Når der skiftes til nye vinduer, eller når eksisterende vinduer forbedres, reduceres varmetabet, og der opnås en bedre termisk komfort. Når vinduer skiftes, kan det forbedre bygningers udseende. Det kan imidlertid også skæmme bygningen. Ofte vil der med fordel kunne vælges løsninger, der i udseende svarer til de oprindelige vinduer. Er vindueskarme og rammer i god stand, kan en rimelig energimæssig forbedring opnås med nye ruder eller forsatsvinduer, uden at udseendet derved forringes.
Bygningsreglementet har ikke krav til ruder, så ruder i eksisterende vinduer kan frit vælges. Der kan ofte opnås en betydelig energibesparelse ved at vælge gode energiruder.
Vinduet er også en del af almindelige bygningers ventilationsprincip. Nye vinduer er meget tætte. Derfor kan der opstå et utilsigtet dårligt indeklima, hvis ventilationsforholdene forringes. Det bør derfor altid undersøges, om vinduesudskiftningen eller renoveringen skal suppleres med nye friskluftsventiler eller et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Mange vinduesproducenter leverer vinduer med friskluftsventiler. De viste ventiler er imidlertid en nødløsning, da ventilerne svækker rammers eller karmes isoleringsevne og sædvanligvis ikke kan forsynes med partikelfilter og isolering mod støj. Ventiler i vinduesrammer kan desuden give problemer med træk og støj, som ventilen selv frembringer.
Der findes en gammel vinduesløsning, russervinduet (der er anvendt i vinterpaladset i Skt. Petersborg), som nu produceres. I vinduet kan ventilationsluften forvarmes og tilføres til rummet bag vinduet på en måde, der ikke giver væsentlige trækgener.
Anvendes ventiler i ydervægge, kan disse forsynes med filter, der mindsker tilførsel af partikler udefra, og de kan udføres, så de isolerer mod trafikstøj. Samtidig kan der fås ventiler, der minimerer eventuelle trækgener.
Krav til vinduer ved udskiftning i eksisterende bygninger er i BR 18 udformet som krav til energitilskud. Energitilskuddet er et udtryk for, hvor meget varme minus varmetab, der tilføres boligen via et vindue i opvarmningssæsonen. Er energitilskuddet – 17 kWh/m² vindue pr. år svarende til bygningsreglementets krav og kravet til B-mærke, er der kun et samlet tab på 17 kWh pr. år gennem et vindue på 1 m². For nye særligt gode vinduer er energitilskuddet positivt svarende til A-mærkede vinduer. Energimærkningsordningen er en hjælp til valg af vinduer, når du har besluttet dig til at udskifte dine gamle vinduer. Mærkningen er baseret på en standardstørrelse vindue på 1,23 x 1,48 m. Analyser viser at valget mellem forskellige fabrikater til brug for vinduer af anden størrelse og udformning også giver samme resultat, at vinduet af fabrikat nr. 1 er bedre en vinduet af fabrikat nr. 2. Mærkningen er således et godt grundlag for et energimæssigt valg af fabrikat.
For ovenlysvinduer er mindstekravet i BR 18 et energitilskud på 0,0 kWh/m² vindue pr. år. For bygninger, der opføres som Lavenergiklasse skal energitilskuddet være på mindst 10 kWh/m² vindue pr. år.
Forbedres et eksisterende vindue med fx forsatsrammer, er der krav i bygningsreglementet om, at vinduets U-værdi ikke må overstige 1,65 W/m²K. Løsninger med forsatsrammer kan have en række fordele. Fine snedkerdetaljer i det eksisterende vindue kan bevares, og der er samtidig mulighed for at opnå væsentlige energibesparelser og måske samtidig en betydelig støjreduktion. Udskiftes et vindue med et tilsvarende nyt med forsatsramme har bygningsreglementet krav om, at vinduets U-værdi ikke må overstige 1,40 W/m²K.
For fredede bygninger er der ikke krav i bygningsreglementet til vinduernes udformning.
For bevaringsværdige bygninger gælder bygningsreglementets bestemmelser for de bygningsdele
og de installationer, der ikke er omfattet af bevaringsbestemmelsen. Er der en bygning,
hvor vinduer eller døre har en særlig arkitektonisk værdi, men alligevel skal udskiftes
på grund af råd, indeholder byggelovens § 22 en hjemmel til, at kommunen kan
dispensere fra energikravet. En dispensation kan normalt kun gives, hvis hensigten
bag bestemmelsen kan opnås på anden vis. Her er der imidlertid ofte mange andre muligheder
for at opnå en tilsvarende energibesparelse.
Vinduesforbedringer kan give betydelige energibesparelser.
Skiftes de almindelige vinduer med 2-lags termoruder i huseksemplet fra 1960'erne
til B-mærkede vinduer med et energitilskud på – 17 kWh/m² pr. år, opnås
en besparelse på 15 pct. af husets samlede varmeforbrug. Skiftes i stedet til A-mærkede
vinduer, bliver den beregnede besparelse på 17 pct. af husets varmeforbrug. Det pågældende
huseksempel har et ret moderat vinduesareal på 22 pct. af etagearealet, med andre
størrelser vinduer og orientering af vinduer vil besparelsen være forskellig her fra.