Nyt etagehus (eksempel)


Nybyg_Etagebyggeri_1

Nybyg_Etagebyggeri_2

Nybyg_Etageboliger_Plan

Etagehuset er en ejendom i 3 etager med et opvarmet etageareal på1080 m², hvor hver etage er på 360 m². Der er 6 små lejligheder på 66 m² og 6 store lejligheder på hver 91 m². Der er 22,5 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet i lejlighederne er mod syd. Der er store glaspartier i trapperummene mod nord. Etagehuset på billederne er et eksempel på hustypen, men er ikke helt identisk med det etagehus, der er regnet på, og som er vist på plantegningen.

BR 15 basisetagehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 30 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For huset på 1.080 m² bliver det 30,9 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 6,0 W/m².

Bygningsklasse 2020 basisetagehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 20 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 5,7 W/m².

BR 15 basisetagehus


Energirammen kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 15.
Loftet har en U-værdi på 0,12 W/m² K, som normalt kan opnås med 300 mm isolering. Der er tunge ydervægge med beton indvendigt, 150 mm isolering, tegl udvendigt samt monteringsbeslag og indklædning i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,23 W/m² K. Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m², som normalt kan opnås med 100 mm isolering. Skillevægge er i beton.

Vinduer har energimærke B.

Der er mekanisk ventilation med udsugning fra køkken og badeværelse, indblæsning i beboelsesrummene og varmegenvinding med en virkningsgrad på 70 % samt effektiv automatisk afisning. Luftstrømmen er 35 l/s pr. lejlighed, svarende til 0,53 l/s pr. m² i de små lejligheder og 0,38 l/s pr. m² i de store lejligheder. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 1.800 J/m³.
Lejlighederne opvarmes med radiatorer. Varmeforsyning og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder. Der er vandret fordeling med rør på langs af kælderen og fire sæt lodrette stigstrenge. Cirkulationen på det varme brugsvand slutter i lejlighederne på 1. sal. Cirkulationspumper er A-pumper. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452.
Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe. Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 °C udetemperatur og 45 °C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Udluftningsmulighederne om sommeren er indrettet så der kan opnås et luftskifte på 5 h-1 på de varmeste dage i huset og især det mest kritiske rum, som er stuen. Naturlig ventilation og solafskærmning er enkle og gode muligheder, der kan reducere overophedning, så mekanisk køling undgås.

Energirammen er 30,9 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. Basishuset og manko i forhold til energirammen

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4 + 27,5
Basishus med naturgas 51,5 7,2 0,0 69,4 + 38,5
Basishus med varmepumpe 0,0 25,0 0,0 62,4 + 31,5

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering forøges med 100 mm til 400 mm og U-værdi 0,09 W/m² K.

Ydervæggens isolering forøges med 40 mm til 190 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,18 W/m² K.

Ydervæggens isolering forøges med 100 mm til 250 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,14 W/m² K.

Tabel 2. Basishuset forbedret med en række isoleringstiltag

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Loft med U-værdi 0,09 W/m² K 50,9 6,8 0,0 57,8 - 0,6
Ydervæg med U-værdi 0,18 W/m² K 49,7 6,8 0,0 56,8 - 1,6
Ydervæg med U-værdi 0,14 W/m² K 48,1 6,8 0,0 55,6 - 2,8

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishuset med en række vinduesløsninger.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
+ 3,0 m² glasparti mod nord pr. lejlighed 52,9 6,8 0,0 59,4 + 1,0
+ 3,0 m² glasparti mod syd pr. lejlighed 50,9 6,8 0,0 57,8 - 0,6
3,0 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed 49,9 6,8 0,0 56,9 - 1,5
Vinduer med energimærke A 48,7 6,8 0,0 56,0 - 2,4

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 4. Basishuset med forskellig orientering af facader

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° med uret. Altanfacade mod SV 52,4 6,8 0,0 59,0 + 0,6
Drejet 90° med uret. Altanfacade mod vest 52,5 6,8 0,0 59,1 + 0,7
Drejet 135° med uret. Altanfacade mod NV 50,1 6,8 0,0 57,1 - 1,3
Drejet 180° med uret. Altanfacade mod nord 48,4 6,8 0,0 55,8 - 2,6

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad er forbedret til 80 %.

Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er reduceret til 1.500 J/m³.

Huset udføres med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til et luftskifte på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 5. Basishuset med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Varmegenvinding 80 % 47,4 6,8 0,0 55,0 - 3,4
SEL 1.500 J/m³ 51,6 5,8 0,0 55,9 - 2,5
Ekstra tæt klimaskærm 49,3 6,8 0,0 56,5 - 1,9
Varmegenvinding 80 %, SEL 1.500 J/m³ samt ekstra tæt klimaskærm 45,0 5,8 0,0 50,6 - 7,8

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til brug af solenergi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

50 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter. Elforbruget til bygningsdrift på årsbasis kan ikke være negativt. På månedsbasis kan elforbrug til bygningsdrift og apparater medregnes, større elproduktion betragtes som solgt til elselskabet uden at vedrøre bygningens energimæssige standard.

Solvarmeanlæg til varmt vand med 40 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 80 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 6. Basishuset med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Enkelttiltag
hver for sig:
50 m² solcelleanlæg 51,6 1,5 0,0 45,0 - 13,4


Tabel 7. Basishuset med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 51,5 7,2 0,0 69,4
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 38,2 8,1 0,0 58,6 - 10,8
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 35,4 7,7 0,0 54,6 - 14,8

Opfyldelse af lavenergiklasse 2015


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,8 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 2,5 for el.

Energirammen er 30,9 kWh/m2 pr. år.

Tabel 8. Lavenergiklasse 2015 etagehus med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 51,6 6,8 0,0 58,4
Pakkeløsninger:
A-vinduer, 100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, ekstra tæt klimaskærm, 3,0 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed samt 50 m² solcelleanlæg 36,4 0,4 0,0 30,2 - 28,2

Tabel 9. Lavenergiklasse 2015 etagehus med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 51,5 7,2 0,0 69,4
Pakkeløsninger:
A-vinduer, 100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, ekstra tæt klimaskærm, solvarme til rumopvarmning og varmt vand samt 40 m² solcelleanlæg 23,7 2,2 0,0 29,3 - 40,1


Tabel 10. Lavenergiklasse 2015 etagehus med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 25,0 0,0 62,4
Pakkeløsninger:
A-vinduer, 100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, ekstra tæt klimaskærm samt 60 m² solcelleanlæg 0,0 12,3 0,0 30,8 - 31,6

Bygningsklasse 2020 basisetagehus


Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for bygningsklasse 2020.

Loftet har en U-værdi på 0,12 W/m² K, som normalt kan opnås med 300 mm isolering. Der er tunge ydervægge med beton indvendigt, 190 mm isolering, tegl udvendigt samt monteringsbeslag og indklædning i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,18 W/m² K. Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m², som normalt kan opnås med 100 mm isolering.

Vinduer har energimærke A.

Energirammen er 20 kWh/m² pr. år.

Tabel 11. Bygningsklasse 2020 basishus med beregning af manko afhængig af forsyningsform

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Manko
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0 + 19,0
Basishus med naturgas 44,7 7,1 0,0 57,5 + 37,5
Basishus med varmepumpe 0,0 22,0 0,0 39,7 + 19,7

Isolering


Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering er forøget med 100 mm til 400 mm og en U-værdi på 0,09 W/m² K. Ydervæggens isolering forøges med 100 mm til 250 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,14 W/m² K.

Rør i varme- og varmtvandssystem samt varmtvandsbeholder isoleres bedre, således at varmetabet fra installationerne reduceres med 25 %.

Tabel 12. Isoleringstiltag, der nedbringer energibehovet

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Loft med U-værdi 0,09 W/m² K 43,9 6,8 0,0 38,6 - 0,4
Ydervæg med U-værdi 0,14 W/m² K 43,1 6,8 0,0 38,1 - 0,9
25 % reduktion af varmetab fra rør og varmtvandsbeholder 42,9 6,8 0,0 38,0 - 1,0

Vinduesløsninger


Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

A+ vinduer antages at have en Eref > 15 kWh m² pr. år.

