Energiforsyning og ventilation


Fjernvarme

Mange bygninger ligger i et område, hvor der er fjernvarme. Selv med det lille varmebehov, der er i nye bygninger, vil det normalt være gunstigt at tilslutte bygningerne til fjernvarmen. Varmetabet fra fjernvarmerørene opvejes af fordelene ved samproduktion af el og varme, således at det resulterende primære energiforbrug (energifaktoren) i gennemsnit er 0,85 kWh varme an bygning pr. 1,00 kWh anvendt brændsel.

Fjernvarmevandets fremløbstemperatur vil normalt være styret fra fjernvarmeværket, således at det er varmt nok til at opvarme det varme brugsvand om sommeren, og der er rigelig varme til rumopvarmning om vinteren. For at begrænse risiko for vækst af legionella, skal brugsvandstemperaturen altid holdes på mindst 55 °C og hele brugsvandssystemet skal periodevis (fx ugentligt) opvarmes til 60 °C.

For at kunne styre rumtemperaturen og indeklimaet samt begrænse varmetabet fra fordelingssystemet i bygningen, skal fjernvarmeinstallationer være med fremløbstemperaturstyring efter varmebehovet i rummene. Det er ikke tilstrækkeligt, at fjernvarmeværket skruer lidt op og ned for fjernvarmens fremløbstemperatur over året. Se DS 469:2013 ”Varme- og køleanlæg i bygninger”.

Varmepumper

De fleste eldrevne varmepumper er omfattet af EU ecodesign og skal derfor være testet i henhold til:

DS/EN 14825:2016 ”Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling – Prøvning og effektmåling under delbelastning samt beregning af sæsonbestemt ydeevne”

eller

DS/EN 16147:2017 ”Varmepumper med eldrevne kompressorer – Prøvning, beregning af ydeevne og krav til mærkning af apparater til varmt brugsvand”

afhængigt af, om de benyttes til rumopvarmning eller til varmt brugsvand. For varmepumper, der benyttes til både rumopvarmning og varmt brugsvand, kan der foreligge testdata både for rumopvarmningen i henhold til DS/EN 14825 og for brugsvandsopvarmningen i henhold til DS/EN 16147.

Testen for rumopvarmning efter DS/EN 14825 resulterer i en såkaldte SCOP-værdi (Seasonal COefficient of Performance), der er et udtryk for varmepumpens energieffektivitet på årsbasis. Varmepumpelisten på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi indeholder SCOP-værdier for et stort antal varmepumper på det danske marked.

For at sikre energieffektiviteten skal varmepumper med elsupplement fra fx elvarmelegeme, elradiatorer eller elektrisk gulvvarme dimensioneres, så varmepumpen mindst kan dække bygningens samlede varmebehov ned til en udetemperatur på -7 °C. Se DS 469:2013 ”Varme- og køleanlæg i bygninger”.

For at begrænse risiko for vækst af legionella, skal brugsvandstemperaturen altid holdes på mindst 55 °C og hele brugsvandssystemet skal periodevis (fx ugentligt) opvarmes til 60 °C.

Udeluft gennem kanaler i jord


I en del nybygninger i Danmark og udlandet føres udeluften til ventilationen gennem kanaler anbragt i jorden. Formålet hermed er at forvarme luften om vinteren og køle luften om sommeren, hvilket kan mindske energiforbruget til opvarmning og køling. Specielt kan det mindske risikoen for isdannelse i ventilationsanlæggets varmegenvindingsanlæg om vinteren

Med kanaler ført i jord er der imidlertid også en risiko for, at vanddamp kondenserer i kanalen. Desuden kan der være risiko for indtrængning af grundvand eller med uheldig udformning af luftindtag også af nedbør. Med vand i kanalen er der mulighed for vækst af skimmelsvamp. Risikoen for kondens findes især om sommeren og efteråret, hvor varm fugtig luft kondenserer i jordkanalen. Den forurenede udeluft føres hermed ind som friskluft i bygningen. Tyske anvisninger indeholder derfor beskrivelse af løsninger med fald og afløb til brønde.

SBi har for Energistyrelsen foretaget en undersøgelse af forekomsten af mikrobiel vækst i 7 tilfældigt udvalgte anlæg med jordrør. Alle 7 anlæg har drænbrønde. Undersøgelsen omfatter 3 skoler, et medborgerhus, en børneinstitution, et etageboligbyggeri og et parcelhus. Den mikrobielle undersøgelse omfatter aftryk på dyrkningsplader, som efterfølgende er behandlet på svampelaboratoriet på Teknologisk Institut. Som det fremgår af rapporten, forekommer mikrobiel vækst med forskellige skimmelsvampe, hvoraf nogle er problematiske for indeklimaet i 6 ud af 7 installationer. I den 7. bygning, hvor der er registreret almindelig forekomst af skimmelsvampe fra støv, giver udformningen af luftindtag imidlertid formodning om, at problemer let kan opstå, idet regn og sne samt diverse nedfald frit kan samles i kanalen.

Alle de 7 undersøgte anlæg viste sig på afgørende punkter – efter SBi’s og Energistyrelsens opfattelse - at være udført i strid med gældende byggebestemmelser i BR 10 og DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Det gælder først og fremmest muligheden for inspektion og rensning af jordrør, placering og udformning af luftindtag, så der ikke sker forurening af den friske luft og mangelfuld filtrering.

På denne baggrund vil Energistyrelsen advare mod anvendelsen af jordrør og opfordre til, at der benyttes andre principper, fx vil den samme effekt kunne opnås med en væskefyldt jordslange og en forvarmeflade i ventilationsanlægget.