Naturlig ventilation
I mange boliger er ventilationen ofte baseret på naturlig ventilation. Naturlig ventilation
består sædvanligvis af aftrækskanaler i køkken og bad og friskluftsventiler i ydervægge
eller vinduesrammer. Den friske luft tilføres via ventiler og utætheder og fjernes
via aftrækskanaler. Friskluftsventiler i modstående ydervægge kan også bidrage til
tværventilation af rummene, når det blæser.
I mange kontorbygninger er der ligeledes naturlig ventilation.
I nye bygninger med naturlig ventilation skal denne være styret for at sikre et godt indeklima og en høj energieffektivitet. For boliger kan styringen være manuel eller automatisk. I andre bygninger end boliger skal styringen være automatisk.
Der skal være mulighed for, at den automatiske styring kan overstyres af brugeren, så det er muligt for brugeren at åbne vinduerne nær dennes arbejdsplads.
Fordele
- Der skal ikke bruges el til at drive ventilationen, dog kan der være et elforbrug til automatiske vinduesopluk
- Bortset fra støj fra friskluftsventiler, når det blæser er der ikke generende støj fra systemet
- Lave anlægsomkostninger ved manuelle systemer
- Systemer med automatisk styring kan sikre et højt luftskifte og effektivt fjerne overophedning på varme dage
Ulemper
- Ved manuelle systemer er funktionen er afhængig af vejrforhold og brugernes adfærd.
- Det er vanskeligt at vurdere, om ventilationen er tilstrækkelig eller der overventileres. Derfor er der mange problemer med fugt og skimmelsvamp i naturligt ventilerede boliger.
- Er udeluften forurenet, overføres forureningen til indeluften.
- Trækgener på kolde dage.
- Et højt energiforbrug, da den varme luft udluftes.
- Risiko for udefrakommende støj, fx trafik
Mekanisk udsugning
Mange etageejendomme er forsynet med mekanisk udsugning fra køkken og bad og friskluftsventiler
i ydervægge eller vinduesrammer. I princippet er det en forbedring af det gamle princip
med naturlig ventilation, idet den mekaniske udsugning er med til at sikre, at der
altid er et tilstrækkeligt luftskifte, uanset vejrforholdene. På kolde dage kan friskluftstilførslen
give trækgener, det kan så føre til at nogle beboere blokerer for udsugningen fra
fx bad og køkken, så luftskiftet forøges i de øvrige boliger, der er koblet på samme
anlæg. Herved bliver generne i de øvrige boliger forstærket.
Fordele
- Udsugningen sikrer et vist luftskifte i boligen
- Lave anlægsomkostninger
Ulemper
- På kolde dage kan friskluftsventilerne give store trækproblemer
- Beboeradfærd i en bolig kan påvirke ventilationsforholdene i de øvrige boliger
- Et højt energiforbrug, da den varme brugte luft fjernes.
Balanceret mekanisk ventilation
Balanceret mekanisk ventilation består af en indblæsningsdel med filter og varmeflade
og en udsugningsdel samt i nyere anlæg også en varmegenvindingsdel. I boliger forsynes
opholdsrum med friskluft, der er opvarmet. Den brugte luft fjernes via udsugning fra
køkken og bad og afgiver varmen i varmegenvinderen, inden luften kastes bort.
Fordele
- Trækgener er minimeret
- Genvinding af varmen fra indeluften sikrer lavt energiforbrug
- Partikler kan fjernes
Ulemper
- Høj anskaffelsespris
- Støj fra ventilationsanlægget kan være generende
- Driftsudgifter til filterskift og anden vedligeholdelse
Hybrid ventilation
Ved hybrid ventilation ventileres bygningen med en kombination af naturlig og mekanisk
ventilation. Specielt om sommeren er der store fordele ved at udnytte den naturlige
ventilation til at fjerne overskudsvarme fra fx solindfald. Om vinteren er der til
gengæld fordele ved, at den friske luft opvarmes i det mekaniske ventilationsanlæg,
og afkastluftens varme genvindes.
I kontorer med hybrid ventilation kan bygningen køles ned om natten således at komfortkøling i mange tilfælde kan undgås.
Fordele
- Hybrid ventilation kombinerer det bedste ved de forskellige ventilationsprincipper - gratis lufttransport om sommeren og minimalt varmetab om vinteren grundet varmegenvinding
Ulemper
- Høj anskaffelsespris
- Anskaffelse af kanaler og anlæg til en opvarmningssæson, der evt. kan være ret kort
