Nybyggeri

For at overholde BR15 skal nybyggeri opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Her finder du en række eksempler på, hvordan disse krav kan overholdes samt en række temaer man skal være opmærksom på.

Beregnet og faktisk energiforbrug

Programmet Be18, der benyttes til at eftervise, om et byggeprojekt opfylder kravene til energirammen, kan også benyttes til beregning med andre forudsætninger end standardforudsætningerne. Standardforudsætningerne passer på en gennemsnitsfamilie, men da en sådan ikke findes, vil der altid være afvigelser. En del af disse afvigelser kan vurderes ved at foretage beregninger med mere aktuelle værdier, der gælder for netop dit hus, fx ændringer af den forventede rumtemperatur, hvis der i stedet for 20 °C er 22 °C.

I eksemplet med det nybyggede BR18 parcelhus betyder den forhøjede temperatur et ekstra energiforbrug på 16 pct.

En anden afvigelse kan skyldes, at der er færre personer, eller familien er mindre hjemme end forudsat, således at personvarmen i stedet for 1,5 W pr. m² opvarmet etageareal kun er 0,75 W pr. m².

Et tredje forhold af betydning er varmetilskuddet fra belysning, hårde hvidevarer og apparater i boligen. Her antages et gennemsnitligt bidrag på 3,5 W pr. m², men madvaner, TV-vaner og omfang af udstyr er meget forskellige. Er det samlede bidrag fra personer og apparater i stedet for 5 W pr. m² kun 3 W pr. m² i eksemplet med BR18 huset fører det også til en forøgelse af energiforbruget på 16 pct.

Et fjerde forhold, der har stor betydning, er luftskiftet i bygningen. Det er der redegjort for under temaet om tæthed.

Indeklima i nybyggeri

Ventilation
Med BR18 er der mulighed for at anvende behovsstyret ventilation i skoler, institutioner og boliger. Behovsstyret ventilation består i, at ventilationen tilpasses enten efter en målt eller oplevet koncentration af luftbårne forureninger. Styringen kan være automatisk baseret på fx rumfølere eller manuel, hvor det er brugerne, som fungerer som følere og påvirker systemet. I stedet for at alle grupperum i en børnehave ventileres konstant, uanset hvor mange børn, der er i det pågældende grupperum, kan ventilationen indrettes, så de grupperum, hvor der er mange børn, ventileres mere, og de rum, hvor der ikke er børn, ventileres ganske lidt. Herved opnås både et bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

SBi har udarbejdet en vejledning om behovsstyret ventilation i boliger og skoler samt børneinstitutioner.

Dagslys
Arbejdsrum og beboelsesrum skal have vinduer, så de er vel belyste. Vinduerne skal være anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Fx vil et rum med stor dybde, ofte have utilstrækkeligt dagslys. Derfor bør alternative løsninger tages i anvendelse fx ved en ændret planløsning eller bygningsudformning, mulighed for sidevinduer, atrier eller eventuelt ovenlysvinduer.

I nye bygninger er der mulighed for både at opnå et godt indeklima og et lavt energiforbrug, men byggeri kræver omtanke. I det følgende beskrives en række nye muligheder og erfaringer fra nyere byggerier.

Temaet vedrører både boliger, institutioner, skoler og kontorer.

Overophedning
Store vinduespartier mod syd, øst og vest eller ovenlysvinduer kan give et meget betydeligt bidrag til opvarmning af bygninger. Desværre kan de store vinduespartier også medføre stor uønsket varmetilførsel, der kan give anledning til overophedning.

Både i boliger, kontorer, skoler og institutioner er der eksempler på nyere bygninger fra 60'erne og fremefter, hvor der er eller har været massive problemer med overophedning. Selvom problemstillingerne er kendt fra meget byggeri, er det især dokumenteret i forbindelse med lavenergibyggeri, hvor der netop har været fokus på lavt energiforbrug og et godt indeklima. Blandt årsagerne er, at lavenergibyggeri er tæt, velisoleret og typisk med store glasarealer.

Selvom problemstillingen har været kendt, har det ikke forhindret, at løsninger med manglende solafskærmning og mangelfuld mulighed for udluftning er blevet anvendt i nyt lavenergibyggeri i Danmark og i fx Sverige. Problemstillingen er nærmere behandlet under Lavenergibyggeri.

Der findes udmærkede beregningsværktøjer til simulering af temperaturforholdene i et byggeri i drift. Da det samtidig kan være en bekostelig sag at skulle rette op på voldsomme gener efterfølgende, anbefales det, at disse værktøjer benyttes, inden byggeriet er færdigprojekteret.

Solafskærmning
Designfasen er vigtig, således at solafskærmning af vinduerne er med fra start, ligesom der også bør være mulighed for, at der kan anvendes udluftning til at bortventilere overskudsvarmen om sommeren.

Solafskærmende glas kan benyttes til at forebygge gener i kontor- og institutionsbygninger, men solindfald og dagslys reduceres desværre også på tidspunkter, hvor lyset og varmen kunne være udnyttet. Den optimale energimæssige løsning er udvendig, dynamisk solafskærmning. Med dynamisk menes, at solafskærmningen kan aktiveres, når der er behov for det. Yderligere kan der være behov for indvendigt gardin eller lignende for at undgå blænding eller reflekser i PC skærme.

Belysning
Elforbruget til belysning i kontorer og institutioner kan reduceres ved dagslysstyring og automatiske tænd- sluksystemer. Da dagslyset ikke er konstant og hurtigt aftager med afstanden fra facaden ind gennem bygningen, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele belysningen i zoner, så dagslyset kan udnyttes optimalt. Herved kan varmebidraget fra belysningen holdes nede på tidspunkter, hvor solindfaldet er ved at medføre overtemperaturer i rummet.

Støjgener
Nye bygninger er meget tætte, og derfor er generne fra udefra kommende trafikstøj ofte reduceret mere end i gamle bygninger. Det er positivt, men har også den bivirkning, at støj, der ikke før var generende, nu kan høres. Det betyder fx, at støj fra ventilationsanlæg kan virke mere generende. Derfor bør bygherren stille større krav til støj fra installationer i nye bygninger.

Ventilation af boliger

Byggematerialer bør i videst muligt omfang vælges, så de afgiver et begrænset bidrag til forureningen af indeluften. Den største forureningskilde i boliger er sædvanligvis fugt fra personer, husdyr, badning, madlavning og grønne planter. Desuden skal ventilationen hjælpe med at fjerne overskudsvarme fra boligen. Energiforbruget til at opvarme den nødvendige udeluft i vinterperioden er ganske stort, men med varmegenvinding kan dette energiforbrug nedbringes til et minimum.

Enfamiliehuse kan ventileres med naturlig ventilation, hvor udeluft tilføres via ventiler i ydervægge og rumluft fjernes via aftræk fra køkken og bad. Hertil kommer udluftning via vinduer.

I mange nye huse etableres der mekanisk ventilation med varmegenvinding, så varmetabet ved ventilation om vinteren kan begrænses. Om sommeren er udluftning via vinduer et nødvendigt supplement eller et alternativ. Her er der behov for at bortventilere solvarmen, specielt hvis huset har store vinduespartier mod syd, øst eller vest. De fleste anlæg har mulighed for at bypasse luften, så der ikke varmegenvindes om sommeren, men i stedet køler i det omfang, det er muligt.

