Ventilation i enfamiliehuse


Ventilationen i enfamiliehuse var tidligere primært baseret på naturlig ventilation med udelufttilførsel via utætheder, vinduer og ventiler i facaderne og aftræk fra bad, toilet og køkken.

Udeluft blev tilført til beboelsesrummene og fjernet gennem aftrækskanaler i boligens køkken, baderum og wc-rum, som er de fugtige og luftforurenede rum.

Naturlig ventilation anvendes fortsat men i mindre udstrækning. Mekanisk ventilation med varmegenvinding skal anvendes i etageboliger og anvendes også i stigende omfang i enfamiliehuse. Effektiv varmegenvinding er baggrunden for, at energiforbruget til ventilation om vinteren kan nedbringes til et minimum.

Om sommeren er der behov for ekstra ventilation for at komme af med solvarmen, hvilket kan ske ved hjælp af oplukkelige vinduer eller lemme undertiden med automatiske styrede åbninger. Ved at kombinere naturlig ventilation og mekanisk ventilation (hybrid ventilation) opnås et minimalt energitab om vinteren og gode muligheder for at bortventilere overskudsvarme om sommeren.

Naturlig ventilation
Udeluft tilføres via ventiler, oplukkelige vinduer og lemme i facaderne, og udsugningen sker gennem aftrækskanaler. Drivkræfterne er termisk opdrift og vind.

Figur_2_Tema_om_indeklima

Enfamiliehus med bad eller køkken til venstre og beboelsesrum til højre.

Tegningen viser aftrækskanalen, fjernelse af indeluft, tilførsel af udeludt og luftoverførsel. Luftoverførsel sker i boliger ofte gennem åbne døre eller ved at udelade dørtrin, så der er en spalte under dørene.

Et bedre princip for luftoverføring er at indbygge spalten i dørkarmen over døren eller eventuelt som en spalte ovenover med en plade foran, som det er almindeligt i Sverige. Herved forbedres lydisolationen samtidig med, at trækgener i køkken og badeværelse reduceres.

Udluftning kan ske via åbning af vinduer, via tværventilation og via eventuelle ovenlysvinduer.

Køkken og vådrum
For at ventilationen kan fungere, og luft kan fjernes fra køkken, baderum og wc-rum, bør der være åbninger til intern luftoverførsel fx i bade og wc-rum ved en spalte under døren til adgangsrummet. En bedre løsning, der både kan mindske trækgener og forbedre lydisolationen, er at indbygge en spalte med lyddæmpning over døren, i dørkarmen eller over denne.

Luftfjernelse skal indbefatte en emhætte i køkkenet. Emhætten skal være monteret over kogepladerne, den skal være med mekanisk udsugning, og den skal have afkast til det fri.

Balanceret ventilation
Ved anvendelse af ventilation med varmegenvinding kan energiforbruget til ventilation om vinteren holdes på et lavt niveau. Principtegningen viser et anlæg placeret i et tagrum. En bedre løsning er en placering i et bryggers eller lignende, da der skal skiftes filtre og foretages eftersyn af anlægget. Yderligere vil der være et varmetab fra anlægget, som undgås ved en bedre placering. Ventilationskanalerne kan med fordel placeres under loftsisoleringen.

Figur_15_Taethed_i_byggeri

Selvom boligen forsynes med balanceret ventilation, er udluftning via vinduer nødvendig om sommeren for at undgå overophedning.

Etableres der behovsstyring, kan basisventilationen holdes på 0,3 l/s pr. m2 svarende til et luftskifte på 0,5 gange pr. time. I mange boliger indebærer krav til udsugning at ventilationen kan være højere. Der findes ingen enkel løsning på automatisk tilpasning af ventilationen i boliger, men beboernes åbning af vinduer, betjening af ventiler til det fri, aktivering af forceret udsugning gennem emhætte i køkkenet eller udsugningen fra badeværelset udgør en del af et behovsstyret ventilationssystem.

I boliger er det først og fremmest indeluftens fugtindhold, som er bestemmende for ventilationsbehovet. Fugtbelastningen skyldes beboernes tilstedeværelse og beboernes aktiviteter, eksempelvis madlavning, opvask, badning, tøjvask etc. Styring efter indeluftens fugtindhold er derfor nærliggende.

CO2 er en anerkendt indikator for indeluftens kvalitet blandt andet i relation til bioeffluenter, men i boliger er luftkvaliteten næppe afgørende for ventilationsbehovet. Tilmed kan styring af ventilationen efter indeluftens indhold af CO2 føre til meget lave ventilationsrater i boliger med få personer.

Bevægelsesfølere kan med fordel benyttes, hvor det er relevant at forøge ventilationen momentant, fx i bade- og WC-rum

Hybrid ventilation
Hybrid ventilation kombinerer naturlig ventilation og mekanisk ventilation. Typisk vil det mekaniske ventilationsanlæg være i drift i vintersituationen, hvor der er fordele ved varmegenvinding. Den naturlige ventilation anvendes typisk i den varme del af året og i overgangsperioder, hvor udeklimaet er moderat.

Balancepunktet afhænger af bygningen, men er for boliger typisk ved en udetemperatur på mellem 10 og 14 °C.

Det skal sikres, at der altid er den nødvendige udsugning i vådrum og køkkener. Den naturlige ventilation benyttes også om natten til at køle boligen om sommeren.