Tabel 13. Konsekvenser af ændret valg af vinduer samt forøgelse af vinduesarealerne.

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
A+ vinduer 42,8 6,8 0,0 37,9 - 1,1
+ 3,0 m² glasparti mod nord pr. lejlighed 45,6 6,8 0,0 39,6 + 0,6
+ 3,0 m² glasparti mod syd pr. lejlighed 44,0 6,8 0,0 38,6 - 0,4
3,0 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed 43,0 6,8 0,0 38,0 - 1,0

Det ses, at et forøget glasareal mod nord kun forøger energibehovet ganske lidt, og at et større vinduesareal mod syd faktisk medfører en energibesparelse.

Design


Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 14. Eksempler på betydningen af facadernes orientering

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Drejet 45° med uret. Altanfacade mod SV 45,4 6,8 0,0 39,5 + 0,5
Drejet 90° med uret. Altanfacade mod vest 45,4 6,8 0,0 39,5 + 0,5
Drejet 135° med uret. Altanfacade mod NV 43,1 6,8 0,0 38,1 - 0,9
Drejet 180° med uret. Altanfacade mod nord 41,5 6,8 0,0 37,1 - 1,9

Ventilation og tæthed


Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad er forbedret til 80 %.

Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er reduceret til 1.200 J/m³.

Tabel 15. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
Varmegenvinding 80 % 40,3 6,8 0,0 36,5 - 2,5
SEL 1.200 J/m³ 44,6 4,8 0,0 35,4 - 3,6
Varmegenvinding 80 % og SEL 1.200 J/m³ 40,3 4,8 0,0 32,8 - 6,2

Energiforsyning


Der er undersøgt en række løsninger til brug af solenergi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

50 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter. Elforbruget til bygningsdrift på årsbasis kan ikke være negativt. På månedsbasis kan elforbrug til bygningsdrift og apparater medregnes. Større elproduktion betragtes som solgt til elselskabet uden at vedrøre bygningens energimæssige standard.

Solvarmeanlæg til varmt vand med 40 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 80 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 16. Byggeri med fjernvarme og solceller

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Enkelttiltag
hver for sig:
50 m2 solcelleanlæg 44,6 1,5 0,0 29,4 - 9,6


Tabel 17. Byggeri med naturgas og solvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 44,7 7,1 0,0 57,5
Enkelttiltag
hver for sig:
Solvarme til varmt vand 31,2 8,4 0,0 46,2 - 11,3
Solvarme til rumopvarmning og varmt vand 28,7 7,8 0,0 42,7 - 14,8

Opfyldelse af bygningsklasse 2020


Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,6 for fjernvarme, 1,0 for naturgas og 1,8 for el.

Energirammen er 20 kWh/m2 pr. år.

Tabel 18. Bygningsklasse 2020 etagehus med fjernvarme

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med fjernvarme 44,6 6,8 0,0 39,0
Pakkeløsninger:
100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation, bedre rørisolering, 6 m² glasparti fra nord til syd pr. lejlighed samt 55 m² solcelleanlæg 33,2 -1,1 0,0 17,9 - 21,1


Tabel 19. Bygningsklasse 2020 etagehus med naturgas

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med naturgas 44,7 7,1 0,0 57,5
Pakkeløsninger:
100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, A+ vinduer, effektiv ventilation, bedre rørisolering, solvarme til rumopvarmning og varmt vand samt 85 m² solcelleanlæg 23,7 -3,6 0,0 17,3 - 40,2


Tabel 20. Bygningsklasse 2020 etagehus med varmepumpe

kWh/m² pr. år Varme El Over
temp.
Energi
behov
Ændring
Basishus med varmepumpe 0,0 22,0 0,0 39,7
Pakkeløsninger:
100 mm ekstra isolering i loft og 100 mm ekstra isolering i ydervæg, effektiv ventilation samt 75 m² solcelleanlæg 0,0 9,7 0,0 17,5 - 22,2
110 m² solcelleanlæg 0,0 12,0 0,0 18,5 - 21,2