I nye etageboliger skal der være mekanisk ventilation med varmegenvinding, men også her er udluftning via vinduer nødvendig om sommeren for at fjerne overskudsvarmen.

Etableres der behovsstyring, kan basisventilationen holdes på et luftskifte på 0,5 gange i timen (eller 0,3 l/s pr. m²). I mange boliger indebærer krav til udsugning fra bl.a. køkken, bad og toilet, at luftskiftet kan være mere end dobbelt så højt. Der findes ingen enkel løsning på automatisk tilpasning af ventilationen i boliger, men beboernes åbning af vinduer, betjening af ventiler til det fri, aktivering af forceret udsugning gennem emhætte i køkkenet eller udsugningen fra badeværelset udgør en del af et behovsstyret ventilationssystem.

Automatisk styring efter fugt er nærliggende, men i praksis problematisk. I en periode på mindst 1 måned om vinteren bør luftfugtigheden holdes under 45 pct. for at modvirke kondensation på bygningsdele, begrænse antallet af husstøvmider og reducere risikoen for skimmelsvampevækst. I sommerperioden er luftfugtigheden ude og inde ofte langt over dette niveau uden problemer. Derfor er det kompliceret at indstille styringen.

Styring efter CO₂ er relevant, når mange mennesker er samlet, men det er typisk ikke tilfældet i danske boliger. Styring efter CO₂ vil dermed føre til, at ventilationen i en stor del af tiden kører på et for lavt niveau.

Bevægelsesfølere kan med fordel benyttes, hvor det er relevant straks at forøge ventilationen, fx i bade- og WC-rum.

Skoler og institutioner

Energiforbruget ved naturlig ventilation om vinteren kan være ganske stort, derfor vil de fleste nye skoler også være forsynet med mekanisk ventilation med varmegenvinding. Styret naturlig ventilation har den store fordel, at der om sommeren kan fjernes store varmemængder, så overophedning kan minimeres eller undgås.

Hybrid ventilation kombinerer naturlig ventilation og mekanisk ventilation, således at der om sommeren anvendes styret naturlig ventilation til at fjerne uønsket solvarme, og om vinteren kan det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding sikre tilførsel af den nødvendige udeluft uden komfortgener samtidig med, at energiforbruget holdes nede.

Ventilationen kan udføres behovsstyret, hvor indeluftens CO₂ er en egnet indikator for indholdet af bioeffluenter og dermed et godt grundlag for automatisk styring af ventilationen.

I mange eksisterende børneinstitutioner og især i skoler er der behov for at forbedre indeklimaet, idet der ofte er problemer med utilstrækkelig ventilation.

Centrale systemer kan være komplekse og sårbare over for komponentsvigt og driftsforstyrrelser. Her er det nærliggende at anvende decentrale anlæg, hvor en manglende funktion umiddelbart kan konstateres.

Tæthed

Bestemmelserne herom
Kravene til tæthed er, at volumenstrømmen ikke må overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa: resultatet af trykprøvningen fastlægges som gennemsnittet af målinger ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må volumenstrømmen ikke overstige 0,3 l/s pr. m² klimaskærm og for lavenergiklassen 0,21 l/s pr. m².

For lavenergiklassen må volumenstrømmen ikke overstige 0,7 l/s pr m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Dokumentation af utætheder i klimaskærmen kan ske ved trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger. For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet for disse arealer. Foreligger dokumentation heraf ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m².

Såfremt et firma gennem sin kvalitetskontrol og måling af tæthed ved, at bygningerne har en høj grad af tæthed, dvs. en lav volumenstrøm ved trykprøvning, og dokumenterer dette efterfølgende, kan firmaet benytte denne tæthed i forbindelse med eftervisning af, at energirammen er overholdt.

Se også temaet om tæthed.

Lavenergibygninger

Der er de seneste år gjort en del erfaringer med lavenergibyggeri. Desværre har ikke alle disse erfaringer været positive. Særligt har der i boliger været problemer med at opnå et godt indeklima. Nogle af disse erfaringer gælder også for andet byggeri, men er der problemer, bliver det typisk tydeligere i lavenergibygninger, fordi højisolerede, tætte bygninger med et lille behov for tilførsel af varme er mere påvirkelige over for fx stort solindfald eller stor intern varmelast.

Brugernes adfærd
Lavenergibygninger bør kunne benyttes af alle kommende brugere. Det betyder, at bygningernes brugere ikke skal udvise en helt bestemt adfærd for at kunne arbejde i eller bo i et lavenergibyggeri. Det er en udfordring, som en del lavenergibygninger endnu ikke kan leve op til.

Temaet om lavenergibygninger indeholder afsnit om:

• Risiko for overophedning
• Utilstrækkelig tæthed af klimaskærmen
• Opvarmning og ventilation i lavenergihuse

Litteratur:
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri, Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet, januar 2011,

SP Energiteknik, rapport 2009:28 Lågenergihus och passivhus – vanliga frågaställningar (PDF/2,5 MB) og

SP rapport 2011:26 Erfaringsåterföring från de första passivhuse (PDF/6,4 MB).

Risiko for overophedning

Der er derfor krav i BR18 om dokumentation af det termiske indeklima. Dokumentationen skal ske ved beregning på grundlag af forholdene i de kritiske rum og baseres på Design Reference Year, DRY 2013 for kalenderåret 2010. For boliger kan der anvendes en forenklet beregning.

For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt, når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år af brugstiden, hvor rumtemperatur overskrider 27 °C og 25 timer pr. år, hvor rumtemperaturen overskrider 28 °C. Det er en forudsætning for brug af disse temperaturgrænser, at der er mulighed for at skabe udluftning, da udluftning giver mulighed for at acceptere højere temperaturer.

For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år af brugstiden, hvor en rumtemperatur på henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides. For mange typer bygninger med brugstid svarende til kontorbygninger, vil overskridelse på højst 100 timer over 26 °C og 25 timer over 27 °C normalt opfylde bestemmelsen.

Muligheden for aktiv brug af naturlig ventilation bør indgå. Svenske erfaringer fra 10 år gamle passivhuse viser, at der i disse huse er opnået gode erfaringer med at bortventilere overskudsvarme om sommeren. Specielt har ovenlysvinduerne vist sig at være effektive. I de pågældende huse var der ønsker om løsninger, der også kunne hindre problemer med regn. Ligeledes var det ønskeligt med løsninger, der gør det muligt at ventilere naturligt, når boligen står tom eller om natten.

Sådanne ventilationsløsninger bør indtænkes allerede fra designfasen, hvis det ikke samtidig skal give nye problemer med fx indbrudssikring og nedbør.

En anden løsning på at forebygge overophedning er brug af solafskærmning. Ved valg af solafskærmning er der stor variation i type og teknologi, men fælles for de bedste typer er, at afskærmningen bør være udvendig og mobil, da dette giver den mest effektive løsning. Indvendige løsninger kan beskytte personer mod direkte solstråling, men varmen kommer ind i bygningen og kan derfor give problemer med overophedning.

Solafskærmende glas er en tredje mulighed, men herved afskæres både lys og varme også på tidspunkter, hvor lyset og solvarmen kunne være nyttiggjort.

