Forside

Et sundt indeklima

Indeklima_Fugt

En væsentlig del af energiforbruget i bygninger anvendes til at skaffe et godt indeklima for brugerne. Indeklimaet afhænger af bl.a. temperatur og trækforhold, ventilation, akustik og støj, dagslys og belysning samt luftkvalitet.

Temperatur og trækforhold
Det termiske indeklima bestemmes i en stor del af året ved at varmetilførslen til det enkelte rum kan tilpasses behovet. Det har i mange år været et krav, at varmetilførslen til det enkelte rum kan reguleres efter behovet. I nogle få nyere bygninger, der har et lille varmebehov, har der været eksperimenteret med luftvarme som eneste varmekilde. Eksperimenterne har ikke været heldige, da behovet for varme ofte er forskelligt fra rum til rum. Læs mere herom under lavenergibyggeri.

Træk er en kombination af luftbevægelse og luftens temperatur. Samtidig kan man opleve ubehag, fordi der sker varmestråling til kolde overflader. Tætte facader med gode vinduer minimerer trækgener, mens velisolerede facader giver varmere overflader. Luftbevægelse og luftens temperatur kan give gener. Tilførsel af luft er nødvendig, men specielt ved naturlig ventilation hvor luften kommer ind via ventiler i vægge eller spalter i vindueskarme eller vinduesrammer kan med føre træk. Træk kan også forekomme ved mekaniske ventilationsanlæg, hvor lufthastigheden kan være for høj. Generne vil dog ofte være mindre, da den tilførte lufts temperatur kan være højere.

Overophedning
Store vinduespartier mod syd, øst og vest eller ovenlysvinduer kan give et betydeligt bidrag til opvarmning af bygninger. Desværre kan de store vinduespartier også medføre uønsket varmetilførsel, der kan give anledning til overophedning.

Både i boliger, kontorer, skoler og institutioner er der eksempler på bygninger fra 60'erne og fremefter, hvor der er eller har været problemer med overophedning. Selvom problemstillingerne er kendt fra meget byggeri, er det især dokumenteret i forbindelse med lavenergibyggeri, hvor der netop har været fokus på lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Selvom problemstillingen har været kendt, har det ikke forhindret, at løsninger med manglende solafskærmning og mangelfuld mulighed for udluftning er blevet anvendt i nyt lavenergibyggeri i Danmark og i fx Sverige. Problemstillingen er nærmere behandlet under Lavenergibyggeri.

Der findes beregningsværktøjer til simulering af temperaturforholdene i et byggeri i drift. Da det samtidig kan være dyrt at rette op på gener efterfølgende, anbefales det, at disse værktøjer benyttes, inden byggeriet er færdigprojekteret.

Solafskærmning
Designfasen er vigtig, således at solafskærmning af vinduerne er med fra start, ligesom der også bør være mulighed for, at der kan anvendes udluftning til at bortventilere overskudsvarmen om sommeren.

Solafskærmende glas kan benyttes til at forebygge gener i kontor- og institutionsbygninger, men solindfald og dagslys reduceres desværre også på tidspunkter, hvor lyset og varmen kunne være udnyttet. Den optimale energimæssige løsning er udvendig, dynamisk solafskærmning. Med dynamisk menes, at solafskærmningen kan aktiveres, når der er behov for det. Yderligere kan der være behov for indvendigt gardin eller lignende for at undgå blænding eller reflekser i EDB skærme.

Ved renovering af eksisterende bygninger, vil der ofte være et øget behov for at forebygge overophedning, og de virkemidler, der kendes fra nybyggeriet, kan også her benyttes.

Årsagen til overophedning er typisk syd- øst- eller vestvendte vinduer med manglende solafskærmning og manglende mulighed for udluftning.

Ved renovering er det derfor vigtigt at træffe foranstaltninger, så generne undgås. Solafskærmning er en mulighed, en anden løsning kan være at gøre det muligt at ventilere, når boligen er tom eller om natten. Løsningerne skal tænkes godt ind, så der ikke opstår nye problemer med fx indbrud.

Behovsstyret ventilation
Behovsstyret ventilation består i, at ventilationen tilpasses enten efter en målt eller oplevet koncentration af luftbårne forureninger. Styringen kan være automatisk baseret på fx rumfølere eller manuel, hvor det er brugerne, som fungerer som følere og påvirker systemet. I stedet for at alle grupperum i en børnehave ventileres konstant, uanset hvor mange børn, der er i det pågældende grupperum, kan ventilationen indrettes, så de grupperum, hvor der er mange børn, ventileres mere, og de rum, hvor der ikke er børn, ventileres mindre. Herved opnås både et bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

SBi har udarbejdet en vejledning om behovsstyret ventilation i boliger og skoler samt børneinstitutioner (eksternt link til SBi).

Dagslys
Arbejdsrum og beboelsesrum skal have vinduer, så de er vel belyste. Vinduerne skal være anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Fx kan et rum med stor dybde have utilstrækkeligt dagslys. Derfor bør alternative løsninger tages i anvendelse fx ved en ændret planløsning eller bygningsudformning, mulighed for sidevinduer, atrier eller eventuelt ovenlysvinduer.

I nye bygninger er der mulighed for både at opnå gode dagslysforhold og et lavt energiforbrug, men byggeri kræver omtanke.

Belysning
Belysningen i kontorer og institutioner skal forsynes med dagslysstyring og belysningsanlægget skal være opdelt i zoner, så dagslyset kan udnyttes optimalt. Samtidig begrænses varmebidraget fra belysningen på tidspunkter, hvor solindfaldet bidrager til varme i rummet.

Støjgener
Nye bygninger er meget tætte, og derfor er generne fra udefra kommende trafikstøj ofte færre end i gamle bygninger. Det er positivt, men har også den bivirkning, at støj fra installationer, der ikke før var generende, nu kan være generende. Derfor bør bygherren stille krav til lavt støjniveau fra installationer i nye bygninger.

Luftkvalitet
Når mange mennesker er samlet bliver rumluften tilført forureninger i form af vanddamp, CO2 mm. og hertil kommer de forureninger, der tilføres fra byggematerialer og inventar. Rummets ventilation kan medvirke til at nedbringe koncentrationen af en række af disse stoffer. CO2-indholdet i indeluften er anerkendt som indikator for ventilationsbehovet i relation til luftkvaliteten. I lokaler i fx skoler og institutioner, hvor CO2-afgivelse fra personer i rummene er den primære forureningskilde, er det hensigtsmæssigt at styre ventilationen efter indeluftens CO2-indhold.

Byggematerialer og inventar bør vælges så emissionen af forureninger er mindst mulig. Der findes en række materialer, der er med i den frivillige indeklimamærkningsordning.