Lavenergibygninger


Når der bygges efter lavenergiklassen, er det vigtigt, at der allerede fra byggeriets første faser er fokus på en række forhold af betydning for den endelige bygnings indeklima og komfort.

Der er de seneste år gjort en del erfaringer med lavenergibyggeri. Desværre har ikke alle disse erfaringer været positive. Særligt har der i boliger været problemer med at opnå et godt indeklima. Nogle af disse erfaringer gælder også for andet byggeri, men er der problemer, bliver det typisk tydeligere i lavenergibygninger, fordi højisolerede, tætte bygninger med et lille behov for tilførsel af varme er mere påvirkelige over for fx stort solindfald eller stor intern varmelast.

Brugernes adfærd
Lavenergibygninger bør kunne benyttes af alle kommende brugere. Det betyder, at bygningernes brugere ikke skal udvise en helt bestemt adfærd for at kunne arbejde i eller bo i et lavenergibyggeri. Det er en udfordring, som en del lavenergibygninger endnu ikke kan leve op til.

Temaet om lavenergibygninger indeholder afsnit om:

Litteratur:
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri, Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet, januar 2011,

SP Energiteknik, rapport 2009:28 Lågenergihus och passivhus – vanliga frågaställningar (PDF/2,5 MB) og

SP rapport 2011:26 Erfaringsåterföring från de första passivhuse (PDF/6,4 MB).

Risiko for overophedning


Erfaringerne fra danske boliger, herunder også lavenergibyggeri, har vist, at der hurtigt opstår problemer med overophedning. Årsagen er typisk store vinduespartier mod syd, øst og vest, med manglende solafskærmning og manglende mulighed for udluftning.

Der er derfor krav i BR18 om dokumentation af det termiske indeklima. Dokumentationen skal ske ved beregning på grundlag af forholdene i de kritiske rum og baseres på Design Reference Year, DRY 2013 for kalenderåret 2010. For boliger kan der anvendes en forenklet beregning.

For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt, når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år af brugstiden, hvor rumtemperatur overskrider 27 °C og 25 timer pr. år, hvor rumtemperaturen overskrider 28 °C. Det er en forudsætning for brug af disse temperaturgrænser, at der er mulighed for at skabe udluftning, da udluftning giver mulighed for at acceptere højere temperaturer.

For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år af brugstiden, hvor en rumtemperatur på henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides. For mange typer bygninger med brugstid svarende til kontorbygninger, vil overskridelse på højst 100 timer over 26 °C og 25 timer over 27 °C normalt opfylde bestemmelsen.

Bestemmelserne i BR18 om dokumentation af det beregnede termiske indeklima på solrige dage er med til at afhjælpe problemet med overtemperaturer. Da det ofte er besværligt og dyrt at afhjælpe overophedning i boliger og kontorbyggerier, når byggeriet først er opført, er det afgørende, at der er fokus på problemstillingen med overophedning allerede i designfasen.

Muligheden for aktiv brug af naturlig ventilation bør indgå. Svenske erfaringer fra 10 år gamle passivhuse viser, at der i disse huse er opnået gode erfaringer med at bortventilere overskudsvarme om sommeren. Specielt har ovenlysvinduerne vist sig at være effektive. I de pågældende huse var der ønsker om løsninger, der også kunne hindre problemer med regn. Ligeledes var det ønskeligt med løsninger, der gør det muligt at ventilere naturligt, når boligen står tom eller om natten.

Sådanne ventilationsløsninger bør indtænkes allerede fra designfasen, hvis det ikke samtidig skal give nye problemer med fx indbrudssikring og nedbør.

En anden løsning på at forebygge overophedning er brug af solafskærmning. Ved valg af solafskærmning er der stor variation i type og teknologi, men fælles for de bedste typer er, at afskærmningen bør være udvendig og mobil, da dette giver den mest effektive løsning. Indvendige løsninger kan beskytte personer mod direkte solstråling, men varmen kommer ind i bygningen og kan derfor give problemer med overophedning.

Solafskærmende glas er en tredje mulighed, men herved afskæres både lys og varme også på tidspunkter, hvor lyset og solvarmen kunne være nyttiggjort.

Som det fremgår af eksemplerne vedrørende nybyggeri, betyder nye gode vinduer, at energiforbruget kun forøges ganske lidt ved at orientere en større del af vinduerne fx mod nord, så en bedre fordeling af vinduer efter verdenshjørner kan have en gavnlig indflydelse på indeklimaet både mht. bedre dagslysforhold og det termiske indeklima.

Utilstrækkelig tæthed af klimaskærmen


Klimaskærmens tæthed har stor betydning for energiforbruget. Kravene i BR18 er derfor høje, og det kræver en ekstraordinær indsats ved projektering og udførelse at opnå denne tæthed.