Som det fremgår af eksemplerne vedrørende nybyggeri, betyder nye gode vinduer, at energiforbruget kun forøges ganske lidt ved at orientere en større del af vinduerne fx mod nord, så en bedre fordeling af vinduer efter verdenshjørner kan have en gavnlig indflydelse på indeklimaet både mht. bedre dagslysforhold og det termiske indeklima.

Utilstrækkelig tæthed af klimaskærmen

Der er krav til tæthed i nye bygninger i BR18 og overholdelse af kravet skal dokumenteres, fx ved dokumentation ved hjælp af trykprøvning. Foreligger dokumentation for trykprøvning ikke, skal der benyttes 1,5 l/s pr. m² ved beregning af energibehovet. Dokumentation af utætheder i klimaskærmen kan ske ved trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger. For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet for disse arealer.

Erfaringer fra Sverige viser, at tætheden i 10 år gamle lavenergihuse stadig er intakt. Der er ganske vist sket gennembrydninger af tæthedslaget i forbindelse med installation af forskellige installationer etc. men da byggeriet var forberedt herfor har det ikke medført problemer med tætheden. Opretholdelse af tætheden indebærer dog, at tæthedslister på døre og vinduer med mellemrum skal ses efter.

Opvarmning og ventilation

Det reducerede varmebehov betyder, at korrekt dimensionering af tekniske installationer og beregning af dimensionsgivende varmetab er mere kritisk.

Det er forkert at dimensionere varmeanlægget, så varmeanlæggets maksimale ydelse kun lige svarer til det beregnede varmetab. Der bør tages højde for behovet for ekstra kapacitet (større effektbehov), når bygningen skal genopvarmes, fx efter en ferie eller en periode, hvor bygningen ikke har været i brug.

For varmeanlæg forsynet fra olie- eller gasfyr kan effekten forøges ved at hæve olie- eller gasfyrets temperatur, så her er manglende muligheder for opvarmning sjældne.

Er varmeforsyningen derimod en varmepumpe, skal der tages højde for, at varmepumpens ydelse falder med faldende udetemperatur for luft/vand varmepumper og faldende jordtemperatur for jordvarmepumper. Tages der ikke højde herfor, må der etableres en ekstra varmeforsyning for at dække behovet på kolde dage. I nogle anlæg installeres elpatroner, der så kan resultere i et ganske højt elforbrug.

For varmeanlæg, der forsynes fra fjernvarme, begrænser fjernvarmeværkets fremløbstemperatur mulighederne for at aftage en større effekt.

Uhensigtsmæssig dimensionering fanges ikke ved eftervisning af bygningens energibehov med Be18.

En del danske og udenlandske lavenergihuse er opført med luftvarme og med huset som en fælles temperaturzone. En sådan løsning opfylder ikke kravene i DS 469 om muligheden for individuel temperaturregulering i hvert enkelt rum. Danske, svenske og schweiziske erfaringer har også vist, at løsningen giver en række komfortproblemer med fx kolde badeværelser og kolde nordvendte rum, når der er sol på sydsiden, med mindre dørene står åbne.

Behovsstyring af ventilationen
Bygningsreglementet muliggør styring af ventilationen i boliger og andre bygninger efter behov. I nogle bygninger, fx skoler og børneinstitutioner er behovet veldefineret, og det er let at finde en indikator at styre efter. Her er CO₂ velegnet. I boliger er der derimod mere komplekse forhold, hvor fugt ofte er det største problem.

Dagslysets fordeling i rummene og akustik

Som det fremgår af eksemplerne vedrørende nybyggeri betyder nye gode vinduer, at energiforbruget kun forøges ganske lidt ved at orientere en større del af vinduerne fx mod nord. En bedre fordeling af vinduer efter verdenshjørner kan have en gavnlig indflydelse på indeklimaet både mht. bedre dagslysforhold og det termiske indeklima.

Fordele ved at udnytte dagslyset i bygninger kan både være de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter, og også at energiforbruget til belysning reduceres. Rum med stor dybde kan ofte have utilstrækkelige dagslysforhold. Her kan ændret planløsning, vinduer i flere vægge, atrier eller ovenlys være med til at forbedre forholdene.

Nye vinduesløsninger med tætte vinduer og 3 lag glas samt en tæt klimaskærm indebærer, at udefra kommende støj er nedbragt væsentligt. Det er positivt, men det betyder imidlertid også, at støjkilder inde i huset kan opleves som mere generende. Det gælder fx mekanisk ventilation, hvor et støjniveau, der ellers ikke generer, fordi baggrundsstøjniveauet er højere, nu kan virke generende. Bygningsreglementets mindstekrav svarer til lydklasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger. Det kan derfor være relevant, at bygherren stiller krav om opfyldelse af klasse B eller A med hensyn til støj fra installationer.

Energiforsyning og ventilation

Fjernvarme

Mange bygninger ligger i et område, hvor der er fjernvarme. Selv med det lille varmebehov, der er i nye bygninger, vil det normalt være gunstigt at tilslutte bygningerne til fjernvarmen. Varmetabet fra fjernvarmerørene opvejes af fordelene ved samproduktion af el og varme, således at det resulterende primære energiforbrug (energifaktoren) i gennemsnit er 0,85 kWh varme an bygning pr. 1,00 kWh anvendt brændsel.

Fjernvarmevandets fremløbstemperatur vil normalt være styret fra fjernvarmeværket, således at det er varmt nok til at opvarme det varme brugsvand om sommeren, og der er rigelig varme til rumopvarmning om vinteren. For at begrænse risiko for vækst af legionella, skal brugsvandstemperaturen altid holdes på mindst 55 °C og hele brugsvandssystemet skal periodevis (fx ugentligt) opvarmes til 60 °C.

For at kunne styre rumtemperaturen og indeklimaet samt begrænse varmetabet fra fordelingssystemet i bygningen, skal fjernvarmeinstallationer være med fremløbstemperaturstyring efter varmebehovet i rummene. Det er ikke tilstrækkeligt, at fjernvarmeværket skruer lidt op og ned for fjernvarmens fremløbstemperatur over året. Se DS 469:2013 ”Varme- og køleanlæg i bygninger”.

Varmepumper

De fleste eldrevne varmepumper er omfattet af EU ecodesign og skal derfor være testet i henhold til:

DS/EN 14825:2016 ”Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling – Prøvning og effektmåling under delbelastning samt beregning af sæsonbestemt ydeevne”

eller

DS/EN 16147:2017 ”Varmepumper med eldrevne kompressorer – Prøvning, beregning af ydeevne og krav til mærkning af apparater til varmt brugsvand”

afhængigt af, om de benyttes til rumopvarmning eller til varmt brugsvand. For varmepumper, der benyttes til både rumopvarmning og varmt brugsvand, kan der foreligge testdata både for rumopvarmningen i henhold til DS/EN 14825 og for brugsvandsopvarmningen i henhold til DS/EN 16147.

Testen for rumopvarmning efter DS/EN 14825 resulterer i en såkaldte SCOP-værdi (Seasonal COefficient of Performance), der er et udtryk for varmepumpens energieffektivitet på årsbasis. Varmepumpelisten på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi indeholder SCOP-værdier for et stort antal varmepumper på det danske marked.

