overgang til fjernvarme i stedet for det gamle oliefyr ikke spare ligeså meget energi i et velisoleret hus som i et dårligt isoleret hus af samme størrelse.

Tabel 6. Enkelttiltag gennemført som første tiltag på basishuset

Energibesparende tiltag Reduktion i energibehov [kWh/m2 pr. år]
1. Etageadskillelse 26,0
2. Loft 47,2
3. Ydervæg, hulmur 90,8
4. Ydervæg, udvendig 151,8
5. Ydervæg, radiator 8,6
6. Kælderydervægge 25,3
7. Vinduer A 44,9
8. Vinduer B 42,2
9. Palævinduer 31,1
10. Større vinduesareal 48,8
11. Tæthed 20,1
12. Mekanisk Ventilation (80 % og 1,0 kJ/m3) 27,6
13. Mekanisk Ventilation (90 % og 0,8 kJ/m3) 33,4
14. Naturgas 69,3
15. Solvarme 19,5
16. Fjernvarme 123,8
17. Luft-vand VP 112,5
18. Luft-vand VP med frekvensstyring mv. 122,6
19. Solceller* 14 m2 25,0

*) Solcelleanlægget er dimensioneret til netop at levere den mængde el der kan indregnes i energirammen. Et forøget solcelleareal kan ikke forbedre energirammen, men forbrugeren kan naturligvis have glæde af den ekstra solcellestrøm der produceres ved et større anlæg og overskuddet kan sælges på nettet.

Tabel 7. Kombination af en række tiltag og den faktiske reduktion af energiforbruget

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 412,8 0,0 0,0
1. Etageadskillelse 382,3 26,0 26,0
2. Loft 338,8 47,2 48,0
4. Ydervæg, udvendig 208,5 151,8 130,3
8. Vinduer B 186,5 42,2 22,0
11. Tæthed 166,9 20,1 19,6
12. Mekanisk ventilation 157,9 27,6 9,0
16. Fjernvarme 102,2 123,8 55,7
438,7 310,6

Huset er oprindelig med puds udvendig, og det er nærliggende at foretage udvendig efterisolering afsluttet med puds og samtidig få de nye vinduer trukket frem i facaden, så husets oprindelige udseende bevares.

I dette eksempel er det antaget, at tagkonstruktionen er ny, så der bliver mulighed for at foretage efterisoleringen. Der er også valgt at etablere balanceret ventilation med varmegenvinding.

Løsningerne i tabel 7 bringer ikke huset op til energiklasse A2010 (Renoveringsklasse 1), som enkeltforanstaltningerne kunne antyde, men derimod kun til energiklasse C.

Tabel 8. En anden pakkeløsning kunne bestå af følgende tiltag:

Tiltag kWh/m2 pr. år Forventet reduktion Faktisk reduktion
Udgangspunkt: 412,8 0,0 0,0
1. Etageadskillelse 386,8 26,0 26,0
2. Loft 338,8 47,2 48,0
4. Ydervæg, udvendig 208,5 151,8 130,3
6. Kælderydervægge 204,2 25,3 4,3
7. Vinduer A 179,7 44,9 24,5
13. Mekanisk ventilation (90 % og 0,8 kJ/m3) 147,3 33,4 32,4
17. Fjernvarme 92,0 123,8 55,3
20. Solceller 67,0 25,0 25,0
477,4 345,8

Her er der i forhold til tabel 7 valgt bedre vinduer. Der er mekanisk ventilation med varmegenvinding, og der er placeret et solcelleanlæg på taget af et udhus.

Forbedringerne er markante og bringer huset op i energiklasse A2010 (Renoveringsklasse 1). For at huset kan klassificeres som Renoveringsklasse 1 skal også kravene til indeklimaet opfyldes (se evt. BR18 §280).