Der er krav til tæthed i nye bygninger i BR18 og overholdelse af kravet skal dokumenteres, fx ved dokumentation ved hjælp af trykprøvning. Foreligger dokumentation for trykprøvning ikke, skal der benyttes 1,5 l/s pr. m² ved beregning af energibehovet. Dokumentation af utætheder i klimaskærmen kan ske ved trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger. For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet for disse arealer.

Erfaringer fra Sverige viser, at tætheden i 10 år gamle lavenergihuse stadig er intakt. Der er ganske vist sket gennembrydninger af tæthedslaget i forbindelse med installation af forskellige installationer etc. men da byggeriet var forberedt herfor har det ikke medført problemer med tætheden. Opretholdelse af tætheden indebærer dog, at tæthedslister på døre og vinduer med mellemrum skal ses efter.

Opvarmning og ventilation


Ved design af lavenergibyggeri er det ofte meget små mængder energi, der skal tilføres bygningen for at holde den opvarmet i vinterperioden.

Det reducerede varmebehov betyder, at korrekt dimensionering af tekniske installationer og beregning af dimensionsgivende varmetab er mere kritisk.

Det er forkert at dimensionere varmeanlægget, så varmeanlæggets maksimale ydelse kun lige svarer til det beregnede varmetab. Der bør tages højde for behovet for ekstra kapacitet (større effektbehov), når bygningen skal genopvarmes, fx efter en ferie eller en periode, hvor bygningen ikke har været i brug.

For varmeanlæg forsynet fra olie- eller gasfyr kan effekten forøges ved at hæve olie- eller gasfyrets temperatur, så her er manglende muligheder for opvarmning sjældne.

Er varmeforsyningen derimod en varmepumpe, skal der tages højde for, at varmepumpens ydelse falder med faldende udetemperatur for luft/vand varmepumper og faldende jordtemperatur for jordvarmepumper. Tages der ikke højde herfor, må der etableres en ekstra varmeforsyning for at dække behovet på kolde dage. I nogle anlæg installeres elpatroner, der så kan resultere i et ganske højt elforbrug.

For varmeanlæg, der forsynes fra fjernvarme, begrænser fjernvarmeværkets fremløbstemperatur mulighederne for at aftage en større effekt.

Uhensigtsmæssig dimensionering fanges ikke ved eftervisning af bygningens energibehov med Be18.

En del danske og udenlandske lavenergihuse er opført med luftvarme og med huset som en fælles temperaturzone. En sådan løsning opfylder ikke kravene i DS 469 om muligheden for individuel temperaturregulering i hvert enkelt rum. Danske, svenske og schweiziske erfaringer har også vist, at løsningen giver en række komfortproblemer med fx kolde badeværelser og kolde nordvendte rum, når der er sol på sydsiden, med mindre dørene står åbne.

Behovsstyring af ventilationen
Bygningsreglementet muliggør styring af ventilationen i boliger og andre bygninger efter behov. I nogle bygninger, fx skoler og børneinstitutioner er behovet veldefineret, og det er let at finde en indikator at styre efter. Her er CO2 velegnet. I boliger er der derimod mere komplekse forhold, hvor fugt ofte er det største problem.

Dagslysets fordeling i rummene og akustik


Som det fremgår af eksemplerne vedrørende nybyggeri betyder nye gode vinduer, at energiforbruget kun forøges ganske lidt ved at orientere en større del af vinduerne fx mod nord. En bedre fordeling af vinduer efter verdenshjørner kan have en gavnlig indflydelse på indeklimaet både mht. bedre dagslysforhold og det termiske indeklima.

Fordele ved at udnytte dagslyset i bygninger kan både være de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter, og også at energiforbruget til belysning reduceres. Rum med stor dybde kan ofte have utilstrækkelige dagslysforhold. Her kan ændret planløsning, vinduer i flere vægge, atrier eller ovenlys være med til at forbedre forholdene.

Nye vinduesløsninger med tætte vinduer og 3 lag glas samt en tæt klimaskærm indebærer, at udefra kommende støj er nedbragt væsentligt. Det er positivt, men det betyder imidlertid også, at støjkilder inde i huset kan opleves som mere generende. Det gælder fx mekanisk ventilation, hvor et støjniveau, der ellers ikke generer, fordi baggrundsstøjniveauet er højere, nu kan virke generende. Bygningsreglementets mindstekrav svarer til lydklasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger. Det kan derfor være relevant, at bygherren stiller krav om opfyldelse af klasse B eller A med hensyn til støj fra installationer.