For at sikre energieffektiviteten skal varmepumper med elsupplement fra fx elvarmelegeme, elradiatorer eller elektrisk gulvvarme dimensioneres, så varmepumpen mindst kan dække bygningens samlede varmebehov ned til en udetemperatur på -7 °C. Se DS 469:2013 ”Varme- og køleanlæg i bygninger”.

For at begrænse risiko for vækst af legionella, skal brugsvandstemperaturen altid holdes på mindst 55 °C og hele brugsvandssystemet skal periodevis (fx ugentligt) opvarmes til 60 °C.

Udeluft gennem kanaler i jord

Med kanaler ført i jord er der imidlertid også en risiko for, at vanddamp kondenserer i kanalen. Desuden kan der være risiko for indtrængning af grundvand eller med uheldig udformning af luftindtag også af nedbør. Med vand i kanalen er der mulighed for vækst af skimmelsvamp. Risikoen for kondens findes især om sommeren og efteråret, hvor varm fugtig luft kondenserer i jordkanalen. Den forurenede udeluft føres hermed ind som friskluft i bygningen. Tyske anvisninger indeholder derfor beskrivelse af løsninger med fald og afløb til brønde.

SBi har for Energistyrelsen foretaget en undersøgelse af forekomsten af mikrobiel vækst i 7 tilfældigt udvalgte anlæg med jordrør. Alle 7 anlæg har drænbrønde. Undersøgelsen omfatter 3 skoler, et medborgerhus, en børneinstitution, et etageboligbyggeri og et parcelhus. Den mikrobielle undersøgelse omfatter aftryk på dyrkningsplader, som efterfølgende er behandlet på svampelaboratoriet på Teknologisk Institut. Som det fremgår af rapporten, forekommer mikrobiel vækst med forskellige skimmelsvampe, hvoraf nogle er problematiske for indeklimaet i 6 ud af 7 installationer. I den 7. bygning, hvor der er registreret almindelig forekomst af skimmelsvampe fra støv, giver udformningen af luftindtag imidlertid formodning om, at problemer let kan opstå, idet regn og sne samt diverse nedfald frit kan samles i kanalen.

Alle de 7 undersøgte anlæg viste sig på afgørende punkter – efter SBi’s og Energistyrelsens opfattelse - at være udført i strid med gældende byggebestemmelser i BR 10 og DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Det gælder først og fremmest muligheden for inspektion og rensning af jordrør, placering og udformning af luftindtag, så der ikke sker forurening af den friske luft og mangelfuld filtrering.

På denne baggrund vil Energistyrelsen advare mod anvendelsen af jordrør og opfordre til, at der benyttes andre principper, fx vil den samme effekt kunne opnås med en væskefyldt jordslange og en forvarmeflade i ventilationsanlægget.

Beregningseksempler

Der er udført beregninger på hvorledes nybyggeri kan overholde energikravene via en række eksempler. Udgangspunktet i eksemplerne er et basishus, hvor der sker en opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen.

Med den hensigt at reducere energibehovet, belyses forskellige løsninger til klimaskærm med isoleringsniveau, forskellige vinduesløsninger og bygningens design (herunder orientering, udformning og skygger). Derudover behandles ventilation, betydningen af god tæthed samt forskellige muligheder for implementering af vedvarende energiforsyning.

De forskellige valg sammensættes i pakkeløsninger, der tilsammen gør det muligt at opfylde energirammen med de forskellige varmeforsyninger (fjernvarme, naturgas og varmepumpe).

Udover at opfylde bygningsreglementets krav til BR18 bygninger gennemføres der også forskellige forbedringer, så bygningerne kan opfylde kravene til Lavenergiklassen.

Eksemplerne på nye bygninger omfatter et fritliggende enfamiliehus, et rækkehus, en etageejendom og et kontorhus. De kan alle findes i menuen til venstre.

Nyt enfamiliehus (eksempel)

Huset er på 149,6 m² og består af stue, alrum, 4 værelser, køkken, bryggers og 2 baderum. Huset på billedet illustrerer hustypen, men er ikke helt identisk med det hus, der er regnet på og som er vist i grundplanen.

BR 18 basishus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For huset på 149,6 m² bliver det 36,7 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen må højst være 20,0 W/m².

Lavenergiklasse basishus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 27 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen må højst være 19,0 W/m².

BR 18 basishus

Energirammen kan opfyldes via mange varianter af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 18.

Loftet har en U-værdi på 0,10 W/m² K, som normalt kan opnås med 350 mm isolering. Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,14 W/m² K. Ydervægsfundamenter er med 2 skifter letklinkerblokke med isoleret kerne på ca. 100 mm og et linjetab på 0,13 W/m K. Terrændækket har en U-værdi på 0,08 W/m² K svarende til 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag, alternativt 900 mm letklinker eller kombination af disse. Skillevægge er i letbeton.

Vinduer har energimærke B. Større glasfelter er opdelt med vandret og lodret post.

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte vinduer og på stuevinduet i østgavlen, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Der er naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt emhætte i køkken.

Udluftningsmulighederne om sommeren er forbedret for at kunne opnå et typisk luftskifte på 8 h^-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er stuen.

Der er gulvvarme i alle rum. For at begrænse varmetilførsel til rum, der ikke altid har behov for varme, er fordelingsrør til varme og varmt vand trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket.

Cirkulationspumpen er en A-pumpe. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452.

Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe. Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 ⁰C udetemperatur og 45 ⁰C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Energirammen er 36,7 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. Basishuset og manko i forhold til energirammen

Isolering

Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering er forøget med 50 mm til 400 mm med U-værdi 0,09 W/m² K

Ydervæg med 400 mm isolering i en træskelet konstruktion med U-værdi 0,11 W/m² K. Dette ændrer også husets termiske kapacitet mod det lettere. Derfor er udluftningsmulighederne om sommeren samtidig forøget til et typisk luftskifte på 10 h^-1 på de varmeste dage.

Fundamenter med tykkere midterisolering og en ekstra letklinkerblok.

Tabel 2. Basishuset forbedret med en række isoleringstiltag

Vinduesløsninger

Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishuset med en række vinduesændringer

Design

Der er undersøgt en række løsninger til orientering samt udformning og varmekapacitet. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Orientering

Tabel 4. Basishuset med forskellig orientering af facader

I forbindelse med orientering af havefacaden med SV eller Vest er udluftningsmulighederne om sommeren samtidig forøget til et typisk luftskifte på 10 h^-1 på de varmeste dage.

Udformning og varmekapacitet

I eksemplerne er overophedningen søgt imødegået ved, at der skabes mulighed for en forbedring af udluftningsforholdene om sommeren, så der på de varmeste dage opnås mere udluftning.

Tabel 5. Konsekvenser af ændret udformning og varmekapacitet

I forbindelse med lette konstruktioner eller uden udhæng er udluftningsmulighederne om sommeren samtidig forøget til et typisk luftskifte på 12 h^-1 på de varmeste dage.

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset udstyres med et energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 50 liter/sek. konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 45 liter/sek. konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 85 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 800 J/m³. Der er elvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Huset udstyres med et ekstra energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 50 liter/sek. konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 45 liter/sek. konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 90 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 700 J/m³. Der er vandvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Huset har ekstra energieffektiv mekanisk ventilation. Huset er desuden udført med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til en volumenstrøm på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 6. Basishuset med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyning og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 18 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger på taget, rejst på stativ til 45° hældning, og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 7. Basishuset med fjernvarme og solceller

Tabel 8. Basishuset med naturgas og solvarme

Varmepumpe

Tabel 9. Basishuset med bedre varmepumpe

Opfyldelse af BR18

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 36,7 kWh/m² pr. år.

Tabel 10. Eksempler på hvordan energirammen for BR18 kan opfyldes med fjernvarme

Tabel 11. Eksempler på hvordan energirammen for BR18 kan opfyldes med naturgas

Tabel 12. Eksempler på hvordan energirammen for BR18 kan opfyldes med varmepumpe

Lavenergiklasse basishus

Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for Lavenergiklassen.

Loftet isoleres med 400 mm isolering, svarende til en U-værdi på 0,09 W/m² K. Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,14 W/m² K. Ydervægsfundamenter er med 2 skifter letklinkerblokke med isoleret kerne og et linjetab på 0,13 W/m K. Terrændækket har en U-værdi på 0,08 W/m² K svarende til 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag, alternativt 900 mm letklinker eller kombination af disse.

Vinduer har energimærke A. Større glasfelter er opdelt med vandret og lodret post.

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte vinduer og på stuevinduet i østgavlen, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Udluftningsmulighederne om sommeren er forbedret ift. BR18 basishuset for at kunne opnå et typisk luftskifte på 10 h^-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er stuen.

Energirammen er 27 kWh/m² pr. år.

Tabel 13. Lavenergiklasse basis med beregning af manko afhængig af forsyningsform

Isolering

Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 14. Isoleringstiltag, der nedbringer energibehovet.

Vinduesløsninger

Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

A+ vinduer antages at have en E_ref > 15 kWh m² pr. år.

Tabel 15. Eksempler på betydningen af ændring af vinduesarealer

Design

For Lavenergiklassen er der ikke foretaget undersøgelser med hverken orientering af facader eller udformning og varmekapacitet.

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 16. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyninger og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 8 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger på taget, rejst på stativ til 45° hældning, og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 17. Basishuset med fjernvarme og solceller

Tabel 18. Basishuset med naturgas og solvarme

Opfyldelse af Lavenergiklassen

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 27 kWh/m² pr. år.

Tabel 19. Eksempler på hvordan energirammen for Lavenergiklassen kan opfyldes med fjernvarme

Tabel 20. Eksempler på hvordan energirammen for Lavenergiklassen kan opfyldes med naturgas

Tabel 21. Eksempler på hvordan energirammen for Lavenergiklassen kan opfyldes med varmepumpe

Nyt rækkehus (eksempel)

Der er 10 ens huse i rækken, hver med et etageareal på 132,1 m². Husene er i 1½-plan med stue, alrum, køkken, bryggers og et badeværelse i stueetagen samt tre værelser og badeværelse på 1.sal. Rækkehusene på billedet viser hustypen, men billedet er ikke helt identisk med det hus, der er regnet på, og som er vist på plantegningen.

BR 18 basisrækkehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For husene på 132,1 m² bliver det 37,6 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen må højst være 12,2 W/m².

Lavenergiklasse basisrækkehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 27 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen må højst være 15,2 W/m².

BR18 basisrækkehus

Energirammen kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR18.

Loftet har en U-værdi på 0,10 W/m² K, som normalt kan opnås med 350 mm isolering. Skråvæggene har en U-værdi på 0,19 W/m² K, som normalt kan opnås med 200 mm isolering. Trempelvæggene har en U-værdi på 0,18 W/m² K, som normalt kan opnås med 250 mm isolering. Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,17 W/m² K i facaderne. I gavlene er der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt, som giver en U-værdi på 0,13 W/m² K. Skillevægge er i letbeton. Ydervægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke med isoleret kerne og et linjetab på 0,13 W/m K. Skillevægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke. Terrændækket inklusive skillevægsfundamenterne har en U-værdi på 0,10 W/m² K svarende til 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag, alternativt 900 mm letklinker eller kombination af disse.

Vinduer har energimærke B.

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte ovenlysvinduer, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Der er naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt almindelig emhætte i køkken. Udluftningsmulighederne om sommeren er på et niveau så der kan opnås et luftskifte på 7 h^-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er det store værelse på 1. sal.

Der er gulvvarme i alle rum. For at begrænse varmetilførsel til rum, der ikke altid har behov for varme, er fordelingsrør til varme og varmt vand trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket. Cirkulationspumpen er en A-pumpe. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452.

Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe.

Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 °C udetemperatur og 45 °C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Energirammen er 37,6 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. Basishuset BR18 og manko i forhold til energirammen

Isolering

Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering forøges med 50 mm til 400 mm og U-værdi 0,09 W/m² K.

Skråvæggens isolering forøges med 50 mm til 250 mm og U-værdi 0,15 W/m² K. Trempelvæggens isolering forøges med 50 mm til 300 mm og U-værdi 0,15 W/m² K. Ydervæggens isolering forøges med 50 mm til 300 mm U-værdi 0,15 W/m² K. Gavlenes isolering er forøget med 50 mm til 300 mm og U-værdi 0,11 W/m² K.

Tabel 2. Basishus BR18 forbedret med en række isoleringstiltag

Det ses, at det lille overfladeareal i det kompakte rækkehus medfører en beskeden besparelse ved at forbedre klimaskærmens isolering.

Vinduesløsninger

Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishus BR18 forbedret med A-mærkede vinduer

Design

Der er undersøgt en række løsninger til orientering og skygger. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 4. Indflydelsen af husets orientering på energibehovet

Nedenfor vises betydningen af skygge fra omgivelserne, helt omkranset af beplantning, svarende til en horisontvinkel til toppen af beplantningen på 25° i alle retninger, eller helt omkranset af høje træer, svarende til en horisontvinkel til trætoppene på 45° i alle retninger.

Tabel 5. Betydningen af træer eller anden form for skygge, fx fra omliggende bebyggelse

Sammenlignet med tabel 3 ses det, at skygger har mindre indflydelse på energibehovet end i det oprindelige hus.

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset udstyres med et balanceret mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 40 liter/s konstant. Anlægget opfylder netop minimumskravene i bygningsreglementet. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 1.000 J/m³. Der er elvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Som ovenfor, men med vandvarmeflade indstillet på 18 °C.

Huset udstyres med et ekstra energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken og badeværelser er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i boligrum er på samlet 40 liter/s konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 85 %. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 800 J/m³. Der er elvarmeflade og en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Huset har energieffektiv mekanisk ventilation. Huset er desuden udført med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til et luftskifte på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 6. Basishus BR18 med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyninger og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 25 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 7. Basishus BR18 med fjernvarme og solceller

Tabel 8. Basishus BR18 med naturgas og solvarme

Varmepumpe

Forbedret varmepumpe via bl.a. omdrejningstalsregulering.

Tabel 9. Basishus BR18 med bedre varmepumpe

Opfyldelse af BR18

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 37,6 kWh/m² pr. år.

Tabel 10. BR18 rækkehus med fjernvarme

Tabel 11. BR18 rækkehus med naturgas

Basis rækkehuset med varmepumpe opfylder allerede energirammen. I tabel 12 er vist betydningen af at tilføje energieffektiv balanceret mekanisk ventilation, udskifte varmepumpen til en mere energieffektiv type eller tilføje solceller.

Tabel 12. BR18 rækkehus med varmepumpe

Lavenergiklasse basisrækkehus

Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for Lavenergiklassen.

Loftet isoleres med 350 mm isolering og U-værdi på 0,10 W/m² K.

Skråvæggene har 250 mm isolering og en U-værdi på 0,15 W/m² K.

Trempelvæggene har 300 mm isolering og en U-værdi på 0,15 W/m² K.

Der er tunge ydervægge med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, med en U-værdi på 0,17 W/m² K. Der er tunge gavle med letbeton indvendigt, 250 mm isolering, tegl udvendigt og en U-værdi på 0,13 W/m² K. Ydervægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke med isoleret kerne og et linjetab på 0,13 W/m K. Skillevægsfundamenter er med to skifter letklinkerblokke.

Terrændækket har 370 mm isolering udlagt på kapillarbrydende lag og en U-værdi på 0,10 W/m² K.

Facadevinduer har energimærke A. Ovenlysvinduer har E_ref bedre end + 10 kWh/m².

Der etableres udvendig automatisk styret solafskærmning på de sydvendte vinduer i taget, for at kunne overholde kravene til termisk indeklima om sommeren. Solafskærmningen er kun aktiv i sommerhalvåret.

Udluftningsmulighederne om sommeren er forbedret ift. BR18 basishuset for at kunne opnå et typisk luftskifte på 7 h^-1 på de varmeste dage i huset og især i det mest kritiske rum, som er det store værelse på 1. sal.

Energirammen er 27 kWh/m² pr. år.

Tabel 13. Lavenergiklasse basisrækkehus med beregning af manko afhængig af forsyningsform

Isolering

Der er ikke undersøgt løsninger til isolering. Det er vurderet, at bygningen med løsningerne i basishuset allerede har en energieffektiv klimaskærm.

Vinduesløsninger

Der er ikke undersøgt vinduesløsninger. Det er vurderet, at bygningen med løsningerne i basishuset allerede har en energieffektiv vinduesløsning.

Design

Der er undersøgt en række løsninger til orientering og skygger. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Orientering

Tabel 14. Indflydelsen af husets orientering på energibehovet

Nedenfor vises betydningen af skygge fra omgivelserne, helt omkranset af beplantning, svarende til en horisontvinkel til toppen af beplantningen på 25° i alle retninger, eller helt omkranset af høje træer, svarende til en horisontvinkel til trætoppene på 45° i alle retninger.

Tabel 15. Betydningen af skygger for beplantning eller fx omliggende bygninger

Skygger har ligeledes mindre indflydelse på energibehovet i et højisoleret byggeri fremgår det ved sammenligning med tabel 5.

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset udstyres med et energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken, badeværelse og toilet er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i beboelsesrum er på samlet 40 liter/s konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 85 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 800 J/m³. Der er elvarmeflade med en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C.

Som ovenfor men med vandvarmeflade.

Huset udstyres med et ekstra energieffektivt mekanisk ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Udsugningen fra køkken, badeværelse og toilet er på samlet 45 liter/s konstant. Indblæsning i beboelsesrum er på samlet 40 liter/s konstant. Varmegenvinderen har en temperaturvirkningsgrad på 90 % og effektiv automatisk afisning. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL er 700 J/m³. Der er vandvarmeflade med en indblæsningstemperatur indstillet på 18 °C

Som ovenfor, men hybridløsning med stop af indblæsningsventilator ved høj udetemperatur og naturlig ventilation.

Tabel 16. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger til energiforsyninger og vedvarende energi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solenergi

Huset forsynes med 50 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Der placeres et solvarmeanlæg til varmt vand med 4 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Huset forsynes med solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 8 m² solfanger pr. hus lagt på taget og 155 liter solvarmebeholder i bryggers. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 17. Lavenergiklasse basisrækkehus med fjernvarme og solceller

Tabel 18. Lavenergiklasse basisrækkehus med naturgas og solvarme

Varmepumpe

Forbedret varmepumpe via bl.a. omdrejningstalsregulering.

Tabel 19. Lavenergiklasse basisrækkehus med bedre varmepumpe

Opfyldelse af Lavenergiklasse

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 27 kWh/m² pr. år.

Tabel 20. Lavenergiklasse rækkehus med fjernvarme

Tabel 21. Lavenergiklasse rækkehus med naturgas

Tabel 22. Lavenergiklasse rækkehus med varmepumpe

Nyt etagehus (eksempel)

Etagehuset er en ejendom i 3 etager med et opvarmet etageareal på 1080 m², hvor hver etage er på 360 m². Der er 6 små lejligheder på 66 m² og 6 store lejligheder på hver 91 m². Der er 22,5 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet i lejlighederne er mod syd. Der er store glaspartier i trapperummene mod nord. Etagehuset på billederne er et eksempel på hustypen, men er ikke helt identisk med det etagehus, der er regnet på, og som er vist på plantegningen.

BR18 basisetagehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 30 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For huset på 1.080 m² bliver det 30,9 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen må højst være 14,3 W/m².

Lavenergiklasse basisetagehus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 27 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen må højst være 13,3 W/m².

BR 18 basisetagehus

Energirammen kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 18.
Loftet har en U-værdi på 0,12 W/m² K, som normalt kan opnås med 300 mm isolering. Der er tunge ydervægge med beton indvendigt, 150 mm isolering, tegl udvendigt samt monteringsbeslag og indklædning i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,23 W/m² K. Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m², som normalt kan opnås med 100 mm isolering. Skillevægge er i beton.

Vinduer har energimærke B.

Der er mekanisk ventilation med udsugning fra køkken og badeværelse, indblæsning i beboelsesrummene og varmegenvinding med en virkningsgrad på 70 % samt effektiv automatisk afisning. Luftstrømmen er 35 l/s pr. lejlighed, svarende til 0,53 l/s pr. m² i de små lejligheder og 0,38 l/s pr. m² i de store lejligheder. Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er 1.800 J/m³.
Lejlighederne opvarmes med radiatorer. Varmeforsyning og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder. Der er vandret fordeling med rør på langs af kælderen og fire sæt lodrette stigstrenge. Cirkulationen på det varme brugsvand slutter i lejlighederne på 1. sal. Cirkulationspumper er A-pumper. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452.
Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe. Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 °C udetemperatur og 45 °C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Udluftningsmulighederne om sommeren er indrettet så der kan opnås et luftskifte på 5 h-1 på de varmeste dage i huset og især det mest kritiske rum, som er stuen. Naturlig ventilation og solafskærmning er enkle og gode muligheder, der kan reducere overophedning, så mekanisk køling undgås.

Energirammen er 30,9 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. Basishuset og manko i forhold til energirammen

Isolering

Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering forøges med 100 mm til 400 mm og U-værdi 0,09 W/m² K.

Ydervæggens isolering forøges med 40 mm til 190 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,18 W/m² K.

Ydervæggens isolering forøges med 100 mm til 250 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,14 W/m² K.

Tabel 2. Basishuset forbedret med en række isoleringstiltag

Vinduesløsninger

Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishuset med en række vinduesløsninger.

Design

Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 4. Basishuset med forskellig orientering af facader

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad er forbedret til 80 %.

Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er reduceret til 1.500 J/m³.

Huset udføres med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til en volumenstrøm på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 5. Basishuset med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger til brug af solenergi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

60 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Solvarmeanlæg til varmt vand med 40 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 80 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 6. Basishuset med fjernvarme og solceller

Tabel 7. Basishuset med naturgas og solvarme

Opfyldelse af BR18

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 30,9 kWh/m² pr. år.

Tabel 8. BR18 etagehus med fjernvarme

Tabel 9. BR18 etagehus med naturgas

Tabel 10. BR18 etagehus med varmepumpe

Lavenergiklasse basisetagehus

Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for Lavenergiklassen.

Loftet har en U-værdi på 0,12 W/m² K, som normalt kan opnås med 300 mm isolering. Der er tunge ydervægge med beton indvendigt, 190 mm isolering, tegl udvendigt samt monteringsbeslag og indklædning i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,18 W/m² K. Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m², som normalt kan opnås med 100 mm isolering.

Vinduer har energimærke A.

Energirammen er 27 kWh/m² pr. år.

Tabel 11. Lavenergiklasse basishus med beregning af manko afhængig af forsyningsform

Isolering

Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering er forøget med 100 mm til 400 mm og en U-værdi på 0,09 W/m² K. Ydervæggens isolering forøges med 100 mm til 250 mm. Desuden monteres vinduer med monteringsbeslag, og udstøbninger erstattes af indklædninger i vindues- og dørfalse. Ydervæggen forbedres til U-værdi 0,14 W/m² K.

Rør i varme- og varmtvandssystem samt varmtvandsbeholder isoleres bedre, således at varmetabet fra installationerne reduceres med 25 %.

Tabel 12. Isoleringstiltag, der nedbringer energibehovet

Vinduesløsninger

Der er undersøgt en række løsninger til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

A+ vinduer antages at have en E_ref > 15 kWh m² pr. år.

Tabel 13. Konsekvenser af ændret valg af vinduer samt forøgelse af vinduesarealerne.

Det ses, at et forøget glasareal mod nord kun forøger energibehovet ganske lidt, og at et større vinduesareal mod syd faktisk medfører en energibesparelse.

Design

Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 14. Eksempler på betydningen af facadernes orientering

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad er forbedret til 80 %.

Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er reduceret til 1.200 J/m³.

Tabel 15. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger til brug af solenergi. I tabellerne fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

50 m² solceller monteret på taget. Solcellerne er tilsluttet husets almindelige elinstallation gennem konverter.

Solvarmeanlæg til varmt vand med 40 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Solvarmeanlæg til både rumopvarmning og varmt vand med 80 m² solfanger lagt på taget og 400 liter solvarmebeholder i kælder. Suppleringsvarme fra kedel i opvarmningssæsonen og fra elpatron om sommeren. Pumpen i solvarmesystemet er en A-pumpe.

Tabel 16. Byggeri med fjernvarme og solceller

Tabel 17. Byggeri med naturgas og solvarme

Opfyldelse af Lavenergiklasse

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 27 kWh/m² pr. år.

Tabel 18. Lavenergiklasse etagehus med fjernvarme

Tabel 19. Lavenergiklasse etagehus med naturgas

Tabel 20. Lavenergiklasse etagehus med varmepumpe

Nyt kontorhus (eksempel)

Kontorhuset er næsten identisk med de 4 øverste etager i det bygningskompleks, der er vist på billederne, og har et opvarmet etageareal på 3.283 m². Bygningen er 50,7 m x 16,4 m. Der er et uopvarmet teknikrum på taget og en uopvarmet kælder. Loftshøjden er 2,80 m i arealerne ved facaden og 2,50 m i et midterareal for at skabe plads til langsgående ventilationskanaler. Etagehøjden er 3,60 m. Facaderne har store vinduesbånd med udluftningsvindue, et fast glasparti og en isoleret brystning. Ud for trapperummet er der glas i alle felter. Facaderne vender mod syd og nord. Facaden mod nord og syd er ens. Der er 27,2 pct. vinduesareal i forhold til etagearealet og 44,0 pct. i forhold til det samlede facadeareal.

BR18 basiskontorhus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 41 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For huset på 3.283 m² bliver det 41,3 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen må højst være 13,6 W/m².

Lavenergiklasse basiskontorhus

Energiramme
Det samlede energibehov må højst være 33 kWh/m² pr. år.

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre
Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre må højst være 12,6 W/m².

BR 18 basiskontorhus

Energirammen kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning. Derfor er der i basishuset taget udgangspunkt i opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav og opfyldelse af krav til klimaskærmen. Der vil derfor som regel være en manko i forhold til opfyldelse af energirammen. Nedenfor beskrives basishuset og den manko, der skal dækkes, for at bygningen opfylder energirammen i BR 18.

Taget er isoleret med 300 mm isolering og har en U-værdi på 0,13 W/m² K.

I gavlene er der tunge ydervægge med beton indvendigt, 190 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse og har en U-værdi på 0,21 W/m² K. Fyldningspartierne i facaderne er isoleret med 250 mm isolering og har en U-værdi på 0,18 W/m² K. Skillevægge om kernen er i beton. Kælderdækket har 100 mm isolering og en U-værdi på 0,34 W/m²K.

Vinduer går til underkant af loft. Vinduerne er med 2-lags energiruder, varm kant og har energimærke B.

Der er udvendig solafskærmning med en afskærmningsfaktor på 0,2 foran alle vinduer bortset fra de nordvendte. Solafskærmningen styres automatisk, således at den aktiveres ved direkte sol på facaden.

Der er mekanisk ventilation med varmegenvinding i kontorerne. Ventilationsanlægget er med konstant volumenstrøm. Ventilationsraten er 2,4 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal af hensyn til temperaturforholdene i rummene i sommerhalvåret. Den nødvendige ventilationsrate om vinteren af hensyn til luftkvalitet er 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 70 % og effektiv automatisk afisning. Ventilationsanlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.800 J/m³. Anlægget kører om natten i varme perioder. Der er automatisk styrede åbnere på udluftningsvinduerne, som fungerer i brugstiden året rundt, hvis der bliver for varmt i rummene. Der er udsugning uden varmegenvinding fra toiletter.

Der er en belysning på 300 lux i kontorerne og på 50 lux i alle andre rum. Den installerede effekt til belysning er 8 W pr. m² opvarmet etageareal i kontorerne og 5 W pr. m² opvarmet etageareal i andre rum. Belysningen i kontorerne er opdelt i 3 rækker på langs af facaden. Belysningen i kontorerne tændes og slukkes automatisk i hver sektion efter dagslyset. Der er konstant lys i trapperummet. Om natten er der lys på trappe og i elevator samt i udvalgte lysarmaturer i trapperum og i midterzonen i kontorerne.

Kontorhuset opvarmes med radiatorer. Varmeforsyning og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder. Der er et sæt lodrette stigstrenge til fordeling af varme og varmt brugsvand på hver side af trapperummet i kernen midt i bygningen. Det varme brugsvand er forsynet med cirkulation. Rør, armaturer, ventiler og pumper samt ventilationskanaler og aggregat er isoleret efter kravene i DS 452.

Varmeforsyningen er enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe. Naturgasfyret er kondenserende med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmepumpen er en udeluftvarmepumpe med en COP på 3,3 ved 7 °C udetemperatur og 45 °C fremløbstemperatur i varmeanlægget.

Energirammen er 41,3 kWh/m² pr. år.

Tabel 1. BR 18 basishus og manko i forhold til energirammen

Isolering

Der er undersøgt en række løsninger til isolering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Loftets isolering forøges med 50 mm til 350 mm og en U-værdi på 0,11 W/m² K.

Gavlenes isolering forøges med 60 mm til 250 mm og der er 50 mm kuldebroisolering i false, hvilket giver en U-værdi på 0,17 W/m² K.

Fyldningspartiernes isolering forøges med 50 mm til 300 mm og med U-værdi 0,15 W/m² K.

Tabel 2. BR 18 basishus forbedret med en række isoleringstiltag

Vinduesløsninger

Der er undersøgt en anden løsning til vinduer. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Tabel 3. Basishuset med bedre vinduer

Design

Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset drejes 45° hhv. 90°. Da huset er symmetrisk, er resultatet uafhængigt af, om huset bliver drejet den ene eller den anden vej.

Tabel 4. Basishuset med anden orientering

Det ses, at bygningen er robust over for ændring af facadernes orientering.

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation og tæthed. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Der er behovsstyret ventilation med CO₂-sensorer i kontorerne, så ventilationen reduceres, når der er få personer i lokalerne. Undtaget dog i varme perioder, hvor der er brug for ventilationens kølevirkning. Det bevirker, at ventilationen reduceres svarende til 0,9 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit i brugstiden i opvarmningssæsonen.

Effektiv mekanisk ventilation, hvor varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og effektiv automatisk afisning. Ventilationsanlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.200 J/m³.

Huset er udført med 1/2 så mange utætheder som tilladt i henhold til minimumskravet til tæthed, svarende til en volumenstrøm på 0,5 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Tabel 5. Basishuset med forskellige forbedringer af ventilationsanlæg og tæthed

Solafskærmning og intern varme

For BR18 basiskontorhuset er der ikke foretaget undersøgelser med solafskærmning og variationer af intern belastning.

Belysning

Der er undersøgt en række løsninger til belysning. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Automatisk lysstyring med lysfølere i 5 enkelte zoner, som tænder og slukker almenbelysningen on-off efter dagslyset i zonen. De 5 zoner dækker hhv. skrivebordene ved vinduerne, skrivebordene i anden række fra vinduerne og midterarealet.

Automatisk lysstyring med lysfølere i de enkelte zoner, som dæmper almenbelysningen efter dagslyset i zonen.

Der anvendes bedre lyskilder.

Tabel 6. Eksempler på ændret belysning

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger med solceller. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solceller på taget placeret på stativer med 45° hældning.

Solceller på sydfacaden ud for brystningspartierne på de to øverste etager.

Tabel 7. Betydningen af solceller på tag og facade.

Opfyldelse af BR18

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 41,3 kWh/m² pr. år.

Tabel 8. BR18 kontorhus med fjernvarme.

Tabel 9. BR18 kontorhus med naturgas.

Tabel 10. BR18 kontorhus med varmepumpe.

Lavenergiklasse basiskontorhus

Her tages der ligeledes afsæt i bygningsreglementets komponentkrav, hvorefter der vil være en manko for at bygningen opfylder energirammen for Lavenergiklassen.

Taget har 350 mm isolering og en U-værdi på 0,11 W/m² K.

I gavlene er der tunge ydervægge med beton indvendigt, 190 mm isolering, tegl udvendigt og 50 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,21 W/m² K.

Fyldningspartierne i facaderne har 300 mm isolering og en U-værdi på 0,15 W/m² K.

Kælderdækket har 100 mm isolering og en U-værdi på 0,34 W/m²K.

Der er mekanisk ventilation med varmegenvinding i kontorerne. Ventilationsanlægget er med variabel volumenstrøm styret af belastningen i kontorerne. Ventilationsraten er op til 2,4 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal af hensyn til temperaturforholdene i rummene i sommerhalvåret. Den gennemsnitlige ventilationsrate om vinteren i brugstiden af hensyn til luftkvalitet er 0,9 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 70 % og effektiv automatisk afisning. Ventilationsanlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.800 J/m³. Anlægget kører om natten i varme perioder. Der er automatisk styrede åbnere på udluftningsvinduerne, som fungerer i brugstiden året rundt, hvis der bliver for varmt i rummene. Der er udsugning uden varmegenvinding fra toiletter.

Energirammen er 33 kWh/m² pr. år.

Tabel 11. Basis Lavenergiklasse med beregning af manko afhængig af forsyningsform.

Isolering

For Lavenergiklassen er der ikke foretaget undersøgelser med isolering.

Vinduesløsninger

For Lavenergiklassen er der ikke foretaget undersøgelser med vinduesløsninger.

Design

Der er undersøgt en række løsninger til orientering. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Huset drejes 45° hhv. 90°. Da huset er symmetrisk, er resultatet uafhængigt af, om huset bliver drejet den ene eller den anden vej.

Tabel 12. Eksempler på betydningen af facadernes orientering

Det ses, at bygningen er robust over for ændring af facadernes orientering.

Ventilation og tæthed

Der er undersøgt en række løsninger til ventilation. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Effektiv mekanisk ventilation, hvor varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på 80 % og effektiv automatisk afisning. Anlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, på 1.200 J/m³.

Tabel 13. Eksempel med forbedring af ventilationsanlægget.

Solafskærmning og intern varme

For Lavenergiklassen er der ikke foretaget undersøgelser med solafskærmning og variationer af intern belastning.

Belysning

Der er undersøgt en række løsninger til belysning. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Automatisk lysstyring med lysfølere i 5 enkelte zoner, som tænder og slukker almenbelysningen on-off efter dagslyset i zonen. De 5 zoner dækker hhv. skrivebordene ved vinduerne, skrivebordene i anden række fra vinduerne og midterarealet.

Automatisk lysstyring med lysfølere i de enkelte zoner, som dæmper almenbelysningen efter dagslyset i zonen.

Desuden ses på LED belysning.

Tabel 14. Eksempler på ændret belysning

Energiforsyning

Der er undersøgt en række løsninger med solceller. I tabellen fremgår det, hvilken indflydelse det har på bygningens energibehov i forhold til basishuset.

Solceller på taget placeret på stativer med 45° hældning.

Solceller på sydfacaden ud for brystningspartierne på de to øverste etager.

Tabel 15. Betydningen af solceller på tag og facade.

Opfyldelse af Lavenergiklasse

Nedenfor er en række eksempler på, hvordan energirammen kan opfyldes ved forskellige kombinationer af løsninger for de tre varmeforsyninger. Der er anvendt en energifaktor på 0,85 for fjernvarme, 1,00 for naturgas og 1,90 for el.

Energirammen er 33 kWh/m² pr. år.

Tabel 16. Lavenergiklasse kontorhus med fjernvarme

Tabel 17. Lavenergiklasse kontorhus med naturgas

Tabel 18. Lavenergiklasse kontorhus med varmepumpe